Kylling fyldt med vand sælges med falsk varebetegnelse

Analyse viser, at kyllingebrystfilet indeholder op til dobbelt så meget vand som deklareret på pakken.

Vandet i kyllingen viser sig blandt andet under stegningen, hvor det siver ud på panden og fordamper.

Der ryger masser af kylling i kurven, når danske forbrugere køber ind. I 2017 blev der således solgt kyllingeprodukter for 2,3 milliarder kr. her i landet.

Men når forbrugerne køber kylling, betaler de ikke kun for kyllingen.

De betaler også for meget mere vand end angivet på pakken.

DR's forbrugerprogram Kontant har købt kylling i en række danske supermarkeder og fået kyllingekødet analyseret hos Fødevarestyrelsen.

Resultatet viser, at syv ud af ni testede produkter indeholder væsentligt mere vand end angivet på emballagen. Som skemaet her viser, er der i flere tilfælde dobbelt så meget vand i kødet som angivet på pakken.

  • Budget brystfilet tilsat 9 pct. vand. Målt: 19,6 pct. tilsat vand

  • Xtra brystfilet tilsat 11 pct. vand. Målt: 21,4 pct. tilsat vand

  • Meny brystfilet, tilsat vand ikke angivet. Målt: 17,4 pct. tilsat vand

  • Danpo brystfilet tilsat 9 pct. vand. Målt: 15,5 pct. tilsat vand

  • Rose brystfilet tilsat 11,1 pct. vand. Målt: 16,4 pct. tilsat vand

Problematikken med tilsat vand i kylling har været fremme før, og mange forbrugere vil helst undgå det vandholdige kød. De køber derfor kylling, hvor det udtrykkeligt fremgår, at der ikke er tilsat vand.

Men også her viser Fødevarestyrelsens analyse, at kyllingen indeholder for meget vand.

  • De 5 Gaarde Herregårdskylling uden tilsat vand. Målt: 8,4 pct. tilsat vand

  • Meny brystfilet uden tilsat vand. Målt: 5,8 pct. tilsat vand

De eneste produkter, der godkendes i analysen, er 'Vores Fjerkræ brystfilet' uden tilsat vand' og 'Rose Toscana Brystfilet' tilsat 8 pct. vand.

Coop: Det skyldes genetisk udvikling

Kontant har forelagt detailhandlen analyseresultaterne for at få en forklaring, og dem er der flere af.

I en af Coops butikker har Kontant købt kyllingebrystfilet af mærket Xtra, der skulle indeholde 11 pct. vand. Analysen viser 21,4 pct.

- Vi har spurgt producenten, om de har tilsat mere vand end aftalt, og deres svar er, at de har udviklet nogle kyllinger, der har et højere naturligt indhold af vand, og derfor bliver den samlede vandmængde højere, siger informationsdirektør i COOP Jens Juul Nielsen.

Han erkender, at det burde fremgå af pakken, hvor meget vand der er i kødet, men afviser, at Coops produkter er ulovlige.

Fødevarestyrelsen fastholder dog, at produktet er ulovligt.

- Det lever ikke op til kravene i lovgivningen. Resultaterne bekræfter os i, at der er grund til at se nærmere på området. Det er jo aldrig helt fint, når man ser resultater, der ikke lever op til lovgivningen, siger souschef i Fødevarestyrelsen Pernille Lundquist Madsen.

At kyllingen skulle være udviklet til at indeholde så meget mere vand holder heller ikke. Det er firmaet Aviagen, der står for den genetiske udvikling af kyllinger, og i en mail til Kontant forklarer firmaet, at optagelsen af vand højst er øget med én procent.

Meny: Det er et gennemsnit

Hos Dagrofa, der blandt andet driver Meny, lyder forklaringen, at der er tale om et gennemsnit.

- Jeg står på mål for, at gennemsnittet af kyllingefileterne overholder det her. Vi er nødt til at forholde os til naturlige variationer. Der vil være et par procent over og et par procent under i visse pakker. De optager simpelthen vand forskelligt, siger koncernkvalitetschef i Dagrofa Karin Frøidt.

Analysen viser, at en pakke kylling fra Meny indeholder 17,4 pct. vand. Mængden af vand er ikke angivet på pakken, men skulle ligge på ca. 10 pct.

Salling Group: Vi ved det ikke – spørg industrien

I Salling Group, der blandt andet driver Netto, Føtex og Bilka, køber Kontant flere pakker kylling, der ifølge deklarationen indeholder ni procent tilsat vand. Analysen viser 19,9 procent.

- Når vi køber en vare, hvor der er tilsat ni procent vand, forventer vi selvfølgelig, at der er ni procent tilsat vand. Forbrugerne skal have den vare, de betaler for, siger pressechef i Salling Group Mads Hvitved Grand.

Han kan ikke forklare, hvorfor kyllingen indeholder dobbelt så meget vand som angivet på pakken.

- Det synes jeg, I skal snakke med industrien om. Hvis de har en god forklaring, synes jeg, de skal give den, siger Mads Hvitved Grand.

Slagterier afviser at medvirke

Hos De 5 Gaarde afviser direktør Claus Hviid, at der er tilsat vand på trods af analysens resultat.

- Det tror jeg ikke på, for det er det, hele vores koncept er bygget op omkring, og jeg har intet andet end fuld tillid til, at det også er sådan, det foregår, siger han og uddyber senere på mail:

- Det er Danpo, der slagter og håndterer vores kyllinger. Jeg er tilfreds med den dokumentation, jeg er blevet forelagt, og fastholder derfor, at kyllingerne fra De 5 Gaarde ikke er tilsat vand/lage.

Pilen peger altså på slagterierne, og Kontant har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra de to største kyllingeslagterier i Danmark: Danpo og HK Scan. Men de ønsker ikke at stille op til interview og vil heller ikke vise, hvordan slagtningen og forarbejdningen af kylling foregår.

De henviser til brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Chef: Jeg kan kun forholde mig til det, jeg ved

Kontant præsenterer derfor analyseresultaterne for områdechef i Landbrug & Fødevarer Klaus Jørgensen.

- Med den viden, jeg har, mener jeg ikke, den test tager højde for, hvad der er tilsat af lage, og hvad der er naturligt vandindhold. Det, mine medlemsvirksomheder tilsætter af lage, er også det, de emballerer på emballagen, siger han.

Klaus Jørgensen ønsker således ikke at forholde sig til Fødevarestyrelsens analyseresultater, der viser det modsatte.

- Der står, at der er tilsat ni pct. vand, og det er det, slagteriet har tilsat. Den sidste del må være det naturlige vandindhold, siger han.

Men det naturlige vandindhold kan, som Aviagen skriver, højst være øget med én procent. Det faktum ønsker Klaus Jørgensen heller ikke at forholde sig til.

- Jeg kan kun forholde mig til det, jeg ved. Virksomhederne tilsætter lage til produkterne, og det er inden for lovgivningens rammer under kontrol af Fødevarestyrelsen, siger han.

Facebook
Twitter