Kommuner klager til statsministeren: Hvor er vores milliarder?

Ifølge Kommunernes Landsforening lovede skatteminister Karsten Lauritzen (V) i foråret 2016 at afkøbe borgernes gæld til kommunerne.

De penge, som formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm (th.) efterlyser, er for eksempel ubetalt børnebidrag eller uberettiget kontanthjælp, som Skats kuldsejlede inddrivelsessystem ikke magtede at opkræve. (arkivfoto) (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Midt i regeringens forhandlinger om skattereform og udlændingestramninger må statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu forholde sig til en klage fra landets kommuner.

Kommunernes Landsforening beskylder nemlig skatteminister Karsten Lauritzen (V) for løftebrud, efter at han i foråret 2016 angiveligt lovede at kompensere kommunerne for sammenbruddet i Skats inddrivelsessystem, EFI. Det skriver Politiken.

- Det betyder, at vi har et ret stort milliardbeløb, som ikke er blevet inddraget. Vi lavede for to år siden en aftale om, at kommunerne skulle godtgøres. Men vi har ikke set pengene endnu. Nu er vi nødt til at løfte sagen højere op, for ellers tror vi ikke på, at det sker noget, siger formand Kommunernes Landsforening Martin Damm (V) til DR Nyheder.

Hvor stort et beløb, der er tale om, er uklart. Men det ligger ifølge Martin Damm fast, at det skyldige beløb andrager flere milliarder kroner.

Pengene stammer eksempelvis fra ubetalte børnebidrag eller uberettiget kontanthjælp, som borgerne ikke har magtet at betale - eller som Skats kuldsejlede inddrivelsessystem ikke har været i stand til at opkræve.

KL: Man sidder på hænderne

For at komme kommunerne imøde iværksætte skatteminister Karsten Lauritzen i 2016 en undersøgelse for at finde ud, om staten kunne hjælpe kommunerne ved at afkøbe borgernes gæld.

Staten kunne derefter beholde de penge, som det efterfølgende lykkedes at få hjem fra skatteborgerne.

Men formanden for Kommunernes Landsforening, der til daglig er borgmester i Kalundborg Kommune, mener, at tilbagebetalingen er blevet syltet.

I første omgang mens en undersøgelse skulle placere et ansvar for sammenbruddet i skats inddrivelsessystem.

I juni fastslog et flertal i Folketinget dog fast, at kommunerne skal kompenseres for de manglende opkrævninger hos borgerne.

- Først blev det udskudt med en undersøgelse, der tog et helt år. Og bagefter sidder man på hænderne og vil ikke give os pengene. Det er ikke i orden, siger Martin Damm.

I Helsingør fortæller borgmester Benedikte Kiær (K), at pengene mangler i kassen.

- Vi er blevet lovet for snart to år siden, at vi ville blive kompenseret for de mange milliarder, som borgerne skylder. Derfor synes jeg, det er meget mærkværdigt, at skatteministeren endnu ikke er kommet med en løsning, siger hun til DR Nyheder.

Karsten Lauritzen: Staten giver budgetgaranti

Skatteminister Karsten Lauritzen skriver i et svar til DR Nyheder, at han har noteret sig kommunernes utilfredshed og godt kan forstå, at spørgsmålet om gæld er vigtigt for kommunerne.

- Men så forstår jeg til gengæld ikke, hvorfor de undlod at bringe det op i forhandlingerne om kommunernes økonomi før sommerferien. Det havde der ellers været rig mulighed for, og det havde jo været en naturlig lejlighed til at drøfte det.

KL-formand Martin Damm mener dog ikke, at der er reel vilje hos skatteministeren til at overføre pengene, når det kommer til stykket.

- Velviljen har været rigtig stor, når vi har siddet over for hinanden og fundet løsninger på Skats problemer. Men når det kommer til den virkelige verden, hvor kommunerne skulle have haft deres penge, er der ingenting sket i to år, siger han til DR Nyheder.

Karsten Lauritzen henviser til, at kommunerne har mulighed for at bringe sagen op ved de kommende forhandlinger til foråret.

Men samtidig understreger skatteministeren, at staten i forvejen giver kommunerne en budgetgaranti, der betyder, at den haltende gældsinddrivelse ikke går ud over serviceudgifterne til eksempelvis børnehaver, skoler og ældre.

- Der er primært tale om likviditetsforskydning snarere end egentlige tab, som har betydning for borgerne, skriver Karsten Lauritzen.