Svært at undgå farlig kemi

Lovgivningen gør det svært at beskytte vores børn mod farlig kemi i de ting, de leger med og omgiver sig med hver dag.

Stine Müller, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk. (© Danmarks Radio)

Hvis dit barn ofte spiller med bolde, bruger hovedtelefoner eller går tøj med PVC-tryk, kan der være risiko for, at det eksponeres for farlig kemi. De gældende regler for hormonforstyrrende ftalater i forbrugerprodukter tillader nemlig de skadelige stoffers tilstedeværelse i alt andet end legetøj og småbørnsartikler. Det fortæller DR1’s forbrugerprogram Kontant.

I Danmark er der et forbud mod en lang række ftalater i småbørnsartikler og legetøj til børn op til 3 år. I EU gælder reglerne for seks specifikke ftalater, men for legetøj til børn helt op til 14 år.

- Ftalaterne er jo regulerede (i legetøj, red.). Og det har man jo valgt at gøre for at beskytte børnene, fordi man har vurderet, at de her stoffer faktisk udgør en risiko for børnene, fortæller Stine Müller, projektleder og testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk.

Lovgivning dækker kun bestemte produkter

Men om børn så faktisk bliver beskyttet fuldstændig fra de her hormonforstyrrende kemikalier er langt fra sikkert. Man definerer legetøj som produkter, der henvender sig til børn i den bestemte aldersgruppe, og der har ”legeværdi i sig selv”. Og det betyder, at der er en lang række produkter, som børn omgiver sig med, hvor der ikke på nuværende tidspunkt findes regulering af ftalater. Det gælder eksempelvis noget elektronik som hovedtelefoner og controllere til spillekonsoller, hvor ftalaterne kan bruges til at blødgøre plastikken i ledningerne. Der kan også findes ftalat i nogle skoletasker. I alle tre af disse produkttyper har Forbrugerrådet Tænk lavet tests for og fundet ftalater i nogle af produkterne.

Der findes også produkter, som børn rent faktisk leger med, som ikke reguleres. For eksempel falder nogle bolde ikke ind under kategorien ”legetøj” men i stedet i kategorien ”sportsartikler”, og derfor kan der fuldt lovligt være ftalat i. Reglerne tillader også, at der kan være ftalat i noget børnetøj, hvor det kan findes i PVC-trykket, eller i regntøj.

Og det er kritisabelt, mener projektansvarlig ved Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Det er jo besynderligt, for der er jo daglig tæt kontakt med produkter, som er rettet til børn, men som så godt nok ikke lige defineres som legetøj. Men det er ftalaterne jo sådan set ligeglade med, siger hun til DR1 Kontant.

Schaldemose: Det er ikke godt nok

Christel Schaldemose, EU-parlamentariker (S) og medlem afi Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, mener, at lovgivningen er utilstrækkelig.

- Jeg havde gerne set en langt bredere definition af, hvad legetøj er. Altså det skal være de produkter, som det er meget sandsynligt at børn er i forbindelse med, ikke bare når de leger, men også når de spiller badminton, og hvad pokker de laver. Jeg er ærgerlig over den måde at gøre det på, for det er faktisk med til at gøre, at vi ikke beskytter vores børn godt nok, siger hun.

Se mere torsdag i Kontant kl. 21.00 på DR1

Facebook
Twitter