Målt i kroner og ører er det en lidt dårligere aftale for mange i byggeriet.

I hvert fald lige nu.

Men i det lange løb kan den nye overenskomst, der blev indgået i dag, gemme på en gevinst for de mange murere, tømrere, vvs'ere og andre i bygge- og anlægsbranchen.

Også dem med dansk pas.

Gulerod i fremtiden

Godt nok er det ikke dem, der får adgang til et nyt løntillæg på op mod 25 kroner i timen. Det er et løft, der kun går til udenlandske byggeriarbejdere, når de lige er kommet til Danmark.

Og pengene til tillægget findes ved at lade lønnen i byggeriet stige lidt mindre end i andre faggrupper.

Men det er samtidig en gulerod for de danske ansatte. Fordi på længere sigt udsættes de for mindre konkurrence fra de udenlandske kollegaer, fortæller DR’s økonomi-korrespondent, Casper Schrøder.

- De har sendt en del af det, de ellers var steget i løn, videre til de udenlandske arbejdere. Men topforhandlerne taler for, at det i sidste ende bliver en god forretning.

- Fordi når de danske byggeriarbejdere giver lidt af deres lønstigning til de udenlandske, så mindsker det det lønpres, som de kan være med til at udgøre. Det gør, at der bliver mindre konkurrence for de danske, siger Casper Schrøder.

Flere og flere - til lavere løn

Det handler altså i høj grad om at beskytte de danske ansattes jobs i en branche, hvor andelen af udenlandsk arbejdskraft har været stigende år for år, så der i dag er 24.655 ansatte fra udlandet.

Derfor er det også et ekstremt vigtigt spørgsmål, når der skal forhandles overenskomst for området.

- Byggearbejderne mærker den udenlandske arbejdskraft mere end andre faggrupper. Ude på byggepladserne går de danske arbejdere side om side med udenlandske på en helt anden måde, end hvis man for eksempel arbejder på et kontor, siger Casper Schrøder.

Men der er set mange eksempler på, at det sker til en noget lavere løn til de udenlandske, som i de senere år især er kommet til fra Østeuropa.

- Den dybe bekymring i fagbevægelsen er, at de udenlandske arbejdere får lavere løn end danskere, der laver det samme, og dermed udgør en unfair konkurrence og trækker deres løn med ned, fordi de er billigere. Det har man gerne villet have et opgør med i mange år, fortæller Casper Schrøder.

Ved tidligere overenskomstforhandlinger prøvede fagforeningerne ihærdigt at få hævet mindstelønnen for alle.

Det lykkedes ikke at få arbejdsgiverne med på den. Det ville blive for dyrt, mente de.

Men alligevel har arbejdsgiverne været interesseret i at finde en løsning, forklarer Casper Schrøder.

- Spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft har gennem de sidste ti år i stigende grad skabt konflikt og uro. Det er ikke en situation, som har været i arbejdsgivernes interesse, så de har været nødt til at adressere den her bekymring, siger DR’s korrespondent.

Målrettet løsning

Derfor er man nu endt på den nye model med 25-kroners-tillægget.

- Den er meget målrettet og samtidig midlertidig. Det gør, at det er billigt og ikke løber over sine bredder, set fra arbejdsgivernes synspunkt.

- Fagbevægelsen kan omvendt argumentere for, at den rammer lige præcis dem, der har brug for det, fortæller Casper Schrøder.

Og så rummer den potentiale for fremtiden.

- Det er begyndelsen på et nybrud, fordi man indfører et helt nyt tillæg, som man i de næste overenskomstforhandlinger kan bygge videre på: Man kan forhøje det og udvide det til at dække flere grupper, siger Casper Schrøder.

I første omgang skal den nye overenskomst dog – sammen med de andre, der bliver indgået i disse uger – til afstemning blandt fagforeningernes medlemmer, før at de kan træde i kraft.

- Der bliver det spændende at se, hvad byggeriarbejderne siger til det her. For det er et spørgsmål, der har fyldt rigtig meget for dem, siger Casper Schrøder.

Vil du høre mere om overenskomster? Så tag vores quiz eller se vores explainer herunder: