Boligdrømme smadret af fejlfyldte tilstandsrapporter

Rapporterne har afgørende betydning, når familier køber det, der for mange er den største investering i deres liv.

- Når jeg ser tilbage på det, vi har været igennem, så kan man ikke bruge tilstandsrapporter til noget.

Sådan lyder det fra Søren Andersen, efter han og familien har gennemlevet de fleste boligejeres værste mareridt.

Det begynder, da de køber et hus i Vejle for fire år siden. Ifølge salgsopstillingen køber Søren ”en velholdt familievilla”, og tilstandsrapporten giver ikke umiddelbart anledning til bekymring.

- Vi vidste jo godt, at det var et hus af lidt ældre dato, og der skulle renoveres lidt, men ikke i det omfang, vi står i nu. Vi fik en fornuftig tilstandsrapport, og det dokument turde vi godt købe huset ud fra, siger Søren Andersen.

I tilstandsrapporten skriver den bygningssagkyndige, at der er en enkelt skade i murværket og enkelte skadede sten og porøse fuger. Ellers beskrives vedligeholdelsesstanden som værende god.

Men som det fremgår af videoen øverst i artiklen, er der massive sætningsskader på huset, der synker på den ene side. Det har blandt andet medført et skævt gulv, der falder ti centimeter fra den ene side af huset til det anden. Men da familien ser på huset, er murværket skjult af grønne træer og buske, og det skæve gulv bemærker de ikke.

- Vi observerede det slet ikke. Det var nogle andre ting, vi var optaget af. Der var en flot udsigt, og huset var det, vi havde brug for, så vi lagde overhovedet ikke mærke til det, siger Søren Andersen.

Styrken i murværket er forsvundet

Det gør den bygningssagkyndige, der lavede tilstandsrapporten, tilsyneladende heller ikke, men Kontant har bedt rådgivende ingeniør Per Grunert gennemgå huset, og for ham er skaderne tydelige.

- Det kan man ikke overse. Der er revner. Revner langs gavlen og nogle megastore revner, hvor man kan se, hvordan murstenene er gået fra hinanden og har forskudt sig. Det står så tydeligt. Der er ikke noget, der må se sådan ud. Hele styrken i murværket er forsvundet, siger han.

  • Her ses en tydelig sætningsskade, som ikke var nævnt i tilstandsrapporten.
  • Taget er utæt, så det har været nødvendigt at dække det med presenning.
  • I kælderen er loftet skævt, fordi der er muret en halvvæg op i stueetagen, som ikke er understøttet.
  • Familien er nu flyttet ud, og huset rives ned.
1 / 4

Konsekvenserne af skaderne er han heller ikke i tvivl om.

- Det er ikke alene skævt, det er også ustabilt, og når noget er ustabilt, så hænger det ikke ordentligt sammen, og det her hus hænger ikke ordentligt sammen mere, siger Per Grunert.

Familien har også været nødt til at lægge presenning på taget, da det ellers regner ind, og ved den modsatte gavl, er der også store problemer.

- Vinden presser på gavlen og trykker den ind, og en dag kan den jo falde ind i loftsrummet, og så er spørgsmålet, om de her paplofter kan bære det, eller om man får alle murstenene ned i stuen, siger Per Grunert.

Riv huset ned

Efter hans gennemgang af huset, der også afslører en halvmur, der er muret op oven på et gulvtæppe i stuen, er dommen klar.

Per Grunert har 30 års erfaring som ingeniør og bygningssagkyndig og driver i dag eget firma som rådgivende ingeniør.

- Jeg kan kun anbefale at rive huset ned og bygge et nyt. Det vil blive for dyrt at understøtte det her hus, siger han.

En barsk besked for Søren Andersen.

- Jeg sidder bare og er lidt chokeret og har det ikke fantastisk godt. Jeg tænker, at der er noget fuldstændig galt med systemet i Danmark, når vi har folk til at lave sådan nogle rapporter, som kan være med til at ødelægge familiers drømme og eksistensgrundlag. Det er jo absolut ikke omkostningsfrit det her. Der har været rigtig mange søvnløse nætter, fordi vi ikke ved, hvor vi står, siger Søren Andersen.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige har afgjort, at det er en fejl, at flere sætningsskader ikke er nævnt i rapporten.

Forsikringen har besluttet at udbetale lidt over en million kroner i erstatning. Nedrivningen alene koster ifølge familien 180.000 kroner. Dertil kommer udgifterne til et helt nyt hus.

Jeg har ikke noget at tilføje

DR’s forbrugerprogram Kontant har forsøgt at få en forklaring på, hvad der er gået galt fra den bygningssagkyndige, men uden held.

- Jeg har ikke noget at tilføje. I må ringe til vores kvalitetssikringsafdeling, hvis I ønsker nogle oplysninger, lyder svaret.

Han er ansat af firmaet EBAS, der kalder sig Danmarks største udbyder af tilstandsrapporter. Firmaet har sendt en skriftlig kommentar.

- At nævnet finder, at vi har begået en fejl, er vi kede af og overraskede over, skriver firmaet.

Søren Andersen og familien er nu flyttet til en lejlighed, hvor de skal bo, mens deres hus rives ned, og de får bygget et nyt.

Et fuldmuret træhus

Men familien i Vejle er ikke den eneste, der er kommet i klemme på grund af en fejlfyldt tilstandsrapport. I Allerød nord for København står Philippe Holt som ejer af det, han troede var et fuldmuret parcelhus.

Ifølge tilstandsrapporten har den bygningssagkyndige ikke nogen forbehold eller kommentarer til murværket. Det ser pænt ud, og der er ingen sætningsskader ifølge rapporten.

Men da Philippe Holt begynder at tage fat i murstenene, får han sig en meget ubehagelig overraskelse, som det fremgår af videoen.

- Det er et træhus med en hvid murstensvæg uden på, har vi fundet ud af. Men det er ikke forankret med murbindere mellem træhuset og murværket, siger Philippe Holt.

I tilstandsrapporten under punktet for ydervægge har den bygningssagkyndige noteret følgende; ingen bemærkninger. Og i energirapporten er ejendommens facade beskrevet som bestående af ”tegl – hulmur – tegl”. Altså et fuldmuret parcelhus.

- Det er fuldstændig vanvittigt, lyder den umiddelbare kommentar fra Per Grunert.

- Man kan ikke overse det der. Det kan man ikke. Så er man enten fuldstændig fejlplaceret i sit job, eller også har man bare haft meget, meget travlt. Under alle omstændigheder, så er det utilgiveligt, lyder dommen fra den rådgivende ingeniør.

Kontant ringer til den bygningssagkyndige, der har lavet tilstandsrapporten på huset i Allerød. Han mindes ikke, at der var noget, der undrede ham ved murværket.

- Nej, det har der jo ikke været, for jeg har jo ikke skrevet noget, lyder svaret.

I sagen fra Allerød har forsikringen indvilget i at yde erstatning, så murstenene nu pilles ned og renses, så ydermuren kan mures op igen.

Undersøgte aldrig tagkonstruktionen

I en tredje sag fra Ølgod i Sydjylland står et ungt par med en stråtækt, trelænget gård. Tilstandsrapporten slår fast, at der ikke er konstateret væsentlige skader i de primære bygningsdele, og at skadesniveauet er minimalt.

Den stråtækte idyl nær Ølgod viste sig at gemme en ubehagelig overraskelse på loftet.

- Huset ser rigtig fint ud, og i tilstandsrapporten var der ikke noget at komme efter. Det var en fin tilstandsrapport på, at huset var i orden, siger Heino Lund.

Han køber huset sammen med kæresten Sara Juister.

Men efter de er flyttet ind, bliver parret opmærksomme på, at taget er skævt, og det viser sig, at spærene hælder 70 centimeter til den ene side.

- Vi har fået at vide, at der er en stor risiko for, at taget falder sammen, og at det skal sikres hurtigst muligt. Det har vi haft en arkitekt ude og lave beregninger på, men de kan ikke sikre tagkonstruktionen, som den er i dag, siger Sara Juister.

Som det fremgår af videoen, er træet så mørt, at det nærmest pulveriserer, når Heino Lund tager ved det, så der skal en helt ny tagkonstruktion til.

Den bygningssagkyndige har efterfølgende erkendt, at han aldrig undersøgte tagkonstruktionen.

- Jeg har lavet en alvorlig fejl. Jeg har haft en fin dialog med ejerne, og jeg har fra starten sagt, at det er en fejl fra min side, siger han.

Familien har foreløbig vundet én syn- og skønssag, så tagkonstruktionen over den ene længe rives ned og genopføres med nye spær. De afventer en afgørelse i forhold til det øvrige stråtag, som er vurderet til at være så nedslidt, at der er risiko for vandindtrængen.

Familier i økonomisk ruin

Ifølge Per Grunert tyder de tre eksempler på, at der er et problem på området for tilstandsrapporter, og det er køberne, der hænger på regningen.

- I har vist mig nogle eksempler, som er rigtig, rigtig grove, og som bare bekræfter, at der er noget galt med det her system. Det duer jo ikke, og de stakkels købere, som får betalt alt for mange penge for huset, kan jo ikke gå ud og låne penge til de her store skader. De ligger med en økonomisk ruin bagefter. Det kan hænge på dem hele livet, siger han.

I de to sager fra Allerød og Vejle har de bygningssagkyndige selv angivet, at de har brugt henholdsvis 1 og 1,5 timer på at undersøge husene. I Ølgod brugte den bygningssagkyndige 3,5 timer, men glemte at gennemgå tagkonstruktionen. Ifølge Per Grunert tyder det på, at det i hvert fald i de to første tilfælde er gået for stærkt.

- Det tager faktisk rigtig lang tid at gennemgå et hus og beskrive det korrekt, siger han.

Per Grunert vurderer, at det minimum tager to timer at gennemgå et hus ordentligt, men det er ikke første gang, han ser det, han betegner som "sjuskede" tilstandsrapporter.

- Jeg gennemgår nogle gange et hus, hvor jeg undrer mig over, om den bygningssagkyndige overhovedet har været i huset, for jeg kan ikke genkende tilstandsrapporten, siger han.

Direktør: Fejl burde være opdaget

I Brancheforeningen for beskikkede bygningssagkyndige erkender direktør Bjørn Christiansen, at de massive fejl og mangler burde være opdaget af de bygningssagkyndige. Ifølge ham, er deres opgave ikke til at misforstå.

- De skal lave retvisende rapporter, siger han.

Bjørn Christiansen kan dog ikke afvise, at der kan være tilfælde, hvor en bygningssagkyndig end ikke møder op på adressen.

- Det er jo altid en risiko, at manden ikke har været på ejendommen, eller at han har løbet hurtigt ind og ud. Det er der jo ikke rigtig nogen kontrol af. Alle kan jo svindle og bare angive, at man har været på en ejendom, og man kan gå ind og bruge fem minutter og sige, at den ser fin ud, siger Bjørn Christiansen.

Men hvorfor har de bygningssagkyndige så travlt, og hvordan kontrolleres deres arbejde? Ved du noget så skriv til kontant@dr.dk og følg med i næste uge, hvor Jacob Kragelund følger sporet efter Danmarks hurtigste bygningssagkyndige.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk