GUIDE: Sådan undgår du farlig dåsemad

Hvis du gerne vil undgå at fylde din krop med det hormonforstyrrende stof Bisphenol A, så er du på en svær opgave. Men det er muligt. Se her hvordan.

Her kan du se en professor forklare, hvorfor hun mener, at mange former for dåsemad indeholder farlige stoffer.

Kan du godt lide flåede tomater på dåse, når du laver spaghetti bolognese eller kokosmælk på dåse til din wokret?

Så er det en rigtig god idé, hvis du ikke bare hiver tilfældige dåser ned i indkøbskurven, for så risikerer du nemlig at få tilsat en grim ingrediens til din aftensmad: Bisphenol A.

Det er et hormonforstyrende stof, der især er skadeligt for babyer og gravide.

Men det findes en vej til mad uden farlig kemi.

Køb pap frem for dåser

Det skadelig stof sidder i en lak inde i dåsen for at forhindre at fødevaren kommer i kontakt med metallet, som dåsen er lavet af. Derfor kan du undgå lakken ved at købe flåede tomater eller andre fødevarer i papemballager i stedet for på dåse. Pappen er nemlig belagt med noget andet inden i, som ikke indeholder Bisphenol A.

Hvis du rigtig godt kan lide en kold dåsesodavand, så er det derfor også en bedre ide købe sodavand i plastikflasker.

Låget på glasflasker er også et problem

Mange fødevarer fås også på glas, men her er låget typisk lavet af metal, og derfor er det belagt med den samme lak, som er inde i dåserne. Derfor kan Bisphenol A også være til stede i fødevarer og sodavand på glas.

Køb dåser fra Änglamark

I Coop har man helt fjernet Bisphenol i de dåser, der sælges under Coops eget varemærke Änglamark. Coop garanterer at dåser af det mærke er helt uden det skadelige stof.

Se, hvad der sker med Kontant-vært Jakob Illeborg, når han spiser dåsemad i tre dage. Det er i Kontant torsdag klokken 21.00 på DR1.

  • Bisphenol A opfører sig som det kvindelige kønshormon Østrogen, og det kan blandt andet medføre brystkræft og dårlig sædkvalitet.

  • Stoffet bruges i lakken på dåsernes inderside for at forhindre, at fødevarerne kommer i kontakt med metallet.

  • Bisphenol A blev opfundet i 1890erne som et syntetisk kemikalie.

  • I 1930’erne opdagede man, at det virker som det kvindelige kønshormon østrogen, og man overvejede at bruge det som lægemiddel.

  • I 1950’erne fandt man ud af at bruge Bisphenol A til plastik, og så tog produktionen fart. Ud over i dåsernes epoxylak, bruges det i andre plastikmaterialer og til det termiske papir, som kasseboner kan være lavet af.

  • I 1990’erne fandt forskere ved et tilfælde ud af, at for eksempel dåser afgiver Bisphenol A til maden, og efterfølgende blev det påvist, at mennesker får Bisphenol A i sig, når de spiser dåsemaden.