Korrespondent: Trussel om milliardbøde stopper Danske Banks gaver til aktionærerne

Der er god grund til, at Danske Bank tvinges til at sætte milliarder til side, mener Jakob Ussing.

Danske Bank risikerer en eller flere milliardbøder for ikke at have holdt godt nok øje med transaktioner for omkring 1.500 milliarder kroner i bankens filial i Tallinn i Estland. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Danske Bank har i dag bekræftet, at banken er blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium, der efterforsker bankens hvidvasksag og derfor ønsker oplysninger fra banken.

Det er en markant udvikling i sagen om bankens mulige brud på hvidvaskreglerne i forbindelse med pengetransaktioner i den estiske filial, fortæller DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing.

- Den største risiko for en meget stor bøde kommer netop fra de amerikanske myndigheder, der kan straffe enhver kriminel pengeoverførsel foretaget i dollar, fortæller han.

Samtidig har banken oplyst, at Finanstilsynet kræver, at banken sætter yderligere mindst fem milliarder kroner til side som følge af risikoen for tab.

Dermed har sagen foreløbigt medført krav om yderligere polstring for mindst 10 milliarder kroner.

Danske Bank stopper pengeregn

Jakob Ussing vurderer, at det er risikoen for en milliardbøde, der nu tvinger banken til at fylde pengetanken yderligere op og dermed sende færre penge i retning af aktionærerne.

- Hvidvaskskandalen koster også allerede nu aktionærerne helt kontant, da banken på grund af risikoen for bøder er nødt til at stoppe bankens aktietilbagekøbsprogram, mens der stadig mangler at blive sendt mere end tre milliarder kroner tilbage til aktionærerne. Det er penge, som aktionærerne dermed går glip af, siger Jakob Ussing.

På fondsbørsen i København har aktionærerne reageret ved at sende Danske Bank-aktien i minus. Ved middagstid var aktien nede med knap tre procent.

Polstrer økonomi til mulig milliardbøde

Dermed hænger dagens to nyheder om banken sammen, forklarer Jakob Ussing.

- Det er næppe tilfældigt, at banken samtidig oplyser, at Finanstilsynet herhjemme kræver, at banken lægger yderligere mindst fem milliarder kroner til side til eventuelle tab som følge af hvidvasksagen. Udover bøder truer også tab i form af kundeflugt.

Danske Bank risikerer også en bøde herhjemme i forbindelse med hvidvasksagen.

Finanstilsynet har genåbnet sin undersøgelse af banken, og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Søik, også kaldet bagmandspolitiet, har indledt en strafferetlig efterforskning af Danske Bank.

USA har magt til at lukke banker

Ifølge Jakob Ussing er det historisk de amerikanske myndigheder, der har givet de største bøder i hvidvasksager - og i enkelte tilfælde er man gået endnu hårdere til værks ved helt at lukke banker ved at stoppe for adgangen til dollar.

- Det skete for den lettiske bank ABLV tidligere i år. Historisk har de amerikanske myndigheder dog ikke benyttet denne såkaldte ”dødssanktion” over for store banker som Danske Bank, da det ganske enkelt ville sende finansielle rystelser med enorme negative følger gennem ikke bare Danmark, men hele Europa, siger han og tilføjer:

- Men alene truslen om dødssanktionen betyder, at en bank er nødt til at betale, hvad end der måtte komme af bøder fra USA.

I Estland er mindst 26 personer politianmeldt i sagen. Danske Bank har selv politianmeldt otte tidligere medarbejdere i den estiske filial.