Kommuner lægger pres ny minister: Har nedbragt gælden med 90 procent to år

Pengene strømmer i kassen, efter kommunerne har overtaget indkradsning af ejendomsskatter.

Den nyudnævte skatteminister, Morten Bødskov (S), er frem mod 2021 ansvarlig for, at et nyt automatisk inddrivelsessystem bliver indført og fungerer. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Kommunerne har stor succes med at hive ubetalte ejendomsskatter hjem til kommunekassen.

Siden kommunerne i 2017 midlertidigt fik lov til selv at kaste snøren ud efter misligholdte ejendomsskatter, fordi den statslige indkradsning i en årrække har ligget i ruiner, er borgernes gæld til kommunerne faldet med 90 procent.

Sådan lyder den foreløbige optælling fra Borgerservice Danmark, som repræsenterer de danske borgerservicecentre.

- Vores undersøgelse viser en kæmpe succes. Stort set alle de kommuner, vi har været i kontakt med, har nedbragt gælden med 90 procent i forhold til det, vi så, da det lå i Gældsstyrelsen, siger Kent Jensen, der er chef for Borgerservice i Holstebro Kommune og medlem af bestyrelsen i Borgerservice Danmark.

Han nævner som eksempel, at borgerne i Holstebro Kommune i 2017 manglede at betale 1,5 millioner kroner i ejendomsskatter. Nu er det tal nedbragt til 150.000 kroner.

Og i Gladsaxe Kommune, som årligt får en halv milliard kroner ind i ejendomsskatter, manglede der ved udgangen af 2018 blot 12.000 kroner i ubetalte ejendomsskatter.

- Det handler om, at vi er tæt på borgeren, der er et nærhedsprincip i det, og vi tager fat i borgerne, lige så snart vi kan se, at der mangler et flow i restancerne, siger Kent Jensen.

Stigende gæld

I 2005 blev inddrivelsen af offentlig gæld centraliseret til Skat, der dermed alene blev statens inkassofirma.

De efterfølgende år har budt på massive problemer med opkrævningen af danskernes gæld kulminerende med aflivningen af det skandaleombruste it-system, Efi, i 2015.

Efis død betød, at gælden til det offentlige - de offentlige restancer - straks gik i vejret.

Det var også grunden til, at kommunerne fra 2017 ekstraordinært fik lov til at inddrive manglende ejendomsskatter: Der manglede simpelthen penge i kommunekassen.

Og den ordning bør gøres permanent, lyder det nu fra Lejres borgmester, Carsten Rasmussen (S).

- Tidligere var det ude i kommunerne, der virkede det. Så tog staten det ind, så voksede og voksede gælden. Så fik kommunerne det i en periode, og vi har skåret 90 procent ned på gælden. Nu skal staten så have det tilbage, og det betyder jo, at vi kan forudsige, at om nogle få år, så er det kaos igen, siger Carsten Rasmussen.

Ifølge Danmarks Statistik lå de offentlige restancer ved udgangen af 2018 på knap 118 milliarder kroner - oven i købet efter en ekstraordinær afskrivning 5,8 milliarder kroner sidste år.

Det er mere end en fordobling af danskernes samlede gæld til det offentlige, hvis man sammenligner med 2013.

Nyt automatisk system

Men nu skal et nyt automatisk inddrivelsessystem sikre, at danskerne for fremtiden betaler der gæld til det offentlige.

I februar kunne den nu tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) fortælle, at det milliarddyre inddrivelsessystem PSRM er afleveret og klar til brug.

Men de omkring 800 offentlige fordringshavere mangler at få koblet deres it-systemer sammen med PSRM. Efter planen skal det problem gerne være løst inden 2021.

Hverken Borgerservice Danmark eller Lejre Kommunes borgmester tror dog på, at et nyt it-system kan løse udfordringerne med at inddrive de offentlige restancer.

- Vi skal bare have lov til at beholde det i kommunerne, så vi kan inddrive de restancer, der er. Vi kan gøre det, så borgerne er meget mere tilfredse og faktisk oplever en god service frem for en styrelse, der banker dem oven i hovedet, siger Carsten Rasmussen.

I Lejre Kommune er bunken af manglende ejendomsskatter på to år skrumpet fra 2,7 millioner kroner til blot 236.000 kroner.

Ny minister: Staten bærer risikoen

Den nyudnævnte skatteminister Morten Bødskov (S) henviser i en kort skriftlig kommentar til, at ejendomsskatterne efter planen fra 2021 vil blive opkrævet som en del af årsopgørelsen.

Derfor skal kommunerne ikke være bekymrede, forsikrer han:

- Folketinget har indgået et bredt boligskatteforlig, som indebærer, at ejendomsskatterne fremover bliver opkrævet som en del af forskuds- og årsopgørelsen. På den måde vil det fremover være staten – og ikke kommunerne – der bærer den økonomiske risiko. Og den aftale står vi selvfølgelig ved, siger han.

Skatteordfører for Radikale Venstre, Andreas Steenberg, er dog ikke afvisende over for en model, hvor kommunerne selv kan inddrive gæld.

- Det er i hvert fald nogle flotte resultater og noget, vi skal have set på. Det vigtigste er, at vi kan kræve skatter ind, og kommunernes resultater er bemærkelsesværdige og værd at tage et kig på, siger Andreas Steenberg.

Selv om Radikale Venstre har bakket op om en centralisering af skatteforvaltningen, så er det faktisk Radikale Venstres politik at decentralisere inkasso-opgaven, fortæller Steenberg:

- Vi har altid været tilhængere af, at kommunerne står med de her opgaver selv. Så det er vi altid villige til at lave om, siger han.

Den 1. juli 2018 blev Skat erstattet af syv nye specialiserede styrelser med hver deres kerneopgave. Efter planen skal det nye Skat være fuldt funktionsdygtigt i 2021.

De nye styrelser er:

  • Gældsstyrelsen – Inddrivelse af gæld til det offentlige.

  • Vurderingsstyrelsen – Vurdering af offentlige ejendomme og grunde.

  • Skattestyrelsen – Betaling af skatter, afgifter og moms.

  • Toldstyrelsen – Enkel og korrekt afregning af told.

  • Motorstyrelsen – Registrering og afgiftsberegning af alle motorkøretøjer.

  • Udviklings- og Forenklingsstyrelsen – It-systemer og data på tværs af skattevæsnet samt målrettede udviklings- og forenklingsprojekter.

  • Administrations- og Servicestyrelsen – Støttefunktioner som rekruttering, HR, regnskab og indkøb på tværs af skattevæsnet.

Facebook
Twitter