Når et nært familiemedlem går bort, er sorgen som oftest stor.
Men midt i sorgen skal en masse praktiske gøremål håndteres i forbindelse med den forestående begravelse eller bisættelse.
Her kan en bedemand være til stor hjælp.
Han kan tage sig af det praktiske, men der er en lang række valg, som de pårørende skal træffe, før det er for sent.
I videoerne her gennemgår bedemand Mikael Søgaard de spørgsmål, der skal tages stilling til, og han forklarer, hvordan processen forløber fra død til grav.
Aftaleseddel, fuldmagt og dødsattest
Bedemanden skal bruge en dødsattest, for at han må håndtere den afdøde.
Skal afdøde brændes eller jordbegraves?
Hvis den afdøde ikke har givet udtryk for, hvad der skal ske, skal de pårørende tage en fælles beslutning om det.
Valg af kiste og urne?
Her skal der træffes et valg, hvor også økonomien spiller ind.
I hvilket sogn skal afdøde begraves?
Vi har ret til at blive begravet i det sogn, vi bor i.
Kirke, præst og tidspunkt?
Kirkegårdene er begravelsesplads for alle, også for folk, der står uden for Folkekirken. Flere steder i landet er der de senere år oprettet skovkirkegårde. Det er desuden muligt at få spredt sin aske på åbent hav. Jøder og muslimer kan i Danmark blive begravet på egne kirkegårde eller i særlige afdelinger på kirkegården.
Hvilke blomster skal der bruges?
Skal bedemanden tage sig af blomsterne, eller vil de pårørende selv vælge blomster hos blomsterhandleren?
Skal kirken pyntes?
Der er forskellige muligheder for lys, blomster og alterbuketter.
Vil du være med til at løfte den afdøde over i kisten?
De pårørende er ofte i tvivl, om de har lyst til at være med, når bedemanden lægger den døde i kisten.
Hvilket tøj skal afdøde have på?
Tøjet klippes op i ryggen og foldes nænsomt under den afdøde.
Skal afdøde have smykker eller andet med sig?
Det kan også være, der er pårørende, der vil skrive en hilsen eller tegne en tegning, som afdøde får med sig.
Vil I synge en sang for den afdøde?
Er der en særlig sang, der har haft betydning for den afdøde, eller skal der spilles et stykke musik?
Hvor meget skal små børn inddrages?
Det er vigtigt at snakke med børn om, at et familiemedlem er gået bort. Alle skal gennem en sorgproces og erkende, at afdøde er væk.
Hvem skal bære kisten?
I sorgen kan kisten føles meget tung. Er der nok til at bære, og hvem skal gå hvor?
Skal der indrykkes en dødsannonce?
Bedemanden kan hjælpe med at forfatte en tekst.
Hvem tager sig af bobehandlingen?
Når dødsfaldet indberettes, går der automatisk besked rundt til de relevante myndigheder - herunder skifteretten.
Hvad sker der, hvis de pårørende ikke kan håndtere forløbet?
Kommunen har pligt til at begave afdøde borgere, men det har en række konsekvenser for de pårørende at vælge denne løsning
Hvad koster det?
Samtalen hos bedemanden afsluttes med et prisoverslag, så de pårørende ved, hvad det koster.