Efter tre dage på dåsemad: Farlige stoffer dukker op i Kontant-vært

Producenterne er begyndt at bruge nye kemiske stoffer i dåserne til dåsemad. Det afslører forbrugerprogrammet Kontant, efter programmets vært har været på en noget speciel diæt.

Det her er noget, vi aldrig har set tidligere,” siger professor Bo Jönsson fra Lunds Universitet.

Han står med resultatet af en række urinprøver, som Kontant-værten Jakob Illeborg har leveret til ham, efter at han i tre dage har spist masser dåsemad.

TV-værten har været på den noget specielle diæt, for at undersøge, om han på den måde får det hormonforstyrrende stof Bisphenol A ind i kroppen.

Nye stoffer i Illeborgs urin

Bisphenol A bliver brugt i lakken inde i dåserne, for at metallet ikke kommer i kontakt med for eksempel kokosmælken, colaen, cocktailpølserne, eller hvad der nu ellers kan fås på dåse.

Men prøverne fra Jakob Illeborg viser, at det ikke kun er Bisphenol A, han har fået ind i kroppen. Han har også fået Bisphenol S og Bisphenol F.

- De er vældigt ens i strukturen. Det er bare noget småt i midten af molekylet man har ændret, så de ytrer sig præcis lige som det andet. Så vi tror de er præcis lige dårlige, professor Bo Jönsson fra Lunds Universitet.

Industrien bruger nye farlige stoffer

Han er overbevist om, at prøverne fra Jakob Illeborg viser de nye stoffer, fordi industrien er begyndt at udskifte ét af verdens mest anvendte – men også særdeles kritiserede - kemisk stoffer, Bisphenol A med andre Bisphenoler, som ikke er så kendte og udskældte.

Men det gør dem ikke mindre skadelige.

Kontants forsøg bliver bekræftet af et videnskabeligt studie på DTU, som konkluderer, at de andre Bisphenoler er lige bekymrende som det oprindelige Bisphenol A.

På Rigshospitalets center for vækst og reproduktion ser forskerne effekterne af hormonforstyrrende stoffer på os mennesker. Og her vækker det bekymring, at Bisphenol A bliver erstattet af andre Bisphenoler.

- Hvis man i laboratorieforsøg kan vise, at de andre Bisphenoler har de samme effekter som Bisphenol A, så er det jo nok ikke lige dem, man skal gå ud og erstatte Bisphenol A med. Så er vi ligesom slået hjem i ludo, ikke. Og så skal vi starte forfra. Det er jo mange forskningspenge, der bliver brugt på at så skulle undersøge de her nye Bisphenoler igen i dyr og mennesker, siger forskningsleder Anna-Maria Andersson fra Rigshospitalets center for vækst og reproduktion.

Det er ikke mærkning på dåsen

Det er svært for forbrugerne at undgå stofferne, for hverken producenter eller supermarkeder skilter med, hvilke dåser der indeholder Bisphenolerne.

Stoffet er ikke forbudt, og mængden i hver dåse er lille og under EU's grænseværdier.

Men forskere på DTU har påpeget, at den grænseværdi bør sættes ned. Dyreforsøg viser, at selv ved lave doser kan man måle skadelige effekter på unge dyr, som har fået stofferne i fosterstadiet.

Se mere om kemiske stoffer i dåsemad i Kontant torsdag aften klokken 21.00 på DR1.

  • Bisphenol A er et kemisk stof, som i dyreforsøg har vist at kunne øge risikoen for brystkræft, for tidlig brystudvikling og skader på mænds evne til at få børn.

  • Bisphenol A opfører sig som det kvindelige kønshormon Østrogen, og det kan blandt andet medføre brystkræft og dårlig sædkvalitet.

  • Stoffet bruges i lakken på dåsernes inderside for at forhindre, at fødevarerne kommer i kontakt med metallet.

  • Bisphenol A blev opfundet i 1890erne som et syntetisk kemikalie.

  • I 1930’erne opdagede man, at det virker som det kvindelige kønshormon østrogen, og man overvejede at bruge det som lægemiddel.

  • I 1950’erne fandt man ud af at bruge Bisphenol A til plastik, og så tog produktionen fart. Ud over i dåsernes epoxylak, bruges det i andre plastikmaterialer og til det termiske papir, som kasseboner kan være lavet af.

  • I 1990’erne fandt forskere ved et tilfælde ud af, at for eksempel dåser afgiver Bisphenol A til maden, og efterfølgende blev det påvist, at mennesker får Bisphenol A i sig, når de spiser dåsemaden.

Facebook
Twitter