Eksperter: Svært at stoppe alternative behandlere, der går over stregen

Det tager for lang tid at gribe ind, og der mangler reelle sanktionsmuligheder, lyder kritikken.

Jan Lindebjerg mener ikke, at patienternes sikkerhed vejer tungt nok i den nuværende lovgivning.

Fantasifulde historier om dødeligt syge kræftpatienter, der er helbredt ved tankens kraft og en opsigtsvækkende advarsel mod at bruge solcreme, der siden blev stærkt kritiseret af flere læger.

Den alternative behandler Martin Hejlesen har gennem flere år slået sig løs på sin hjemmeside og i videoer på sociale medier med sundhedsskadelige påstande og direkte usande historier om helbredte kræftpatienter, der i virkeligheden er afgået ved døden.

Men som lovgivningen er skruet sammen i dag, er myndighedernes mulighed for at gribe ind i den type sager stærkt begrænsede, mener flere eksperter.

- Vi har i mange år haft magtfulde sundhedspolitikere, som har vægtet behandlerrettigheder højere end patientsikkerhed, siger overlæge i klinisk patologi på Vejle Sygehus Jan Lindebjerg.

Jeg forstår ikke, at det skal tage så lang tid

I den konkrete sag, som DR’s forbrugerprogram Kontant har undersøgt, modtager Styrelsen for Patientsikkerhed en række bekymringsskrivelser angående Martin Hejlesen.

Og i foråret 2018 kommer det frem, at en af de personer, Hejlesen fremstiller som helbredt på sin hjemmeside, i virkeligheden er død.

Men først i april 2019 modtager han et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at fjerne historien fra sin hjemmeside og dokumentere sine påstande. Men styrelsen modtager aldrig dokumentationen, og Martin Hejlesen fjerner først historien, efter Kontant går ind i sagen.

- Det forarger mig. Jeg forstår slet ikke, at det skal tage så lang tid. Det burde være sådan, at når man får en anmeldelse om, at her er der noget helt galt, som direkte truer patientsikkerheden, så sættes der ind prompte, siger Jan Lindebjerg.

Forventer at et påbud efterleves

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser enhedschef Helle Borg Larsen, at de i styrelsen har gjort, hvad de kunne.

- Vi har løbende forholdt os til de bekymringshenvendelser, der var og markedsføringen på hjemmesiden. Så bliver vi opmærksomme på, at der optræder historier om konkrete patienter, som senere er afgået ved døden, men hvor den oplysning ikke fremgår. Det er den oplysning, der giver os anledning til at agere i sagen, siger hun, men erkender, at påbuddet ikke har haft den ønskede effekt.

- Det er jo rigtig ærgerligt. Vi forventer selvfølgelig altid, at en virksomhed, der modtager et påbud fra en myndighed, også efterkommer sådan et påbud, siger hun.

Helle Borg Larsen oplyser, at styrelsen i sidste instans kan skride til politianmeldelse, men hun kan ikke oplyse, om det er sket i den konkrete sag.

Eksperter efterlyser sanktionsmuligheder

Jan Lindebjerg mener, at lovgivningen på området er for vag.

- Styrelsen kan se, om den pågældende overholder markedsføringsreglerne og om behandlerne laver noget, der er direkte farligt. Men de har simpelthen ikke lovgrundlaget til at skride ind. Enhver kan slå sig ned som alternativ behandler i dag og behandle hvad som helst undtagen smitsomme sygdomme, siger han.

Jan Lindebjerg bakkes op af sundhedsjurist ved Syddansk Universitet Kent Kristensen.

- Når vi ser på de sager, vi har, mangler der nogle sanktionsmuligheder for at gribe ind. Det her er et eksempel på, at det kan være nødvendigt, siger han.

Martin Hejlesen selv mener ikke, han har siddet myndighedernes påbud overhørig.

- Du tolker, at jeg har ignoreret myndighederne, jeg siger, at jeg er i dialog med myndighederne, og jeg er i dialog med Ombudsmanden, lyder svaret.

Det viser sig dog, at Ombudsmanden har afvist at behandle hans klage.