Dansk Sygeplejeråd (DSR) har indgivet et strejkevarsel for deres knap 80.000 medlemmer.

Det fremgår af sygeplejerådets hjemmeside.

- Vi ser ingen anden udvej, skriver sygeplejerrådets formand, Grethe Christensen.

Det sker, efter at et snævert flertal af medlemmerne i DSR stemte nej til OK21-resultatet. Det skete især på grund af utilfredshed med lønnen.

Det er besluttet, at 10 procent af medlemmerne i kommunerne og regionerne bliver udtaget til konflikt, skriver sygeplejerrådet.

Hvis der ikke er fundet en forhandlingsløsning midnat mellem torsdag den 20. maj og fredag den 21. maj, vil de udvalgte sygeplejersker gå i strejke.

Overenskomsten skulle være trådt i kraft 1. april og indebærer lønstigninger på lige over fem procent.

Indtil nu har der været usikkerhed omkring, hvad sygeplejerådet ville gøre. Men nu kridter sygeplejerskerne altså banen op til en konflikt.

- Hvis vi ikke får taget et opgør med uligelønnen i Danmark, kan det blive endnu vanskeligere at rekruttere og fastholde medarbejdere i fag med lønefterslæb, og unge mennesker kan få en oplevelse af, at uddannelse ikke kan betale sig på vores område. skriver Grethe Christensen.

Og hvad sker der så nu?

Spørger man Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), venter der en hård kamp.

- Det vil være rigtig godt at få det her problem løst. Det er bare enormt svært, siger Nana Wesley Hansen.

Når der bliver indgivet et strejkevarsel, kommer forligsinstitutionen på banen, og en mæglingsproces bliver sat i gang.

Hvor lang tid det kommer til at tage er svært at sige, men det meste sandsynlige er, at sygeplejerskerne ikke kommer til at opnå særlig meget, fordi arbejdsgiverne ikke har meget mere at give.

- Logikken er, at man ikke skal kunne sætte sig på halen i forhandlinger og så komme i en mæglingssituation og opnå noget mere den vej, siger Nana Wesley Hansen.

Sygeplejerrådet formand afviser ikke, at en løsning kan findes ved forhandlingsbordet.

- Jeg er sikker på at vi har en fælles interesse i at finde en løsning – af hensyn til at kunne fastholde sygeplejerskerne og naturligvis til gavn for det samlede sundhedsvæsen, skriver Grethe Christensen.

Spørgsmålet er så bare. hvad det er, som kan løses.

Nanna Susé arbejder som sygeplejerske, og hun vil have en politisk løsning på problemet.

- Jeg vil gerne have, at politikerne tager ansvar for, at vores løn er for lav. Det er politisk skabt, og derfor skal det løses politisk, siger hun.

Men der er ikke de store chancer for, at politikerne hiver tegnebogen frem i den forbindelse og giver noget ekstra til sygeplejerskerne, forklarer Nana Wesley Hansen.

- Jeg tror ikke, at de kan give en masse penge i det øjeblik, hvor de afslutter konflikten. Men jeg tror godt, der kan komme et mere langtrukkent forløb.

Arbejdsmarkedsforskeren forklarer, at det er sandsynligt, at man politisk nedsætter en kommission, der skal se på problematikken.

En anden mulighed er, at man indkalder til trepartsforhandlinger. Her skal regeringen, arbejdsgiverne og arbejdstagerne tale om, hvad der kan gøres på sigt.

Sygeplejersker: 'Vi er nødt til at sige nej tak'

Det især den såkaldte tjenestemandsreform fra 1969, der får skylden for den utilfredshed med lønnen, som eksisterer blandt sygeplejersker, men også jordemødre og pædagoger.

I korte træk handler det om, at de typisk kvindedominerede fag blev placeret for lavt på den løntrappe, der blev lavet i reformen.

Derfor er der hver tirsdag tjenestemandstirsdag på Christiansborg Slotsplads, hvor en bred gruppe af offentlige ansatte demonstrerer mod reformen.

Og til den seneste tjenestemandstirsdag var blandt andre Katrine Vilien, medstifter af Foreningen af Danske Sygeplejersker, tirsdag mødt op.

- Nu er det nok. Nu bliver vi simpelthen nødt til at sige nej tak, siger Katrine Vilien.

Den 52-årig reform er et af de steder, hvor skoen trykker aller hårdest hos sygeplejerskerne.

Det er dog en problemstilling, der skal løses politisk. I en pressemeddelelse skriver Grethe Christensen:

- Vi har en fælles udfordring, og den vil vi gerne tage op sammen med arbejdsgiverne overfor politikerne på Christiansborg

Kan sygeplejersker overhovedet strejke under coronakrisen?

Coronakrisen har lagt ekstra stort pres på sygeplejerskerne, der har arbejdet på højtryk i de perioder, hvor der har været pres på hospitalerne.

Og der er stadigvæk brug for sygeplejerskerne både til behandling af coronapatienter og andre patienter, så kan man overhovedet være bekendt at strejke?

Ja, siger sygeplejerske Nanna Susé, for der er et nødberedskab, der betyder, at danskerne stadigvæk kan få behandling på hospitalet.

Og netop dette nødberedskab kan få betydning for, hvordan en strejke kommer til at se ud. Dem, der er i nødberedskabet, kan nemlig ikke strejke, siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen.

- Man har jo et nødberedskab, så spørgsmålet er, hvor mange sygeplejersker, der egentlig skal ud og strejke. Og noget andet er, hvor lang tid, den vil få lov til at løbe, inden politikerne skrider ind og afslutter konflikten, lige som man så med lærerkonflikten i 2013.

Sidste der var strejkevarsel var i 2018, hvor DSR udtog cirka 6.000 sygeplejersker til strejke.

Af dem var 4.500 ansat i regionerne. Cirka 1.000 var i kommunerne og omkring 100 var i staten.

DSR valgte dengang at friholde kræft- og børneområdet samt det psykiatriske område til strejke, da en strejke her ville ramme patrienter unødigt hårdt.