Online-svindlere knuser unges boligdrømme og skjuler sig bag falske identiteter

Kyniske bagmænd udnytter unges desperate boligjagt. Når depositummet er overført, ophører kontakten pludseligt - og pengene er væk.

Christopher Christensen og hans kæreste er glade, da de via en annonce på Facebook finder frem til lejligheden i Åhusene.

Virkelig fin beliggenhed og fantastisk udsigt over Aarhus fra ottende etage i nybyggeriet nær banegården.

Endelig ser boligjagten ud til at være slut, så det unge par fra Vejen kan tage hul på et nyt, spændende kapitel i livet.

De aftaler en fremvisning, og den går godt. Udlejeren, en mand midt i 20'erne, virker flink og meget imødekommende, da han tager imod dem og viser rundt i sin lejlighed.

Christopher og kæresten går glade derfra og vælger at tage ud og fejre begivenheden på en restaurant, men da de sidder og spiser, kommer der pludselig en besked fra "Kim", som er far til udlejeren og ejer af lejligheden.

Christopher og kæresten laver en straksoverførsel til Kim på 23.600 kroner. Det er mange penge, men boligjagten er slut nu, og det føles som en befrielse for det unge par.

Nu skal de bare have fat i husnøglen.

Det skal gå hurtigt

På Vordingborggade i København finder Pernille Lund efter lang tids søgen en lejlighed, som hun skal dele med sin kæreste.

Ligesom Christopher Christensen kommer hun i kontakt med en udlejer via Facebook. Udlejeren hedder Helle Follmann Hansen, og de to kvinder aftaler alt det praktiske ved at skrive sammen.

Helle lægger pres på Pernille, for der er flere interesserede, lyder meldingen.

Pernille og kæresten får tilsendt en lejekontrakt, og ved at underskrive den og samtidig betale 11.200 kroner, kommer parret forrest i køen.

Lejligheden er nu deres.

Da Helle Follmann Hansen pludselig begynder at bede om flere penge kort før fremvisningen, fatter Pernille mistanke og cykler ned til lejligheden.

Da finder hun noget chokeret ud af, at hun er blevet snydt, for Helle Follmann Hansen ejer slet ikke lejligheden, hvor der bor en anden kvinde allerede. Og pengene til depositummet - de er væk.

Den rigtige ejer af lejligheden fortæller, at der allerede har været flere boligsøgende forbi i den tro, at de havde lejet den.

Christopher Christensen. (Foto: © Jens Kolding)

I Aarhus har Christopher svært ved at få den nøgle, han fik af den flinke udlejer, til at passe.

Man skal faktisk slet ikke bruge en nøgle for at komme ind, for der er elektronisk nøglechip-system i boligerne.

Christopher er blevet snydt - nøjagtigt ligesom Pernille Lund. Også her er pengene forsvundet.

Det viser sig, at den unge mand, der viste Christopher og kæresten rundt, i virkeligheden fremlejer lejligheden af en studerende, som er på udveksling i udlandet. Han tjener penge på at franarre depositummet fra alle dem, han viser rundt i lejligheden.

Manden blev i 2020 dømt for sine svindelnumre. Han fik otte måneders fængsel, hvoraf de 60 dage var ubetinget. Det fremgår af dombogen i sagen, at han har snydt en række boligsøgende for mere end 150.000 kroner.

Alligevel har Christopher Christensen aldrig fået sine penge retur, for den svindeldømte har haft held med at trække tingene ud ved hele tiden at skifte adresse fra den ene retskreds til den anden og ved at undlade at åbne breve fra retterne i e-boks.

"Kontant" finder dog ud af, at manden lige nu faktisk er ved at afsone en fængselsstraf, så på den måde er der i hvert fald sat en stopper for ham.

'Hvem fanden tror du, du skriver til?!'

Helle Follmann Hansen, der snød Pernille Lund for 11.200 kroner, er derimod kun lige begyndt.

Hun er også aktiv i Aarhus, hvor hun ser ud til at have en lejlighed på Sølystgade. Én af dem, der henvender sig som interesseret lejer, er en ung mand ved navn Victor, der ikke vil have sit efternavn frem.

Han overfører 12.400 kroner, som er halvdelen af depositummet. Så skulle lejligheden nemlig ifølge Helle Follmann Hansen være hans. Hun sender ham en lejekontrakt og et billede af "sit" sygesikringsbevis.

Dagen efter beder hun om at få den anden halvdel udbetalt, men det gør Victor ikke. Han synes, det hele virker "svindelagtigt", og det skriver han i en besked til Helle Follmann Hansen, og han beder om at få sine penge tilbage, hvis hun vil undgå, at Victor melder hende til politiet.

Det reagerer hun ikke så pænt på:

- Det er ikke sjovt at blive svindlet. Man føler sig lidt dum bagefter, når man har sendt pengene, og finder ud af, at det hele er fup, siger Victor.

Spørgsmålet er, hvem der gemmer sig bag navnet Helle Follmann Hansen. Hvem er det, der udgiver sig for at være udlejer af eftertragtede lejligheder i København og Aarhus?

Gitte Follmann Hansen. (Foto: © Jens Kolding)

På Facebook kalder hun sig Helle, men der står Gitte på det sygesikringsbevis, hun har sendt et billede af til Victor.

Pernille Lund laver et opslag på Facebook, hvor hun advarer folk om at sende penge til denne "Helle", og hun får henvendelser fra mange personer, der også er blevet snydt.

Det er lykkedes "Kontant" at finde frem til ejeren af ét af de kontonumre, der står på de falske lejekontrakter: Louise Hückelkamp.

Louise Hückelkamp var i pengenød, og lånte 1.000 kroner af en person, hun kom i kontakt med i en lånegruppe på Facebook. Et såkaldt Facebook-lån. Den person var Helle Follmann Hansen.

Louise sendte et billede af sit sygesikringsbevis, sit mobilnummer, sin e-mail, kontonummer, registreringsnummer og sågar sit MitID og koden dertil.

Hun ved godt i dag, at det var dumt gjort, men i situationen anede hun ikke uråd. Låneren virkede reel og som én, der bare gerne ville hjælpe et andet menneske.

Louise Hückelkamp. (Foto: © Jens Kolding)

- Jeg blev manipuleret til at tro, at hun vil mig det godt, siger Louise Hückelkamp, der er født med cerebral parese - også kendt som spastiske lammelser. Hun fik for lidt ilt til hjernen ved fødslen, og det betyder, at hun har svært ved at forstå nogle ting.

- Sådan noget som regninger og penge. Så skal jeg have det skåret ud i pap, siger hun.

- Det tyder på, at det er der én, der har forstået at udnytte?

- Ja, jeg er blevet udnyttet på det groveste, siger Louise Hückelkamp.

Hun endte faktisk med at springe fra og bede om at annullere låneaftalen, men da havde hun sendt sine oplysninger. Oplysninger, som Helle Follmann Hansen lovede at slette.

Der var ikke nogen grund til bekymring, lød beskeden.

Kodeordet er tillid

Philip Marquard Otzen er tidligere efterforsker i økonomisk kriminalitet hos Københavns Politi. Han har nu startet en virksomhed, som blandt andet specialiserer sig i at bekæmpe identitetsmisbrug på nettet.

Han fortæller, at det ofte er meget nemt for svindlerne at få deres ofre til at udlevere de oplysninger, der er nødvendige for at hente penge ud af en konto.

Det handler om at skabe en følelse af tillid. Præcis, som Louise Hückelkamp oplevede.

- Meget af det vi ser, er ikke teknik og hackermetoder. Det er menneskelige relationer og det at finde de triggerpunkter, vi reagerer på, forklarer Philip Marquard Otzen.

Og det er slet ikke så svært, som du kan høre Philip Marquard Otzen forklare i videoen her:

Det lykkes "Kontant" at finde frem til Helle Follmann Hansen, som i virkeligheden hedder Gitte Follmann Hansen.

Det viser sig, at hun selv er offer for en svindler, som har misbrugt de oplysninger, der blev udvekslet i forbindelse med et Facebook-lån. Det er hendes sygesikring, Victor har modtaget et billede af.

Gitte er godt klar over, at mange rundt omkring tror, at det er hende, der er boligsvindleren, men hun er altså blot selv et offer.

Hun har flere gange oplevet, at folk står og banker på hendes dør, fordi de har fået hendes navn og adresse tilsendt. Når Gitte så åbner, kan folk godt se, at det ikke er hende, de har lavet en aftale med om leje af en bolig.

Philip Marquard Otzen forklarer, at det for bagmændene handler om at lægge et røgslør ud, så det er stort set umuligt at spore noget som helst tilbage til dem.

Det er derfor, de ligesom i Gittes tilfælde stjæler en anden persons identitet i form af en Facebook-profil og et sygesikringskort. Det skal være ansigtet og navnet udadtil og skabe den tillid, der gør, at andre vil lave aftaler med dem og overføre penge.

- Så kan de legitimere sig selv, og "bevise", at de er den person, de siger.

Ved lejlighedssvindlen, hvor ofrene overfører hele eller dele af et depositum, skaffer svindlerne sig også adgang til en anden persons bankkonto. Det var det, der skete ved Louise Hückelkamp.

Pludselig kom den ene overførsel efter den anden, og hver gang blev pengene hævet nærmest i det sekund, de var kommet ind. På forskellig vis kunne svindlerne herefter flytte pengene rundt eksempelvis via spillemaskiner og sports-odds i spillekiosker, hvor de sætter penge på et sikkert odds med lav risiko og på den måde får de stjålne depositummer udbetalt som gevinster.

Der er det, man kalder hvidvask.

Og bagmændene sidder hele tiden på sikker afstand og løber en minimal risiko ved at sende andre folk ud i byen. Formentlig for en mindre betaling som en bid af kagen.

- Hvis du var leder af et kriminelt netværk, ville du heller ikke gå ned i den lokale kiosk. Så ville du sende nogen derned, siger Philip Marquard Otzen.

- Det handler om at holde sig så langt fra sin egen identitet som muligt. Jo længere tid du kan det, jamen jo længere tid kan du operere. Jo flere penge kan du få ud, og du kan undgå straf i sidste ende, hvis du er dygtig, siger den digitale efterforsker.

Louise Hückelkamp har meldt sagen til politiet, hvor den stadig efterforskes. Hun har lukket den konto, der blev trukket penge fra.

Rigspolitiet oplyser til "Kontant", at der i 2021 blev anmeldt 378 tilfælde af bedrageri i forbindelse med boligudlejning, mens tallet for de første ni måneder af 2022 er 291.

Du kan se programmet "Kontant: Forført af falsk udlejer" allerede nu på DRTV eller på DR1 i aften klokken 21.25.