Test dig selv: Hvor god er du til at forstå privatøkonomi?

Bankernes brancheorganisation har udfærdiget et spørgeskema.

Finansrådet har udarbejdet en test, så du selv kan undersøge, om du har styr på privatøkonomien. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Op imod 150.000 danske unge kæmper dagligt med gældsproblemer, og det har store negative konsekvenser både for dem selv og for samfundet. Det fortæller Kontant på torsdag. Her kan du teste din egen viden om privatøkonomi.

Test dig selv, og find svarene i bunden af artiklen

Hvad betyder rente?

1 Et bankgebyr

2 En låneomkostning, der typisk tilskrives løbende som en andel af lånebeløbets størrelse

3 Prisen for at oprette et lån

Hvad udtrykker begrebet 'ÅOP?

1 Et låns samlede omkostninger pr. år i procent

2 De samlede rentebetalinger på et lån i hele perioden

3 En afgift til staten i forbindelse med lån

Du har 100 kr., som du lader stå på en bankkonto med en indlånsrente på 2 pct. årligt. Hvor mange penge står der på kontoen efter to år?

1 Under 104 kr.

2 104 kr.

3 Over 104 kr.

Ved hvilken form for opsparing svinger askastet mest over tid?

1 Obligationer

2 Aktier

3 Indlånskonto

Hvilken betydning har det typisk, når en investor vælger at sprede sine investeringer frem for at placere dem i ét værdipapir?

1 Risikoen falder

2 Risikoen er den samme

3 Risikoen stiger

Hvilket lånetilbud er det billigste?

1 At låne 1.000 kr. til 8 pct. i rente om året samt 50 kr. i gebyr og betale pengene tilbage efter 3 måneder

2 At låne 1.000 kr. og betale 1.100 kr. tilbage efter 3 måneder

3 At låne 1.000 kr. til 10 pct. i rente om året og betale pengene tilbage efter 3 måneder

Når man betaler renter, kan man få rentefradrag for dette på sin selvangivelse. Hvad betyder det for den disponible indkomst?

1 At den falder

2 Det har ingen betydning

3 At den stiger

Hvad betyder høj inflation for dine leveomkostninger?

1 At de mindskes

2 Det har ingen betydning

3 At de øges

De rigtige svar: 2, 1, 3, 2, 1, 3, 3, 3

Kilde: Finansrådet

Facebook
Twitter