Professionel hjælp og et garanteret tårnhøjt afkast.
Det lyder nok for de fleste som opskriften på en god investering.
Det gjorde det også for Lone Petersen, da hun besluttede sig for at investere i bitcoins.
Efter hun havde solgt sit hus, stod hun pludselig med et overskud på kontoen, som hun skulle finde ud af, hvad hun skulle gøre med. Og en dag hører hun så om bitcoininvesteringer i tv og bliver nysgerrig.
- Man skulle til at betale for at have penge i banken, og det var jeg jo lidt irriteret over. Så tænkte jeg, at i stedet for at have dem stående i banken, så kunne man også investere dem, fortæller hun.
Bitcoins er den nok mest kendte form for kryptovaluta – en slags digitale penge, som man også kan investere i. Investeringerne foregår på platforme på nettet, uden om bankerne.
Lone Petersen søger derfor rundt på nettet og falder over platformen OTPFX, der bryster sig af at være kendt for sin professionalisme og ærlige arbejde. Hurtigt får hun en engelsktalende rådgiver i røret, der lover hende at tage sig godt af hendes investeringer – og Lone Petersen kan allerede høste 3.600 euro – svarende til knap 27.000 kroner – alene ved at starte en investering på platformen.
Lone Petersen skyder 150.000 kroner ind, men selvom investeringen ser ud til at gå godt, kan hun ikke få lov til at trække sit afkast ud.
- Så skulle jeg investere det samme beløb for at få dem tilbage. Så det var det næste beløb, det var så 300.000. Så skulle jeg investere 100.000, og så havde jeg ikke flere penge, fortæller hun.
Lone investerer en halv million kroner i forsøget på at få sine penge ud. Men pludselig lukker firmaet hjemmesiden ned. Pengene er væk.
Over 1.000 danskere forsøgt svindlet sidste år
Lone Petersen er bare én i rækken af danskere, der er havnet i kløerne på investeringssvindlere.
DR's forbrugermagasin Kontant og podcastserien "Bitcoin-bedraget" har været i kontakt med en række danskere, der alle – på samme måde – har mistet penge på falske investeringssider. Og alene sidste år registrerede bankerne herhjemme 1.037 forsøg på investeringssvindel for samlet 159 millioner kroner. Det viser tal fra Finans Danmark.
Derfor skal man som forbruger se sig rigtig godt for, hvis man ønsker at kaste sig ud i bitcoininvesteringer, advarer cybercrimeekspert Peter Kruse.
- Der er rigtig mange fup-sider derude, og det kan være svært for en almindelig forbruger at finde ud af, hvad der er ægte, og hvad der er falsk. Så man kan hurtigt blive fristet og lokket ind i noget, hvor det er regulært svindel.
Ifølge cybercrimeeksperten skal alarmklokkerne ringe, hvis man ikke kan se, hvem der står bag hjemmesiden, eller hvis man får en investeringsrådgiver i røret, der lover hurtige og tårnhøje afkast, uden at man selv skal gøre noget.
Peter Kruse fortæller, at mange af de falske sider ser professionelle ud, og de er sat op, så det ser ud, som om man faktisk oparbejder et større og større afkast. Men i virkeligheden er det en form for fatamorgana.
- Alt, hvad du ser, og alle de penge, du tjener, er et spil for galleriet. Det er for at købe bagmændene tid til at flytte rundt på de penge, folk investerer. Med tiden forsvinder pengene ud af kanalerne til nogle fremmede bankkonti rundt omkring i verden, og på et tidspunkt, når du gerne vil have pengene ud, kan du ikke få pengene ud, for pengene er der ikke og har aldrig været der, forklarer han.
Og da pengene ofte er sendt frivilligt, er der sjældent hjælp at hente fra ens bank, når pengene først er trukket.
Lone bliver svindlet igen
Derfor virker det også som en hjælp sendt fra himlen, da Lone Petersen en aften bliver ringet op igen.
Denne gang har hun en person i røret, der fortæller, at vedkommende kommer fra platformen bitcoin.org og kan hjælpe hende med at få den halve million tilbage.
Bitcoin.org er en legitim platform og en af de helt store spillere, når det gælder bitcoininvesteringer.
- Han fortalte så, at der havde været en retssag, hvor nogle af dem, der var blevet svindlet af OTPFX, havde lagt sag an mod firmaet og havde vundet, og så var de blevet sat til at hjælpe dem, der var blevet svindlet med at få pengene tilbage. Og for at få de penge tilbage skulle jeg lægge 10 procent af det, jeg havde investeret, og så ville jeg så få pengene tilbage.
Over flere måneder er hun i dialog med en række forskellige medarbejdere, men også denne gang er der problemer, når pengene skal udbetales.
Hør her en bid fra en samtale mellem Lone Petersen og en af medarbejderne, der lover at kunne hjælpe
Hver gang opstår der en ekstraudgift, og til sidst har Lone Petersen brugt lige så mange penge på at få sit tab dækket, som hun havde tabt til en start.
Men pengene kommer aldrig. I alt har hun mistet 1,1, million kroner – penge, hun har skaffet via lån og pension.
- Det betyder, at nu har jeg en gæld de næste ti år, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal betale af.
Cybercrimeekspert Peter Kruse vurderer, at Lone Petersen er blevet svindlet af de samme bagmænd, som hun i første omgang mistede sine penge til.
- Det er jo de samme bagmænd, som allerede har fået Lones oplysninger, som bruger oplysningerne til at udgive sig for at være en legitim handelsplatform. Så de svindler hende ikke én gang; de svindler hende en gang mere, siger han.
Kendte bliver misbrugt i markedsføringen
Og det er ikke kun de danskere, der vælger at investere på en af de falske platforme, der er ofre for svindlen.
For på nettet florerer der artikler med forskellige kendte danskere, der alle tilsyneladende skulle have tjent kassen på at investere i bitcoins på nogle af de falske platforme.
En af dem, der kan se sig selv som reklamesøjle for bitocoininvesteringer, er Claus Pilgaard – også kendt som Chili Klaus. I en artikel står der, at bitcoininvesteringer har hjulpet ham på fode efter en konkurs.
- Det kan jeg blankt afvise. Jeg har intet med bitcoininvesteringer at gøre. Jeg ved faktisk næsten ikke engang, hvad bitcoins er, siger Claus Pilgaard og understreger, at han i øvrigt heller aldrig er gået konkurs.
- Jeg synes simpelthen, det er så usmageligt. Efterhånden bliver man jo magtesløs. Jeg ved i hvert fald ikke, hvordan man får sådan noget stoppet, siger han opgivende.
Artiklerne dukker op på forskellige hjemmesider, når man søger på helt andre ting. Det kan eksempelvis være elevintra eller det lokale supermarkeds hjemmesider. Men når man klikker sig ind på siden, er det i stedet eksempelvis en artikel med Chili Klaus, der popper op.
Noget, der kan lade sig gøre, fordi bagmændene løbende overtager domæner, der er udløbet, forklarer Christian Doelemann-Lassen, der er chef for søgemaskineoptimering i virksomheden IIH Nordic.
- På den måde får de en masse trafik. Da det var på sit højeste, må det have været flere hundredtusinde besøgende.
- Og vi kan jo se, at det er ikke kun i Danmark, de arbejder; det er i hele Europa. Det er Chili Klaus i Danmark, men i andre lande er det lokale kendte, siger han.
Her forklarer Christian Doelemann-Lassen, hvordan bagmænd udnytter udløbne hjemmesidedomæner til at profilere sig.
Politi: Vi kommer længere med forebyggelse end efterforskning
Både Claus Pilgaard og Lone Petersen har meldt deres sager til politiet.
Det er det nationale center for it-kriminalitet, også kaldet NCIK, der modtager anmeldelserne om investeringssvindel.
Her bliver den indledende efterforskning foretaget, inden sagerne sendes ud til de enkelte politikredse, der så står for den videre efterforskning.
Men da svindlen foregår på nettet, og sporene ofte fører til udlandet, er det sværere for politiet at opklare sagerne. Det forklarer politiinspektør i NCIK Jesper Kracht.
- Alene det at gennemføre efterforskninger i udlandet er jo kompleks og kræver en hel del ting, siger han.
Ifølge politiinspektøren er chancerne for at opklare sagerne, og at ofrene får pengene tilbage, derfor beskedne.
- Jeg vil tro, at vi når rigtig, rigtig meget længere igennem forebyggelse og oplysning og modvirke på den måde, end vi ville gøre med efterforskning, som det ser ud lige nu.
I går kunne DR fortælle, at tysk politi har grebet det anderledes an og samarbejdet nationalt og internationalt og stormet callcentre, hvor de mistænker svindlere for at have opereret fra. Til sammen vurderer tysk politi, at svindlerne har franarret ti tusinder af ofre i Europa over 500 millioner euro – eller mere end 3,7 milliarder danske kroner.
Er det den mest optimale måde at drive politiarbejde på, at det er en lokal politikreds, der skal opklare sager, der helt åbenlyst er global?
- Det får du mig ikke til at forholde mig til. Jeg synes faktisk, NCIK – tidligere LCIK – har været en succesfuld konstruktion. For sandheden er, at før vi etablerede LCIK i 2018, kom sagerne ind i politikredsene. I dag i NCIK har vi formået at få et overblik, siger Jesper Kracht.
Ved årsskiftet samlede dansk politi sager om særlig kompleks økonomisk kriminalitet i en ny enhed for at styrke indsatsen mod de kriminelle, og i følge politiinspektøren kan det også komme til at betyde ændringer i, hvordan dansk politi fremadrettet vil håndtere den slags sager.
Kontant har forgæves forsøgt at få en kommentar fra firmaet OTPFX og uden held kontaktet de telefonnumre, Lone Petersen er blevet kontaktet på. Kontant har også forsøgt at få en kommentar fra den platform, man ender på via artiklen med Chili Klaus - men de er ikke vendt tilbage.
Du kan se, hvordan det går, når Kontant skriver sig op på en af de falske investeringssider, i Kontant: Bliv rig som de kendte på DR TV eller på DR 1 klokken 21.25.