Vilde prisudsving på medicin: Benjamins tabletter steg med 2.000 procent

Mange danskere får sig en dyr overraskelse, når de går på apoteket efter medicin.

23-årige Benjamin Lind Holm lider af epilepsi og er afhængig af sin medicin for at kunne fungere og passe sit studie.

Men ligesom mange andre danskere mærker han, at prisen på medicin jævnligt svinger vildt.

Han tog oprindelig lægemidlet Lamotrigin. Prisen for en pakke tabletter lå på 50 - 60 kroner, men pludselig prissatte producenten Orifarm Lamotrigin til 1.100 kroner. En stigning på 2.000 procent.

- Det er jo hele mit madbudget, hvis ikke mere. Jeg blev sur og ked af det. Hvordan kan man hæve prisen på noget, der er så livsnødvendigt for så mange mennesker? Det er superstressende at leve med den risiko, at noget, der er så nødvendigt for mig, kan blive taget fra mig, siger han.

Svinger vildere og oftere

Og Lamotrigin er langt fra det eneste kopiprodukt, der er steget voldsomt i pris.

Grafen herunder viser, hvordan prisen på medicin springer mere og mere.

For eksempel steg 46 af de 200 mest sælgende typer af medicin i pris, så de i en periode af sidste år kostede mindst det dobbelte af, hvad de gjorde i januar 2016.

Seks typer af medicin var endda steget til det tidobbelte, viser tal fra medicinpriser.dk.

Apoteker: Det er forfærdeligt

Apoteker Lars Lundager Walmar driver apoteker i Hadsund og Mariager. Han og hans ansatte står dagligt ansigt til ansigt med de kunder, hvis økonomi falder fra hinanden, fordi prisen på deres medicin eksploderer.

- Folk bliver meget fortvivlede og begynder at græde, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre. Andre bliver vrede og fysisk konfronterende og truer og skubber eller kaster ting efter mit personale. Det er forfærdeligt, at der står et menneske og bryder sammen, fordi han eller hun ikke har råd til sin medicin, siger han.

Konkurrencen svinder ind

De mange prisstigninger sker på såkaldt kopimedicin, hvor patentet på originalmedicinen er udløbet. Kopiproducenterne har altså ikke de samme høje udgifter til forskning og udvikling og kan derfor producere medicinen billigt.

Men konkurrencen kan gøre medicinen så billig, at flere producenter stopper produktionen, og så skruer de tilbageværende producenter prisen i vejret, fortæller sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Jacob Kjellberg.

- Det kan være, at konkurrencen har gjort det så billigt, at det ikke er interessant at producere. Så kan de producenter, der er tilbage, sætte en højere pris, fortæller han.

Apoteker Lars Lundager Walmar siger det mere direkte.

- Man får den tanke, at nu er det ikke et spørgsmål om at drive forretning, men om at rage til sig i svær grad, fordi man kan.

Forskere: Statskassen bløder

Og det er ikke kun forbrugerne, der betaler prisen - det gør vi alle sammen. For i Danmark kan du maksimalt betale 4.000 kroner for medicin om året, resten dækker statskassen, og det udnytter kopiproducenterne. For jo højere udgifter forbrugeren har, jo mere betaler staten.

Det fortæller Anders Munk Nielsen og Frederik Plum Haunschultz fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, der har kortlagt det danske marked for kopimedicin.

- I løbet af sådan et prisspring og den efterfølgende langsomme tilbagevenden, er der en markant højere indtjening. Vi bliver nødt til at justere på noget, for lige nu bløder statskassen, siger Anders Munk Nielsen.

Producenter vil ikke interviewes

Kontant vil gerne vide, hvorfor prisen på Lamotrigin skulle hæves med 2.000 procent, men producenten Orifarm, der ligger på Fyn, ønsker ikke at stille op til interview. Selskabets kommunikationschef har i stedet sendt en mail, hvor han skriver, at prisen er et udtryk for udbud og efterspørgsel, og i en periode var Orifarm de eneste, der kunne skaffe Lamotrigin.

Heller ikke de øvrige kopiproducenter har ønsket at stille op til interview i Kontant.

De henviser til direktør i brancheforeningen IGL, Peter Jørgensen, som forsvarer sine medlemmers interesser.

- Kopiproducenter lever af at sælge produkter, der gør folks liv bedre, gør dem raskere og i stand til at leve med den sygdom, de nu har. De tænker ikke på andet end patienterne. Samtidig er det private virksomheder, der er nødt til at tjene penge for at kunne blive på markedet, siger han.

Hidtil har kopimedicinbranchen forklaret, at prisstigningerne skyldtes mangel på et konkret produkt. Men Kontant har tjekket 20 præparater, der alle steg voldsomt i pris. Her var der ingen mangel på produktet hos den producent, der hævede prisen, viser indberetninger til Lægemiddelstyrelsen.

Erkender mangel på konkurrence

Ifølge Peter Jørgensen kan de store prishop skyldes, at der i flere tilfælde kun har været ét produkt tilbage på markedet.

- Hvis du kun har ét produkt på markedet, så er der mangel på konkurrence. Er der kun én aktør, så er det klart, så fungerer konkurrencen på nogle andre vilkår, end når der er mange aktører. Det siger sig selv.

Direkte adspurgt om der er tale om grådighed, lyder svaret:

- Det kan jeg godt forstå, at folk tænker, men det får du ikke mig til at sige.

Peter Jørgensen mener ikke, der er tale om en tendens, men nogle få præparater med uhensigtsmæssige prisudsving.

- Det er meget få produkter, det drejer sig om, og priserne falder igen meget hurtigt. Vi ser meget hellere langt mere stabile priser. Det er nemmere at håndtere, det er nemmere at forklare, siger han.

Sådan gjorde vi:

  • Hver 14. dag fortæller medicinalvirksomhederne Lægemiddelstyrelsen, hvad de kan sælge deres medicin til. Listepriserne havner i databasen medicinpriser.dk. Medicin, der er nogenlunde eller fuldstændig ens, konkurrerer om at være billigst og bliver inddelt i substitutionsgrupper, der dyster mod hinanden.

  • DR har kigget på de 200 største medicinmarkeder (substitutionsgrupper) og set, hvordan den billigste pris på markederne har udviklet sig (tilskudsprisen). På de 200 største medicinmarkeder bliver der samlet set solgt over 1,1 millioner pakninger medicin hver 14. dag. DR har fundet de mest sælgende medicintyper på linket her fra Lægemiddelstyrelsen.

  • Derefter har DR i midten af maj lavet et automatisk udtræk af tilskudsprisen for de største substitutionsgrupper på medicinpriser.dk. Enkelte produkter er først kommet på markedet de seneste år og er fjernet fra analysen, fordi DR gerne ville undersøge prisen på kopimedicin, der har været solgt i hele perioden 2016-2020.

  • DR har kun kigget på medicinmarkeder, hvor der er mindst tre produkter i en substitutionsgruppe. Årsagen er, at Lægemiddelstyrelsen oplyser, at det er et klart tegn på, at der er tale om kopimedicin – og DR ville gerne undersøge prisudviklingen for kopiprodukter med konkurrence.

  • For at sammenligne prisudviklingen på de 200 medicintyper har DR indekseret udviklingen, hvor januar 2016 er lig med 100. Stiger indekset til 200, er der tale om en fordobling, mens indeks 300 viser, at medicinen koster tre gange så meget som udgangspunktet osv.

  • DR har også lavet beregninger, hvor udgangspunktet for indekset er andre datoer og perioder end januar 2016. Det ændrer intet på konklusionen; at prisen hopper mere gennem tid, og flere store markeder har oplevet store prisstigninger.

  • Analysen beskriver prisudviklingen på den medicin, din læge udskriver, som du køber på apoteket. Hospitalerne forhandler hemmelige priser på medicin gennem indkøbsselskabet Amgros. For 136 af de 200 substitutionsgrupper, DR har kigget på, findes der hemmelige rabataftaler på hospitalsområdet, der typisk er lavere end den offentlige listepris på medicinpriser.dk.

Facebook
Twitter