Patienter skal have en bedre sikkerhed i mødet med alternative behandlere eller ikke-sundhedsuddannede. Det ønsker Lægeforeningen, som i et nyt udspil præsenterer flere forslag til politikerne til, hvordan man kan forbedre patientsikkerheden.
Det sker blandt andet i kølvandet af Kontants afsløring onsdag af en falsk kræftlæge, der reklamerer for en eksperimentel behandling mod prostatakræft, fortæller Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing.
- Vi ser jo nu en rigtig alvorlig sag, der er blevet afdækket. Vi har også set mange andre alvorlige sager, og det viser med al tydelighed, at markedet for alternativ behandling i Danmark simpelthen er for ureguleret. Der er behov for at få strammet op, siger han.
Ønsker strammere regler
Lægeforeningen slår fast, at alternativ behandling ikke er problematisk, så længe den ikke er farlig for patienterne. Men foreningen ønsker blandt andet et forbud mod, at alternative behandlere kan tilbyde behandling af alvorlige sygdomme og lidelser uden dokumenterbar effekt.
- Det bør ikke være lovligt at love patienterne, at man kan behandle deres alvorlige sygdomme, hvis ikke man har en sundhedsfaglig uddannelse. Samtidig skal det heller ikke være lovligt, at man opfordrer til, at man dropper den lægeordinerede behandling, lyder det fra lægeforeningsformanden.
Lægeforeningsformanden henviser til eksemplet med den falske kræftlæge, der slår sig op på en eksperimentel behandlingsform, som kan give alvorlige komplikationer, og som ovenikøbet opfordrer patienter til at udsætte eller droppe deres behandling i det offentlige sundhedsvæsen til fordel for hans tilbud.
- Jeg er dybt rystet over, at man kan tillade sig det. Vi ved, at rigtig mange patienter med alvorlige sygdomme er rigtig sårbare. De er også risikovillige, fordi de ønsker sig at kunne blive raske. Derfor er der jo mulighed for, at man på denne her grove vis kan snyde patienterne og lede dem til noget, der er direkte skadeligt.
Her fortæller ægteparret Henning og Aase Hebsgaard i programmet "Kontant: Den falske kræftlæge" om deres møde med Heino Frederiksen, som reklamerer for en eksperimentel behandling.
Manden bag behandlingstilbuddet, Heino Frederiksen, har ikke ønsket at udtale sig til DR om, hvorfor han valgte at reklamere for den eksperimentelle behandling mod prostatakræft og for, at den var bivirkningsfri.
Vil også have kigget på markedsføring af sundhedsydelser
Men Styrelsen for Patientsikkerhed gav ham i juni et påbud om at stoppe sin vildledende markedsføring af behandlingen, og hans hjemmeside er nu under opdatering, fremgår det.
Og der skal også strammes op på markedsføringsaspektet af sundhedsydelser, mener Lægeforeningen.
Først og fremmest ønsker foreningen, at man får kortlagt måderne, alternative behandlere markedsfører sig selv og behandlingerne, så man på den baggrund kan beslutte, om reglerne skal ændres.
Derudover ønsker Lægeforeningen bedre tilgang til information om de forskellige alternative behandlingsformer, og at der samtidig indføres et nyt system, hvor patienter, lægefaglige og de alternative behandlere selv kan indberette uhensigtsmæssige eller skadelige virkninger ved behandlingerne.
På den måde skal det også øge sikkerheden for patienterne.
- Som det er nu, findes der en valgfri ordning, som man kan registrere sig under. Men reelt giver det ikke nogen sikkerhed for, at det, alternative behandlere gør, rent faktisk virker, eller om de bruger metoder, der kan være direkte skadelige, siger Andreas Rudkjøbing.
Lægeforeningen foreslår desuden, at de alternative behandlere skal leve op til nogle minimumskrav, når deres behandlinger gælder forebyggelse af sygdom og symptomer, og at det skal være muligt at fratage alternative behandlere retten til at fortsætte, hvis de gentagne gange ikke lever op til kravene.
Opfordrer folk til at tage snak med egen læge
Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, oplyser over for DR, at han deler Lægeforeningens bekymringer, og at partiet nu vil se nærmere på de konkrete forslag.
Andreas Rudkjøbing opfordrer patienter til at søge rådgivning ved egen læge, inden man giver sig i kast med alternativ behandling.
- Mange gange kan alternativ behandling være et rigtig fint supplement til den igangværende behandling, men det kan også være farligt. Derfor er det vigtigt, at få det drøftet med egen læge.
Se programmet "Kontant: Den falske kræftlæge" her.
Her er Lægeforeningens seks forslag
- 1
Et forbud mod, at alternative behandlere tilbyder behandling af alvorlige sygdomme og lidelser på linje med den ordning, man har i Norge, hvor den type behandling er forbeholdt autoriserede sundhedspersoner. Alternative behandlere har mulighed for at tilbyde behandling rettet imod symptomer eller virkninger af sygdommen eller behandlingen.
- 2
Alle alternative behandlere skal leve op til minimumskrav, når de tilbyder behandling eller forebyggelse af sygdom og symptomer. Foreningen mener, kravene skal omfatte, at behandleren skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed og være nøgterne og saglige, opfordre folk til at søge læge ved tegn på sygdom, afstå fra at fraråde lægeordineret behandling og føre optegnelser over behandlingerne.
- 3
Et nyt system til indberetning af uhensigtsmæssige eller skadelige virkninger ved alternative behandlingsformer
- 4
Et nyt Råd til Information om Alternativ Behandling, hvor man kan hente information om forskellige behandlinger, inden man gør brug af dem.
- 5
At der strammes op i forhold til markedsføring af sundhedsydelser på baggrund af en kortlægning af den måde, alternative behandlere markedsfører deres behandlinger på.
- 6
Ordningen for Registrerede Alternative Behandlere (RAB) skal nedlægges, da foreningen mener, at den i sin nuværende form giver patienterne en falsk tryghed i forhold til den patientsikkerhed, som ordningen tilbyder. Derudover mener foreningen, at den kan give folk anledning til at tro, at de alternative behandlinger anbefales.