Arla lukkede den 7. marts ned for alle sine forretninger i Rusland, hvor det lavede smør, mælk, ost og drikkeyoghurt.

Det store mejeri lukkede både ned for de lokale aktiviteter og import til landet.

Sidstnævnte var der dog allerede skruet godt ned for i de foregående år på grund af den embargo, der blev indført i 2014 efter Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim.

Et par måneder efter krigens start lykkedes det Arla at komme helt ud af landet. De tilbageværende aktiviteter blev solgt til de 70 chefer og medarbejdere, der var i det russiske datterselskab.

De fik dem til gavepris: Overtagelsen kostede kun 1 euro, skrev Børsen i maj.

Tøjkoncernen Bestseller, der er ejet af Danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen, lukkede hurtigt for salg til Rusland.

Det har givet et “meget begrænset” tab af omsætning for modefirmaet, som hverken havde medarbejdere eller butikker i landet i forvejen.

Desuden har Bestseller og ejeren taget kraftig afstand fra krigen. Anders Holch Povlsen har doneret 100 millioner til nødhjælp til Ukraine.

Koncernen gav desuden ansatte fri med løn for at hjælpe til i nødhjælpsarbejdet.

Efter en måneds tænkepause og masser af kritik besluttede bryggeriet Carlsberg i slutningen af marts at sælge alt, hvad det ejer i Rusland.

Det er ikke småting.

Carlsberg-koncernen er massivt til stede i Rusland med otte bryggerier og i alt 8.400 ansatte, da krigen startede.

Et salg er da heller ikke faldet på plads endnu. Carlsberg regner med, at det vil tage omkring et år.

Men i sidste uges regnskab blev der sat foreløbige tal på beslutningens pris: Værdien af de russiske bryggerier blev barberet ned til det halve. Det betød et foreløbigt tab på 9,6 milliarder kroner.

Chr. Hansen er en virksomhed, der leverer mange ingredienser til madproduktion - også i Rusland. Det fortsætter de med.

- Alle har ret til føde, og vi ser det som en humanitær forpligtelse over for civilbefolkningen på begge sider af konflikten at sikre, at deres basale behov for fødevarer og sundhedsprodukter bliver opfyldt, siger Sanne Seyer-Hansen, der er kommunikationschef i Chr. Hansen.

Virksomheden har skåret en del forretning i Rusland fra. Men dem, der bidrager til forsyningssikkerheden af basale fødevarer og som handler om sundhedsrelaterede produkter fortsætter altså.

- Et beløb svarende til det forventede overskud i vores russiske datterselskab vil blive doneret til humanitær hjælp i Ukraine, siger Sanne Seyer-Hansen.

Energikoncernen Danfoss fra Als satte i foråret sin russiske forretning til salg for at komme ud af landet og nabolandet Belarus.

Kort efter kunne DR og Danwatch afsløre, at Danfoss-dele blev fundet i et russisk militærkøretøj i Ukraine, og at koncernen havde solgt dele til to skibe i den russiske flåde.

Der er siden fundet en køber til Danfoss’ russiske selskab, der har flere end 1.000 ansatte, og handlen ventes at være på plads i september, oplyser Danfoss. Den lokale ledelse overtager.

Salget er dog sket med en vis rabat. Danfoss har foreløbig afskrevet lidt over 600 millioner kroner på de russiske aktiviteter, afslørede selskabet i sit halvårsregnskab tirsdag.

Ecco er blandt de virksomheder, der har fået størst kritik for at blive i Rusland på trods af krigen.

Skokæmpens direktør, Panos Mytaros, har kaldt det den sværeste beslutning i hans karriere og udtrykt kritik af krigen i Ukraine.

Men det familieejede firma fra Bredebro i Sønderjylland har forsvaret sit valg om at blive med, at det har et ansvar over for sine 1.800 ansatte i de mere end 220 Ecco-butikker i Rusland og nabolandet Belarus.

Det har dog ikke været uden omkostninger. Ecco er blevet kritiseret af både kunder og politikere.

I juli kom der også en melding fra det danske kongehus, der er blevet udlagt som en direkte reaktion på Eccos fortsatte aktivitet i Rusland: Skofirmaet kan snart ikke længere kalde sig kongelig hofleverandør.

FLSmidth havde bugnende ordrebøger i Rusland, da krigen brød ud.

Selskabet er derfor fortsat i gang med at hjælpe sine russiske kunder med mineudstyr, som ikke er påvirket af de internationale sanktioner. Ellers frygter FLSmidth at blive ramt af store sagsanlæg, som gavner den russiske statskasse endnu mere.

Den store ingeniørkoncern er dog på vej ud af landet: Den er holdt op med at tage imod flere ordrer, og den nedskalerer kontrakter, hvor den kan. Afviklingen har foreløbig kostet 60 millioner kroner.

FLSmidth vil også donere alt overskud fra Rusland og Belarus i år til humanitære formål.

Grundfos satte i starten af marts sin fabrik uden for Moskva på pause og sendte de over 500 ansatte hjem med løn.

Siden har pumpevirksomheden lukket kontorer i Rusland og opsagt en stor del af medarbejderne.

Sidst i august kom så meldingen om, Grundfos nu trækker sig helt. Det siger topchef Poul Due Jensen i et interview med Børsen.

- Det er det eneste rigtige at gøre. Men det gør ondt, og det er hårdt at sige farvel til både vores medarbejdere og markedet, og det er en sorgens dag for Grundfos, siger han til avisen.

Tilbagetrækningen koster et regnskabsmæssigt tab på 851 millioner kroner.

Grundfos havde før krigen en årligt omsætning på over 1 milliard kroner i Rusland, svarende til godt fire procent af hele virksomheden.

Hempel, som laver maling og belægningsmaterialer til blandt andet skibe og vindmøller, havde 124 ansatte i Rusland ved krigens start.

Den 6. april besluttede selskabet at trække sig helt ud af landet, hvor det havde været til stede siden 1996.

Den nedlukning er stadig i gang, og den trækker ud på grund af problemer med EU’s sanktioner, oplyser Hempel.

Jysk havde i 2020 gjort sit indtog i Rusland og var oppe på 13 butikker i landet, da krigen startede.

De blev først i marts lukket midlertidigt i fire uger og siden permanent - efter et kort ophørsudsalg for at tømme lagrene.

Siden fulgte en lukning af de ti af boligvarekædens butikker i Belarus, som var drevet af en partner.

Lego var til stede med 81 butikker i Rusland, da krigen brød ud.

De var dog drevet af en partner, så Lego havde ikke fuld kontrol over dem.

I starten af marts stoppede hovedkvarteret i Billund med at sende klodser til landet og sendte sine egne medarbejdere i Rusland på orlov.

I juli blev aftalen med det russiske firma, Inventive Retail Group, helt opsagt, og de sidste Lego-medarbejdere i Moskva blev afskediget.

Lego-familiens fonde har desuden doneret 110 millioner kroner til nødhjælp.

Medicinalfirmaet Lundbeck sender stadig sin medicin til behandling af lidelser som skizofreni, depression og angst til Rusland.

Det er i overensstemmelse med sanktionerne mod landet, som har undtagelser for medicin.

Det agter selskabet også at fortsætte med.

Dog har Lundbeck sat en stopper for nye investeringer i kliniske forsøg, omend de nuværende forsætter.

Der er også skruet “markant” ned for Lundbecks salgsaktiviteter i Rusland, oplyser selskabet.

Den store rederikoncern Mærsk stoppede en uge inde i krigen med at tage imod bestillinger på fragt, der skulle til eller fra Rusland.

De lyseblå containerskibe fortsatte med at sejle til russiske havne, indtil alle de ordrer, der allerede var i bogen, blev gennemført i løbet af de følgende måneder.

Mærsk-koncernen satte desuden alt, hvad de ellers havde i Rusland, til salg.

Det gælder både en bid af et stort havneselskab, Global Ports, samt to lagerbygninger og fire slæbebåde, der stadig arbejder på et gasfelt ud for den russiske østkyst.

- Vi forventer, at vi kan afslutte forhandlingerne for stort set det hele i løbet af relativt kort tid, sagde direktør Søren Skou om salget tidligere på måneden.

Samtidig anslog Mærsk, at den russiske exit ville koste lidt under fem milliarder kroner.

Det er der dog også fint råd til. Alene i første halvdel af 2022 tjente Mærsk i alt 115 milliarder efter skat.

29. august lykkedes det for Mærsk at sælge ejerandelen i Global Ports.

Novo Nordisk har en fabrik, der producerer insulin i byen Kaluga sydvest for Moskva.

Det gør den stadig. Novo forklarer det med, at selskabet skal leve op til sine forpligtelser over for diabetespatienterne i Rusland, der er afhængige af medicinen.

Det er dog ikke en stor indtægtspost for selskabet, der havde mindre end en procent af sit samlede salg i Rusland og Ukraine sidste år.

Derudover har Novo forsøg med ny medicin i gang i Rusland, men selskabet er stoppet med at optage nye patienter til dem, og der bliver heller ikke igangsat nye investeringer på området, oplyser selskabet.

Smykkeselskabet Pandora stoppede med at sælge sine varer til de russiske butikker allerede 24. februar, krigens første dag.

Det er dog ikke Pandora selv, der driver butikkerne, så de smykker, der allerede var kommet ind i landet, blev fortsat solgt af den lokale distributør.

- Vi ved, at en stor del af distributørbutikkerne allerede er lukket, men vi ved ikke præcist, hvor mange smykker de har på lager. Det er derfor svært at vurdere, hvornår de sidste lukker, oplyser Pandora.

Pandora har også afskrevet 55 millioner kroner, selskabet havde til gode hos distributøren, inden krigen brød ud.

Rusland udgjorde under en procent af Pandoras samlede omsætning sidste år.

Rockwool er en anden virksomhed, som har fået på puklen for at blive i Rusland, mens flertallet har trukket sig.

Rockwool begrunder den fortsatte aktivitet med, at det ville være en milliardgave til Rusland, hvis det danske selskab efterlod fire fabrikker fyldt med maskineri og teknologi.

Og at virksomheden vil tage hensyn til de flere end 1.000 lokalt ansatte.

Trak Rockwool sig ud, ville fabrikkerne køre videre under et andet og “mindre ønskværdigt” ejerskab, mener selskabet.

- Vi kan ikke se, hvordan dette ville bidrage til at afslutte krigen hurtigere. Det er fortsat vores opfattelse, at vi ved at fastholde vores forretning gør det, der er mindst godt for det russiske regime, siger Michael Zarin, der er kommunikationschef i Rockwool.

Selskabet er dog stoppet med at investere flere penge i Rusland.

Velux havde to salgskontorer med i alt 72 medarbejdere i Rusland og Belarus, hvor vindueskoncernen havde været til stede siden murens fald.

Med krigens komme blev der dog lukket ned for alle aktiviteter.

Velux er stadig i gang med at lukke ned formelt, men det er en tung og langvarig bureaukratisk proces, oplyser selskabet. Der er nu kun fire medarbejdere tilbage i Rusland, der arbejder med nedlukningen.

Velux regner desuden med, at selskabet ikke kan få de penge, der er bundet i de to datterselskaber, til Danmark.

Vestas har bygget to fabrikker til vindmølledele i Rusland, som tidligere var udpeget som et lovende marked.

I april besluttede selskabet sig for at trække sig helt fra Rusland.

Siden er der blevet lukket helt ned for de to fabrikker, som havde omkring 500 medarbejdere.

- Vores kolleger har forladt fabrikkerne, og vi overdrager de vindparker, der er, fortalte topchef Henrik Andersen til Børsen forrige uge.

Tilbagetrækningen har kostet Vestas tre milliarder kroner.

Ørsted var længe i en kattepine, fordi selskabet efter krigens start fortsat købte store mængder naturgas fra Rusland som del af en 20-årig aftale, der begyndte i 2011.

Dermed rullede der mange millioner fra Gentofte til Gazprom, den statsejede russiske gaskæmpe.

Ørsted stoppede på grund af krigen med at købe biomasse og kul fra Rusland til selskabets kraftvarmeværker og undgik andre russiske aftaler, men gaskontrakten kunne selskabet angiveligt ikke slippe ud af.

Noget, der gav Ørsted, som den danske stat ejer halvdelen af, masser af kritik.

Men da Rusland i foråret stillede krav om, at betalingen skulle falde i rubler, ændrede situationen sig.

Ørsted sagde ligesom en række andre nej, og fra slutningen af maj stoppede Gazprom så med at sende gas til Danmark.

Der kommer dog stadig indirekte russisk gas til danske kunder, da Rusland fortsat leverer - mindre og mindre - gas til det europæiske marked, som Ørsted køber fra.

Welltec fra Allerød er mindre kendt herhjemme, men selskabet er en milliardkoncern med 830 ansatte fordelt på 25 lande.

Rusland er et vigtigt marked for Welltec, der leverer udstyr til oliebranchen. Sidste år stod landet for ni procent af Welltecs omsætning.

Derfor er selskabet også “kraftigt påvirket” af krigen, skrev det i seneste regnskab.

Welltec er stoppet med at investere i det russiske datterselskab, men fortsætter stadig aktiviteten på det russiske marked på et lavere niveau.

Indtil videre har Welltec afskrevet 52 millioner kroner i Rusland, svarende til halvdelen af værdien af datterselskabet.