Selv om sygeplejerskerne snart går ind i tredje uge af deres strejke, så betyder det ikke, at alle danskere har fået en holdning til, om de har en god eller dårlig sag.

I en ny måling Epinion har foretaget for DR Nyheder svarer knap to ud af fem af de adspurgte, at de hverken bakker op eller er modstander af strejken.

Lige så mange bakker op om strejken, mens knap hver femte vender tommelfingeren nedad til sygeplejerskernes overenskomststrid.

Så selv om tilhængerne af strejken udgør en væsentlig større andel end modstanderne, så har sygeplejerskerne et alvorligt problem, vurderer Jakob Sand Kirk, der er strategisk rådgiver og partner i Copenhagen Public Affairs ApS, hvor han blandt andet følger arbejdsmarkedet tæt.

- Det er selvfølgeligt positivt, at et flertal af danskerne støtter sygeplejerskerne. Opbakningen fra danskerne er afgørende. Men der er jo nærmest en ligeså stor gruppe, der er i tvivl. Og spørger man danskerne, om de faktisk gerne vil betale for lønstigningerne, så er der faktisk et flertal imod sygeplejerskerne, siger han.

Epinions undersøgelse viser, at 26 procent af de adspurgte er enten helt eller overvejende uenige i, udsagnet: ”Der bør afsættes penge på finansloven til at hæve sygeplejerskernes løn."

Det er anden gang siden strejken brød ud, at Epinion laver undersøgelsen for DR. Forrige uge var opbakningen til sygeplejerskerne også væsentligt større end modstanden.

Men også ved den måling var der cirka en ligeså stor andel, som lagde sig lige midt i mellem.

Det faktum tog sygeplejerådets formand, Grete Christensen, dog ikke notits af, da hun i sidste uge sendte et brev ud til Dansk Sygeplejeråds medlemmer, hvor hendes egen konklusion var soleklar. Folket er med os!

- Det er skønt at opleve, at der er bred opbakning til strejken. Det kan vi se ved de mange aktiviteter på gader og pladser, vi kan se det på sociale medier og DRs meningsmåling viser det også. Her siger 44 procent af danskerne, at de støtter strejken, mens kun 17 procent er imod, skrev Grete Christensen.

Sygeplejeformandens optimisme bliver dog på ingen måde delt af strategisk rådgiver Jakob Sand Kirk.

- De enkelte sygeplejersker og deres idé om, at de vil have en anerkendelse og en løn til det, de føler er værd, det står klart. Det står mindre klart, hvas man som organisation kæmper for, og hvordan man tror, man kan komme ud af konflikten på en måde, der forener sygeplejerskernes, danskernes og politikernes muligheder. Det er der, man laver en fejl kommunikativt. Det er et kæmpe problem for Dansk Sygeplejeråd.

Han mener ikke, at sygeplejerskerne har været gode nok til at svare igen på de historier og den kritik, der har været af sygeplejerskernes løn, der er blevet beskrevet til at være 42.000 kroner om måneden.

Hvis ikke sygeplejerskerne får en større del af danskerne til at støtte strejken, så kan det blive problematisk, hvis et flertal i Folketinget vælger at gribe ind og afslutte strejken. Det vil i så fald være dem, der beslutter, hvad sygeplejerskerne skal tjene de kommende tre år.

- Jeg vil sige, at hvis ikke tallene ændrer sig for Dansk Sygeplejeråd og sygeplejerskerne, så får de mæglingsforslaget, og med så stort et nej, som de havde til det, så er det en katastrofe, siger Jakob Sand Kirk.

Forsker: Folkelig opbakning er altafgørende

Der er ikke nogen tvivl om, at der venter sygeplejerskerne en kamp for at vinde folkets gunst.

Det vurderer Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet.

Han fortæller, at der lige nu er stor opbakning blandt danskerne til sygeplejerskerne. Men det er ikke desto mindre altafgørende, at de også får nogen af dem, der hverken er for eller i mod strejken over på deres side.

- Når man har en konflikt i den offentlige sektor, så handler alt om den offentlige mening. Arbejdsgiverne er også politikere og kan i sidste ende blive ramt af at have en folkestemning i mod sig. Så befolkningens opbakning er altafgørende, siger Laust Høgedahl.

Hvad siger det dig, at to ud af fem danskere ikke har nogen holdning til, hvis side de er på?

- Det er en kompliceret konflikt. Sygeplejerskerne ønsker først og fremmest mere i l,øn, men det er også lidt uklart, hvor meget mere de ønsker. Det er også svært at regne ud, hvilke præcise krav har, og derfor hvad konflikten præcis går ud på, siger lektoren.

Da vi lavede en lignende måling under sygeplejerske-strejken i 2008, der var det 25 procent, som hverken var modstander eller tilhænger - hvorfor er det så anderledes denne gang?

- Dengang var kravet lidt mere tydeligt. Man gik efter en meget specifik lønstigning, og man sagde nej til det, der lå på bordet med en forventning om, at man ville have mere.

- Der var sat konkret tal på, hvad man forventede at få ud af konflikten, og det har måske gjort det lettere at tage stilling til for danskerne, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.

Sygeplejerske-formand: Vi har befolkningens opbakning

Hos Dansk Sygeplejeråd erkender formand Grete Christensen, at det er en stor udfordring at få overbevist de mange, der ikke har taget stilling.

Hun er dog glad for, at andelen, der er for strejken, er langt højere, end andelen, som er i mod.

- Vi har befolkningens opbakning. Det er fantastisk, og jeg vil gerne sige tak til alle de danskere, der bakker op til trods for, at det begynder at gøre ondt nogen steder, siger Grete Christensen.

I har strejket i to uger, og der har været et stort fokus på jeres lønninger - hvorfor er det ikke lykkedes jer at få flere til at tage stilling?

- Hvis jeg vidste det, så var der nok ikke så mange tvivlere. Når vi er på gader og stræder, så der er der rigtig mange, som giver os thumps up og dytter i hornet. Men vi har stadig en opgave, og den vil vi arbejde på, siger sygeplejerskeformanden.

Hvad skal I gøre for at få overbevist tvivlerne?

- Jeg kan godt forstå, at der er nogle, der har svært ved at forholde sig til, hvad vi strejker. Vores opgave er at overbevise danskerne om, at vi har vigtig sag, og at vi har en for lav løn i forhold til vores uddannelsesniveau, og de opgaver vi får, siger hun.