Korrespondent: Fem ting vi lærte af høringerne med Danske Banks whistleblower

Howard Wilkinson er blevet udspurgt i Folketinget og Europa-Parlamentet.

Mandag talte Howard Wilkinson ved en høring i Folketinget. Og onsdag gik turen så til Europa-Parlamentet, hvor han blev udspurgt af politikere fra hele EU om hvidvaskskandalen i Danske Bank. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Howard Wilkinson, der i brede kredse nu er kendt som whistlebloweren, advarede flere gange ledelsen i Danske Bank om omfattende hvidvask i bankens estiske filial.

Men som halvandet års mediedækning og bankens egen advokatundersøgelse har vist, var banken sen til at reagere.

I denne uge har den tidligere handelschef i Danske Banks estiske filial, Howard Wilkinson, talt ved høringer i både Folketinget og Europa-Parlamentet. Wilkinson havde denne centrale stilling i Danske Banks estiske filial fra 2007 til april 2014. Han sendte den første advarsel til Danske Banks ledelse i København i december 2013.

Her er de fem vigtigste ting, der er kommet frem under høringerne - og perspektiverne.

1

Påstår at have modtaget 150.000 kroner for tavshedsklausul

Howard Wilkinson påstår at have modtaget 150.000 kroner for at underskrive en aftale om fortrolighed med Danske Bank. Men beløbet fremgår ifølge Danske Bank ikke af fratrædelsesaftalen. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Whistlebloweren brugte en stor del af høringen i Folketinget mandag på at forklare, hvordan han oplevede at blive modarbejdet af Danske Banks ledelse med falske forsikringer om, at hans advarsler blev taget seriøst.

Han fortalte om aflytning af hans samtaler med bankens interne revision om problemerne, og at han til sidst fik en ekstra pose penge for at skrive under på en tavshedsklausul.

I dag fortalte Wilkinson så i Europa-Parlamentet, at han blev tilbudt 20.000 euro ekstra – 150.000 kroner - for at skrive under på tavshedsklausulen ved et møde i slutningen af april 2014, hvor en højtplaceret chef – som Wilkinson ikke navngav – var fløjet ind fra København for at få ham til at skrive under.

Wilkinson valgte ifølge eget udsagn at skrive under. Det gjorde han, fordi denne chef kiggede ham i øjnene og lovede, at han nok skulle få styr på problemerne med bankens hvidvaskkontrol.

Men også fordi 150.000 kroner oven i seks måneders løn i aftrædelsesgodtgørelse var udmærket for Wilkinson, som havde en lille familie at tænke på, som han formulerede det.

Danske Bank oplyser, at det ikke fremgår af aftalen, at Wilkinson skulle have fået yderligere 20.000 euro for at skrive under med det samme.

- Jeg kan ikke gå konkret ind i den dialog, der har været, men det er ikke noget, der fremgår af den aftale, vi har indgået. Og hvis der er nogen, som har givet det indtryk, så er det selvfølgelig helt uacceptabelt, hedder det i et skriftligt citat fra Danske Banks midlertidige topchef, Jesper Nielsen, der også deltog ved høringen i Bruxelles i dag.

Han kommenterede dog ikke den del under selve høringen.

2

Uvist om fortrolighedsaftalen bliver lagt frem

Whistleblower Howard Wilkinson flankeret af sin advokat Stephen Kohn (til højre) i forbindelse med høringen i Europa-Parlamentet onsdag. (Foto: Jacob Gronholt-Pedersen © Scanpix)

Fra den nok så omtalte fortrolighedsaftale fremlagde Wilkinson to centrale paragraffer på dagens høring i Bruxelles.

Han sagde, at han i 2015 fik juridisk rådgivning, om hvorvidt klausulen forhindrede ham i at tale med myndighederne, og at der ikke kunne drages en klar konklusion.

Derfor turde han ikke gå til myndighederne på grund af risikoen – igen måtte han tænke på sin familie, sagde Wilkinson.

Danske Bank har gennem hele forløbet sagt, at fortrolighedsaftalen ikke forhindrede Wilkinson i at tale med myndighederne, men alene forhindrede ham i at dele oplysningerne med andre end myndighederne.

Wilkinson har dog holdt fast i, at han ville have en skriftlig garanti fra banken herom, hvilket han har fået over sommeren og efteråret, så han nu også har på skrift, at han må tale med myndighederne i Danmark og i USA.

Om fortrolighedsaftalen nogensinde offentliggøres, er stadig uvist. Wilkinsons advokat sagde på høringen i dag, at Danske Bank stadig ikke har bekræftet på skrift, at Wilkinson må offentliggøre den, og at det ikke kan ske før.

Danske Bank har sagt, at banken vil give den tilladelse, hvis Wilkinson ønsker det, men at Wilkinson ikke har anmodet om det endnu.

Wilkinson sagde dog på høringen, at de nu offentliggjorte paragraffer om fortroligheden, var de vigtigste, og at han ikke var sikker på, at han ønskede at lægge det hele frem med alle økonomiske detaljer om den samlede aftrædelsespakke, som han fik i april 2014.

3

Europæisk storbank i central rolle

Tirsdag bad det tyske finanstilsyn ifølge Reuters Deutsche om oplysninger i forbindelse med sin rolle som samarbejdsbank for Danske Bank. (Foto: Luke MaCGregor © Scanpix)

Wilkinson gjorde også meget ud af, at mindst ti banker har været involveret i de mange pengeoverførsler, der er strømmet ind og ud af Danske Bank i Estland.

Pengeoverførsler for samlet 1.500 milliarder kroner over en niårig periode, hvoraf en stor del ifølge bankens egen advokatundersøgelse foreløbigt ser ud til at være mistænkelige.

Især to store amerikanske banker og en europæisk storbank, som Wilkinson ifølge sin advokat ikke må navngive, har spillet helt centrale roller som samarbejdsbanker for Danske Bank i Estland.

Wilkinson sagde på dagens høring i Bruxelles, at han estimerede, at 80-90 procent af pengene var røget videre gennem disse tre bankers afdelinger i USA og derfra videre i skjul.

Han sagde også, at den europæiske banks filial i Rusland også havde stået for en meget stor andel af de penge, som kom fra Rusland til Danske Bank i Estland.

Selv om Wilkinson ikke vil navngive den europæiske bank, så er det velkendt, at Danske Bank i Estland havde tyske Deutsche Bank som en vigtig samarbejdsbank.

Tirsdag bad det tyske finanstilsyn ifølge Reuters Deutsche Bank om oplysninger i forbindelse med dens rolle som samarbejdsbank for Danske Bank.

Nyhedsbureauet Bloomberg har desuden tidligere fortalt, at de amerikanske myndigheder har bedt Deutsche Bank samt de to amerikanske banker JP Morgan og Bank of America om lignende oplysninger.

4

Myndigheder har svigtet

Howard Wilkinson har været hård i kritikken af det danske finanstilsyn, som ifølge Wilkinson først og fremmest har forsøgt at redde Danske Bank. På billedet er det Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, som også deltog i høringen i Folketinget mandag. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Wilkinson uddelte drøje hug til det danske finanstilsyn ved begge høringer.

Ved høringen i Europa-Parlamentet i dag lagde han især vægt på, at en embedsmand i det danske finanstilsyn skulle have sagt til en person, der har viderefortalt det til Wilkinson, at han ikke gik op i, hvad der foregik i Estland, men alene i at beskytte Danske Bank.

Wilkinson opfordrede derfor igen de danske politikere til at iværksætte en uafhængig undersøgelse af det danske finanstilsyn.

Det danske finanstilsyn har erkendt, at det har stolet for meget på forklaringer fra Danske Bank, som viste sig at være forkerte, men har ellers fastholdt, at der ikke har været fejl i tilsynet med Danske Bank.

Finanstilsynet har i øvrigt genåbnet sin undersøgelse af, hvordan Danske Banks ledelse i København agerede, blandt andet for at undersøge, om Danske Bank bevidst har løjet over for tilsynet.

Wilkinson opfordrede på samme måde de estiske politikere til at iværksætte en uafhængig undersøgelse af det estiske bagmandspolitis rolle.

Wilkinson kunne nemlig fortælle, at det estiske bagmandspoliti blev underrettet om en af de allerstørste kunders mistænkelige pengeoverførsler helt tilbage i februar 2013, uden at det førte til, at der blev grebet ind.

Og Wilkinsons eget hjemland gik heller ikke fri, for muligheden for at oprette stråmandsselskaber – de såkaldte LLP'er - i Storbritannien har spillet en helt central rolle i sagen. Han kaldte det skandaløst, at Storbritannien gennem den selskabsstruktur stadig giver mulighed for omfattende svindel verden over.

Faktisk var der kun én myndighed, som fik ros, nemlig det estiske finanstilsyn, der fra 2014 begyndte at gå meget kritisk til værks over for Danske Bank i Estland, hvilket ifølge Wilkinson var den egentlige årsag til, at afdelingen for de udenlandske kunder i Estland blev lukket ned ved udgangen af 2015.

5

Stor forskel på beskyttelse af whistleblowere i USA og Europa

Danske politikere er nu gået i gang med at kigge på vilkårene for whistleblowere i Danmark, efter der er rejst hård kritik af whistleblowerens advokat Stephen M. Kohn. (Foto: Andrew Kelly © Scanpix)

Den sidste pointe fra Wilkinson – og ikke mindst fra hans amerikanske advokat, Stephen M. Kohn – har været, at lovgivningen i Europa er alt for dårlig, når det kommer til beskyttelse af whistleblowere, og at det forhindrer svindel i at blive opdaget og stoppet.

Ikke mindst den danske lovgivning er helt utilstrækkelig, hvilket politikere fra et bredt udsnit af de danske partier derfor ville se nærmere på efter mandagens høring i Folketinget.

Kohn anbefaler lovgivning som i USA, hvor whistleblowere ikke bare opfordres til at dele deres viden, men også belønnes med penge, hvis oplysningerne fører til bøder.

Skulle Danske Bank ende med at få en bøde fra de amerikanske myndigheder, kan der derfor også muligvis vente en klækkelig kontant belønning til Wilkinson, hvis Wilkinsons oplysninger ender med at spille en afgørende rolle.

I første omgang er der ikke lagt op til, at de europæiske politikere vil gå så langt, men EU-Kommissionen har allerede foreslået en bedre beskyttelse af whistleblowere i EU. Et forslag, der nu skal forhandles mellem Europa-Parlamentet og EU-landene.

Facebook
Twitter