Lejere chikaneret ud af eget hjem

Udlejere tyr til chikane, skjult overvågning, trusler og overfald, når uønskede lejere kommer i vejen for en god forretning.

Hvert år havner tusindvis af lejere i konflikt med deres udlejer, når der opstår uenighed om husleje, vedligeholdelse eller flyttesyn. Her må parterne prøve at finde en løsning, som alle kan leve med.

Men der er også sager på et helt andet niveau, hvor udlejeren slet ikke er interesseret i at finde en løsning og går langt over stregen med det ene formål at tvinge lejere til at flytte, fordi de øjner en økonomisk gevinst.

Dorthe Lyngbye troede hun havde fundet sin drømmebolig, da hun flyttede ind i en lejlighed i Strib på Fyn lige ned til Lillebælt.

- Det var min ønskelejlighed med Danmarks smukkeste udsigt, så på den måde følte jeg, at jeg havde fundet det helt rette sted, men det havde jeg så ikke, fortæller hun.

Beboerne oplevede flere gange, at deres affald blev gennemrodet og undersøgt af udlejeren Jon Hilmer.

- Vores gisning var, at han ledte efter ting, han kunne gå til os med, hvis vi ikke gjorde, som han sagde. Han kunne fortælle, hvem der var i Ribers, hvem der havde penge på kontoen, og hvem der tog piller eller fik sovemedicin, fortæller hun.

For Dorthe Lyngbye fik det ubehagelige konsekvenser, da Jon Hilmer anmeldte hende til kommunen for socialt bedrageri og hævdede, at hun var alkoholiker og arbejdede som sygeplejerske uden uddannelse. Beskyldninger uden hold i virkeligheden.

- Jeg tror, det er hans måde at true mig til at flytte, så han kan tjene enorme summer på fraflytningen. Det handler om kroner og ører, og det er ham, der styrer gamet. Jeg vil kalde det chikane. Han er ondskabsfuld, han er beregnende og magtsyg, siger Dorthe Lyngbye.

Det hele kulminerede, da hun en dag i august 2018 konfronterede Jon Hilmer, mens han gennemrode beboernes affald ved højlys dag, hvorefter han overfaldt hende foran ejendommen, som det fremgår af videoen øverst i artiklen. Overfaldet udløste efterfølgende en dom på 14 dages betinget fængsel til Jon Hilmer.

Skjult videoovervågning i kælderen

Lone Flechtner bor også i ejendommen, og ligesom Dorthe Lyngbye har også hun oplevet chikane fra udlejeren. For det er ikke kun affaldet, Jon Hilmer holder øje med. En dag, da Lone Flechtner stod i vaskekælderen, opdagede hun nogle underlige huller i en stikdåse i loftet. Det viste sig, at der var sat skjult videoovervågning op, så Jon Hilmer kunne se og høre, hvad der foregik i kælderen.

Beboerne opdagede, at der sad et kamera i hullet i stikdåsen.

- Det er rigtig uhyggeligt og skræmmende, siger Lone Flechtner, der fortsat bor i ejendommen med sin mand, da de frygter, hvad det vil koste dem at flytte.

- Vi vil rigtig gerne flytte herfra, men vi har jo hørt fra andre, hvad de har fået af ekstraregninger, siger hun.

Da Dorthe Lyngbye havde fået nok og flyttede ud, fik hun da også en regning for istandsættelse på 60.000 kroner. Og i et andet tilfælde fik en tidligere beboer en regning fra Jon Hilmer på hele 339.996 kroner.

- Det virker som nogle helt urimelige fraflytningsregninger. Det kan ikke bare være for at ordne det slid, der måtte være på lejemålet, siger Anders Svendsen, der er chefjurist i Lejernes Landsorganisation.

Lukker for det varme vand

Men det stopper ikke her, for Jon Hilmer lukker også for det varme vand, så der kun er varmt vand i kortere perioder i løbet af dagen. De lave temperaturer i vandrørene har medført vækst af legionellabakterier, og det ramte Lene Nielsen, da hun boede i ejendommen.

- Jeg fik det rigtig dårligt og blev træt og fik hovedpine og høj feber og mistede appetitten, fortæller hun.

På Kolding Sygehus fandt lægerne ud af, at Lene Nielsen havde fået lungebetændelse forårsaget af legionella. Kommunen undersøgte efterfølgende ejendommen og fandt forhøjede koncentrationer af legionella i vandrørene.

- Det er helt held, at det kun var én, der nåede at blive syg af det, siger Lene Nielsens mand, Gunnar Jørgensen.

Da det lykkes Kontant at komme igennem til Jon Hilmer på telefon, afviser han at stille op til interview og afviser desuden al kritik.

- Jeg har ingen kommentarer til de ting og ønsker ikke at deltage. I må sende, hvad I vil, og I må gøre, som det passer jer. Jeg vil ikke involveres i det, kan I ikke forstå det? Der er ikke noget af det, de siger, der er rigtigt overhovedet, lyder svaret.

Truet ud af sin egen lejlighed

Mens Jon Hilmer presser sine lejere ud for at tjene penge på fraflytningen, er ejendomsspekulanten Rasmus Markholt fra Aarhus gået anderledes kreativt til værks for at omdanne fem lejelejligheder til ejerlejligheder.

Der var kun en forhindring, og hun hedder Stine Petersen og bor i ejendommens stuelejlighed. Det har hun gjort i 20 år, men har nu ikke længere adgang til sit eget hjem.

- De har skiftet låsen, og jeg har ikke fået en ny nøgle, så jeg kan ikke komme ind. Det har været så voldsomt, og det er svært at forklare, hvordan det er at stå i den situation, fortæller hun.

Rasmus Markholt købte ejendommen i 2019 og gik i gang med en gennemgribende renovering af alle lejlighederne. Han varslede først, at renoveringen ville gå i gang seks uger senere, men dagen efter rykkede håndværkerne ind.

- Så begyndte bulder og brag og nedrivning. Det var et mareridt at bo midt på en byggeplads, og det var meget svært at holde ud, fortæller Stine Petersen, der ikke på noget tidspunkt blev tilbudt et andet sted at bo.

I stedet fik hun besked på at fjerne alt sit indbo. Gjorde hun ikke det, ville hun få et erstatningskrav for at forsinke byggeriet, lød beskeden. Stine Petersen følte sig truet og turde ikke gøre andet end at flytte ud. I dag er lejligheden renoveret, men Stine Petersen kan ikke komme ind, fordi låsen er skiftet ud.

Udnytter et hul i lovgivningen

Da det lykkes Kontant at komme ind i ejendommen, viser det sig, at der er installeret en ny dør midt i opgangen. Noget tyder på, at døren er sat i for at opdele ejendommen til et to-familiehus. Den ene bolig er Stine Petersens lejlighed, mens den anden er de fire øvrige lejligheder i ejendommen, der ifølge byggetilladelsen er lagt sammen til én stor bolig på fire etager.

Alligevel bliver hele ejendommen efterfølgende sat til salg som en ejendom med fem ejerlejligheder. Det burde ellers ikke være muligt.

For at sikre en vis mængde billige lejelejligheder i de store byer forhindrer lovgivningen nemlig spekulanter i at omdanne lejelejligheder til dyre ejerlejligheder i ældre udlejningsejendomme.

Men ejendomme, der kun består af to boliger, er undtaget fra loven, og det smuthul forsøger Rasmus Markholt tilsyneladende at benyttet sig af. En aktindsigt til Aarhus Kommune viser, at han har fået tilladelse til at lægge de fire lejligheder over Stine Petersens sammen til én og på den måde omdanne ejendommen til et tofamiliehus.

Efter renoveringen kan den nye dør i opgangen let pilles ned igen, og på den måde er udlejningsejendommen omdannet til en ejendom med fem ejerlejligheder.

- Der er folk i ejendomsbranchen, som ved, at der er mulighed for at lave en finte her. Det ligner en ganske almindelig udlejningsejendom, og det er usandsynligt, at den skulle omdannes til et tofamiliehus, siger chefjurist Anders Svendsen.

Forvaltningschef for byggeri i Aarhus Kommune, Luise Pape Rydahl, forklarer, at kommunen blot følger loven.

- Vi behandler sagerne efter de regler, der er i bygningsreglementet, og hvis man opfylder de tekniske krav, så giver vi også tilladelsen, forklarer hun.

De seneste fem år har Aarhus Kommune givet samme tilladelse i 27 tilfælde, hvilket har resulteret i, at 99 lejelejligheder nu er omdannet til 100 ejerlejligheder.

Ifølge Luise Pape Rydahl vil kommunen nu overveje at ændre i sagsgangen på den type sager. I den konkrete sag har kommunen besluttet ikke at give Rasmus Markholt endelig tilladelse til at tage ejendommen i brug.

Rasmus Markholt har ikke ønsket at stille op til interview i Kontant, og han vil heller ikke svare på, hvornår Stine Petersen kan flytte ind i sin lejlighed igen.

Facebook
Twitter