- Jeg gør klar til at sætte bilen i gear, og så kommer der bare et smæk bagfra.

Sådan husker Sille Svaneklink det trafikuheld, hun er involveret i 21. februar 2019 i Randers.

Skaderne på bilen er begrænsede, og Sille Svaneklink selv føler sig også ok umiddelbart efter uheldet.

- Der er ikke store skader, og i øjeblikket er jeg egentlig også rolig. Men så om aftenen spænder det op, og jeg føler mig bims, nærmest som om jeg er lidt fuld, fortæller hun.

I dag - tre år senere - kan hun se tilbage på et banalt uheld, der har ændret hendes liv totalt. Hun oplever nakkestivhed, hovedpine, synsforstyrrelser samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Hun har svært ved at fungere i dagligdagen og har mistet jobbet som pædagog.

Hun sætter derfor sin lid til forsikringen, men efter at have gennemgået sagen afviser Tryg Forsikring, at der er en sammenhæng mellem uheldet og de efterfølgende gener, og Sille Svaneklink må derfor nøjes med 6.150 kroner i erstatning.

- De sidste par år har vi levet på en sten, og jeg har måttet låne penge af min far for at få det til at hænge sammen, fortæller hun.

En lav-energi-ulykke

Tryg begrunder afgørelsen med, at der er tale om en såkaldt ”lav-energi-ulykke”, da hastighedsændringen ved sammenstødet kun er beregnet til syv kilometer i timen.

”En hastighedsændring på 7 km/t er forholdsvis begrænset og er ikke egnet til at medføre andet end en kortere sygeperiode af højest få måneders varighed. Uheldet er ikke egnet til at medføre varig personskade,” lyder det i afgørelsen fra Tryg.

Forsikringsselskabet ligestiller, det Sille Svaneklink var ude for med at falde bagover ned i en seng, og hun er ikke den eneste, der er blevet afvist med begrundelser om lave hastighedsændringer.

DR’s forbrugerprogram Kontant er blevet kontaktet af en lang række bilister, der er kommet til skade efter at være blevet påkørt bagfra i lignende uheld. Ud fra sagerne kan man se, at en stor del af landets forsikringsselskaber afviser at udbetale erstatning for varige mén netop med henvisning til en lav hastighedsændring i uheldet.

Jan Hansens bil blev ramt bagfra i morgentrafikken, da han var på vej på arbejde. Karin Berglund blev påkørt, mens hun holdt i kø, og Lars Lind Nielsens bil blev ramt bagfra på motorvejen mod Aalborg under en opbremsning.

Alle tre lider i dag af gener, som de mener skyldes uheldet, og de har efterfølgende ikke kunnet passe deres arbejde. Ligesom Sille Svaneklink er de blevet afvist af forsikringsselskabet med henvisning til, at der er tale om lav-energi-ulykker.

- Jeg synes jo, man bruger rapporten til at sige, at man ikke kan komme til skade, selvom alle andre siger, at jeg er kommet til skade, siger Karin Berglund.

I alle sagerne har forsikringsselskabet bedt virksomheden DanCrash om at lave en rapport med en teoretisk beregning af den hastighedsændring, bilen blev udsat for i ulykken.

Ekspert: Helt uacceptabelt

Men kan en teoretisk beregning lavet ud fra billeder af skaderne på de implicerede biler stå alene i vurderingen af, om et uheld giver varige personskader?

Nej, lyder svaret fra to udenlandske eksperter fra Sverige og Schweiz, der har kigget nærmere på Sille Svaneklinks sag.

- Man kan ikke sige noget ud fra rapporten. Den er helt meningsløs. Den er baseret på en besigtigelse, hvor man forsøger at skønne, hvor meget energi en vis deformation modsvarer, og det er forbundet med uhørt stor usikkerhed at lave sådan et skøn. Det er helt uacceptabelt, at man anvender den type af undersøgelser til at afgøre, om der er sammenhæng mellem kollisionen og symptomerne, siger professor Mats Svensson fra Chalmers University of Technology.

Han understreger, at man sagtens kan komme alvorligt til skade, selv om hastigheden er lav.

- Der er eksempler på folk, der har fået langvarige nakkeskader selv ved meget lave hastigheder, mens andre har undgået skader ved betydelig højere hastighed, siger han.

Mats Svensson bakkes op af Dr. Markus Muser, der er ingeniør og medejer af firmaet Agu Zürich, der er blandt de førende inden for rekonstruktioner og beregninger af bilulykker.

- Jeg mener ikke, det bør gøres på den måde. Der skal stilles langt flere spørgsmål og indsamles langt mere information, før man kan afvise eller anerkende kravet, siger han.

Ifølge eksperterne fortæller en beregning af hastighedsændringen udelukkende noget om, hvad der sker med bilen i en ulykke. Beregningerne forholder sig altså ikke til, hvad der sker med den forulykkede.

Og Mats Svensson påpeger netop, at man er nødt til konkret at interessere sig for den enkelte person, hvis man vil kende risikoen for at komme til skade ved en bagendekollision.

- Det betyder rigtig meget, hvordan man sidder i sædet. Bilsædet er elastisk og kaster kroppen frem, når man bliver ramt bagfra, og kroppens hastighed er ofte hurtigere end bilens. Så hvis bilen får en hastighedsændring på 10 kilometer i timen, så kan kroppen få en hastighedsændring på måske 15 kilometer i timen, siger han

Den schweiziske ekspert Markus Muser mener heller ikke, at bilens hastighedsændring er afgørende.

- Beregningen tager eksempelvis ikke højde for, hvordan den enkelte sad i bilen, og det er væsentligt, når man skal afgøre, om patientens symptomer stammer fra ulykken eller noget andet, siger han.

Advokat: De spekulerer i det

Alligevel oplever flere erstatningsadvokater, at hastighedsændringen bruges som det eneste parameter, når forsikringsselskaber vurderer sager, hvor bilister er blevet påkørt.

- I sager med de her skader vil en afvisningsgrund ofte være, at hastigheden ikke er egnet til at påføre en varig skade, og så bliver skaderne afvist ret hurtigt, siger advokat Anders Munch Zacho fra Advokatgruppen.

Kontant har kontaktet ti forskellige advokatkontorer med speciale i personskader rundt om i landet, og de oplever alle, at beregninger fra DanCrash bruges til at afvise sager om erstatning.

- Jeg tænker, de spekulerer i det, for det er det eneste formål, der kan være med det her; at sørge for at de her mennesker ikke får deres erstatning, siger advokat Lotte Ankjær fra Store Torv Erstatningsadvokater.

Flere overraskelser i rapporterne

Kontant har også set nærmere på DanCrash’ rapporter fra de uheld Jan Hansen, Karin Berglund og Lars Lind Nielsen var impliceret i, og der er flere overraskende forhold.

I Lars Lind Nielsens tilfælde er der fejl i den dokumentation, DanCrash fremlægger i rapporten. Markeringen af, hvor den ene bil rammer den anden, er forkert.

- Det er et misforhold, og det bør man spørge ind til, siger Dr. Markus Muser fra Agu Zürich.

Medejer af DanCrash Per Bo Hansen erkender, at der kan være sket en fejl, som Dr. Markus Muser påpeger.

- Han kan sagtens have en pointe, og jeg ville påpege det samme, hvis det var mig, der skulle nedgøre hans erklæring. Men beregningen er stadigvæk korrekt, siger Per Bo Hansen.

Ifølge rekonstruktionen fra DanCrash var hastighedsændringen på Jan Hansens bil 4,5 – 6,4 kilometer i timen.

Men Jan Hansen opdager efterfølgende, at rekonstruktionen er lavet med et forkert anhængertræk, og alene det at lave en rekonstruktion på en bil med anhængertræk er ifølge Dr. Markus Muser problematisk.

- Jeg ville tøve med at lave sådan en crashtest, når bilen har anhængertræk, for så er det svært at lave en præcis rekonstruktion, siger han.

DanCrash laver en ny test med det korrekte anhængertræk og kommer frem til et helt andet resultat; nu kan hastighedsændringen godt have været 8 kilometer i timen.

I Karin Berglunds sag kommer DanCrash også frem til flere forskellige hastighedsændringer i en og samme ulykke. I første omgang har Dancrash ikke et foto af den bil, der kørte op bag i Karin Berglund, men da de inddrager skaderne fra den bil i beregningsgrundlaget, stiger hastighedsændringen fra 7,1 til 10 kilometer i timen.

- Hvis der kommer nye oplysninger i en sag, så fastholder vi selvfølgelig ikke det tidligere resultat. Så går vi ind og bruger de nye oplysninger, siger Per Bo Hansen.

Han erkender, at en forskel i hastighedsændringen på få kilometer i timen kan have store konsekvenser.

- Så vil det være nogle helt andre personpåvirkninger, siger han.

Men på trods af at DanCrash kommer frem til flere helt forskellige resultater, når de regner på den samme ulykke, fastholder forsikringsselskaberne deres afgørelser.

Vildere virkelighed

Der er imidlertid sager, hvor forsikringsselskaberne ender med at omstøde deres beslutning.

Kontant er kommet i besiddelse af en visuel rekonstruktion fra DanCrash af et uheld, der viste sig også at være fanget på et overvågningskamera. Som videoen viser, er der tydelig forskel, på det DanCrash kommer frem til, og det der sker i virkeligheden:

- Min første tanke er, at virkeligheden er noget mere voldsom, end de produktioner, forsikringsselskaberne sørger for at få lavet til de her sager, siger advokat Jens Baagøe Thomsen.

Efter videoen kom frem, blev der indgået et forlig i sagen og hans klient fik alligevel tilkendt erstatning.

- Jeg har hele tiden haft den opfattelse, at forsikringsselskaberne har lagt for meget vægt på DanCrash' beregninger, siger Jens Baagøe Thomsen.

Hos DanCrash ønsker Per Bo Hansen ikke at forholde sig til, hvordan forsikringsselskaberne bruger firmaets beregninger og rekonstruktioner.

- Jeg har ikke rigtigt noget forhold til, hvad kunderne bruger vores materiale til. Det er lidt det samme som at sige, at jeg forhandler våben, og derfor er det min skyld, at der nogen, der bliver skudt. Jeg synes ikke, jeg har lod og del i det, siger han og understreger, at DanCrash udelukkende laver beregninger ud fra de data, firmaet får fra forsikringsselskaberne.

Tryg fastholder deres påstand

Tryg Forsikring har ikke ønsket at stille op til et tv-interview i Kontant, men har sendt et skriftligt svar.

Her fastholder forsikringsselskabet, at små hastighedsændringer ikke kan være årsag til de skader, Sille eksempelvis beskriver.

Tryg skriver videre, at de ikke bruger DanCrash til at afvise erstatninger, og at beregningerne fra DanCrash ikke står alene. Der indgår eksempelvis også lægefaglige vurderinger og kommunale akter i deres afgørelser.

Når beregninger fra DanCrash alligevel ender med at være den eneste forklaring i afvisningsbrevene, skyldes det ifølge Tryg utilstrækkelig kommunikation fra sagsbehandleren. Et forhold, som Tryg nu vil rette op på.

Ifølge brancheforeningen Forsikring & Pension bør hastighedsændringen da heller ikke stå alene, hvis andre faktorer spiller ind på forsikringsselskabernes afgørelser.

- Typisk er det sådan, at selskaberne selvfølgelig henviser til alle de elementer, som er indgået i sagens vurdering, og det er også de lægefaglige oplysninger, siger Pia Holm Steffensen, der er underdirektør i Forsikring & Pension.

- Hvis det ikke fremgår, at de lægelige oplysninger også ligger til grund for den afgørelse, man har truffet, så tænker jeg i hvert fald, at der måske er plads til forbedring, siger hun.