Korrespondent: Finanstilsynet vil skrue op for kontrol og sanktioner efter Danske Bank-sag

Finanstilsynet vil have langt flere ressourcer og magt til at udskrive store bøder.

Tilsynet med bankerne har indtil nu været baseret på tillid til, at bankerne gav korrekte oplysninger til Finanstilsynet. Det gjorde Danske Bank, her repræsenteret af tidligere direktør Thomas Borgen, ikke. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Det var en ordentlig mursten, der landede på politikernes bord i dag, da Finanstilsynet præsenterede sin redegørelse af tilsynets egen indsats i Danske Banks store hvidvasksag.

Finanstilsynets bestyrelse konkluderer selv, at Finanstilsynet har levet op til sine forpligtelser i tilsynet med Danske Bank i perioden 2007 til 2018, selv om banken nu efterforskes i flere lande for omfattende hvidvask i bankens estiske filial over en niårig periode.

Tilsynet understreger dog samtidig, at det "ikke gav det ønskede resultat", når tilsynet spurgte ind til problemerne med hvidvaskkontrol i banken, fordi banken ikke svarede retvisende.

Den 142 sider lange rapport rummer derfor 23 forslag til initiativer, der kan styrke tilsynet med hvidvask.

DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing forklarer her de tre mest markante forslag:

1

Mindre tillid, mere kontrol

Finanstilsynet. (Foto: Carl Redhead)

En af hovedpointerne i rapporten er, at Finanstilsynet vil skrue op for kontrollen med bankerne, fortæller Jakob Ussing.

- Hidtil har det været sådan, at Finanstilsynet stillede en masse spørgsmål til bankerne, hvis man fik mistanke eller tip om noget, men så valgte man i udgangspunktet at stole på, at det var korrekte oplysninger, som banker har sendt den anden vej.

I Danske Bank-sagen fik Finanstilsynet adskillige gange forkerte oplysninger fra banken, og derfor skal tilsynet fremover i stigende grad baseres på kontrol fremfor tillid, forklarer erhverskorrespondenten.

- Finanstilsynet har lært, at det bliver nødt til at have en skrappere kontrol og nogle gange følge op flere gange og kontrollere de svar, det får fra bankerne. Der lægges op til fremover at foretage 55 inspektioner om året mod 35 inspektioner årligt i dag.

2

Flere ressourcer

(ARKIV) Penge, den 10. december 2013.Topskattelettelser, nyt pensionsfradrag og højere lønninger står på listen over mulige økonomiske gevinster i privatøkonomien i det nye år. Det skriver Ritzau, onsdag den 2. januar 2019.. (Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix) (Foto: BAX LINDHARDT © Bax Lindhardt)

Et af rapportens mest konkrete forslag handler om kroner og øre, fortæller Jakob Ussing.

- Et af de mest markante forslag er, at man beder om 30 millioner kroner ekstra i 2019, og fremadrettet om at få 20 millioner kroner ekstra om året. Alene til en skrappere hvidvaskkontrol. De penge skal først og fremmest bruges til at ansætte flere, så man kan lave flere inspektioner og styrke kontrolindsatsen, forklarer erhvervskorrespondenten og tilføjer:

- Dertil kommer mange millioner til blandt andet nye IT-systemer, så tilsynet i alt ønsker 287 millioner kroner ekstra over fem år. Det svarer til at øge budgettet med knap en femtedel.

Det er ikke penge, som skal findes hos staten, da Finanstilsynets udgifter er betalt af de finansielle virksomheder, der er underlagt tilsyn.

Jakob Ussing vurderer, at der umiddelbart er politisk opbakning til den finansielle saltvandsindsprøjtning til tilsynet.

- Det er i hvert fald noget, vi har hørt bredt fra de politisk partier, at de bakker op om at tilføre flere ressourcer, som jo betales af den finansielle sektor selv, siger han.

3

Magt til at udskrive hurtige bøder

Igennem en årrække er Danske Bank blevet brugt til at hvidvaske op mod 53 milliarder danske kroner igennem deres estiske filial i Tallinn. Her er det Kilvar Kessler fra det estiske finanstilsyn, der var den første offentlige instans til at rette blikket mod Danske Bank. (Foto: ASGER LADEFOGED © Berlingske)

En anden ting, som ifølge Jakob Ussing nyder opbakning fra Christiansborg, er Finanstilsynets forslag om, at det skal kunne udskrive såkaldte administrative bøder for brud på hvidvaskreglerne.

Som det er nu, skal Finanstilsynet politianmelde hvidvasksager til Bagmandspolitiet, hvis det opdager, at en bank har brudt hvidvaskreglerne. Herefter er det op til Bagmandspolitiet at retsforfølge banken eller udskrive bøder, hvis efterforskningen kommer frem til den konklusion.

- Den nuværende proces kan tage mange år, konstaterer Jakob Ussing og forklarer:

- Det, tilsynet ønsker, er at kunne udskrive administrative bøder, så Finanstilsynet på et meget tidligere tidspunkt i forløbet kan gå ind og sige, at her er der helt klart sket en overtrædelse af hvidvaskreglerne, og derfor får I den her bøde, som så kan lukke sagen hurtigere, hvis ellers banken accepterer bøden.

Facebook
Twitter