Krisen kradser men vi er ikke bekymrede

Indbyggerne i Norden er ikke specielt bekymrede for finanskrisen, viser en undersøgelse foretaget for DR. Mest bekymret er finnerne, mens nordmændene er ganske ubekymrede.

Indbyggerne i Norden er ikke specielt bekymrede for finanskrisen, viser en undersøgelse foretaget for DR. Mest bekymret er finnerne, mens nordmændene er ganske ubekymrede.

Finanskrisen fylder en del i medierne og formegentlig også i samtalerne rundt om på arbejdspladserne. Men direkte adspurgt, så er det ikke noget, som er langt de fleste ikke specielt bekymrede for, hvad krisen betyder for fremtiden.

DR har i samarbejde med de andre nordiske public service stationer fået lavet en undersøgelse om indbyggerne i Nordens bekymring for finanskrisen.

I hver nordiske land er 1000 blevet spurgt, og har kunne svare på en skala på 1 - 5, hvor 1 er ikke bekymret i det hele taget og 5 er meget bekymret.

Vi er ikke eller kun lidt bekymrede

Langt hovedparten af de adspurgte er slet ikke bekymrede eller kun ganske lidt bekymrede.

Mest optimistiske er nordmændene, og især gruppen over 50 år ser lyst på den finansielle fremtid. 91 procent i denne gruppe har svaret at de kun er lidt bekymrede eller slet ikke bekymrede.

De mest dystre er finnerne. Hver femte finne er ganske eller meget bekymrede for fremtiden.

Vi danskere putter os imellem vore nordiske brødre, men må siges fortsat at være relativt ubekymrede. Lidt over halvdelen af danskerne siger, at de slet ikke er bekymrede eller kun er meget lidt bekymrede.

Bekymringen kan komme

Selv om vi altså ikke er bekymrede for finanskrisen, så er der masser af tegn i Norden på, at krisen kradser. I alle nordiske lande stiger arbejdsløsheden, bilsalget er stagneret og i Sverige er salget af den billige mad blodbudding steget.

I Finland har staten sendt tv-reklamer for at finner skulle begynde at bruge flere penge igen. Et tiltag vi endnu ikke har set i de andre nordiske lande.

I alle nordiske lande er bekymringen for finanskrisen mindst omkring hovedstæderne, og størst i landdistrikterne.

Facebook
Twitter