Kritik: Et gummistempel og en ulæselig underskrift og så er Skat snydt

For dårlige interne kontroller er skyld i, at Skat angiveligt er blevet franarret 6,2 milliarder kroner, siger ekspert.

Mangeårig revisor undrer sig over, hvordan det kan lade sig gøre, at så mange ser ud til at have fundet et sugerør ind i statskassen - uden at det er blevet opdaget. (Foto: DR Bornholm © DR Bornholm)

Skats interne kontroller halter voldsomt bagefter.

Derfor er det lykkedes et større netværk af selskaber i udlandet at snyde Skat for 6, 2 milliarder kroner.

Sådan lyder det fra Knut Gotfredsen, som udover at være bestyrelsesformand for Transparency International Danmark, hvis overordnede formål er at bekæmpe korruption, har arbejdet med intern kontrol i sit job som statsautoriseret revisor i 32 år.

- Hvis Skat var blevet snydt for 20 millioner kroner, kunne man måske godt acceptere, at man sparer penge på den interne kontrol, men det, der er tale om her, er jo rigtig mange penge, siger han.

Photoshop og gummistempel

Udmeldingen kommer efter, at det tirsdag er kommet frem, at Skat siden 2012 angiveligt er blevet snydt af en række aktionærer bosiddende i udlandet.

Indtil videre har Skat opgjort 2.120 anmodninger om at få udbytteskat udbetalt på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation.

Men det er også bekymrende nemt at snyde Skat, siger Knut Gotfredsen.

- Altså, når man ser på den blanket, som skal udfyldes, og det materiale, som skal medsendes (når man ansøger om udbytteskat, red.), ser det ud som om, det er materiale, man relativt enkelt kan fremstille ved brug af lidt photoshop og et gummistempel til 100 kroner, lyder det fra bestyrelsesformanden.

Blanket er nem at forfalske

Hvis man går ind på Skats hjemmeside, er der en flersproget blanket til refusion af dansk udbytteskat. Her skal man oplyse, om man selv er ejer af aktierne, eller om man søger på vegne af en anden, ligesom man skal oplyse, hvor mange penge man er berettiget til.

Se blanketten her.

Hertil kommer et felt med navn, adresse og en underskrift, og så skal man vedlægge dokumentation i form af en udbyttenota fra den bank, som har overført udbyttet til en. Herefter skal den underskrives og stemples af en kompetent myndighed i det land, hvor man oplyser, at man er omfattet af den såkaldte dobbeltbeskatningsoverenskomst, som betyder, at man kun behøver at betale skat i ét land.

Men, siger Knut Gotfredsen.

- Nu ved vi jo, hvor billigt det er at gå ned i den lokale boghandler og bestille et stempel. Det vil sige, at du kan få lavet et stempel, hvor der står ’tax authority’, og så klaske det på med en ulæselig underskrift. Så har du det, der ligner en godkendelse.

- Det kunne også være, at man kendte en rigtig venlig skattemand i udlandet, som man for et beskedent beløb kunne få til at sætte sin underskrift - på en forfalsket aktienota vel at mærke.

Et sugerør ind i statskassen

Den mangeårige revisor kan nævne flere eksempler på, hvordan man nemt kan snyde Skat, når det kommer til refusionsudbetalinger for skatteudbytte. Han forstår ikke, hvorfor Skat ikke har fanget blot én svindler blandt de 2.120 anmodninger, som de nu har samlet.

- Jeg ville forvente, at man havde lavet en risikovurdering for det her område, hvor man for eksempel laver en fuld kontrol eller en statistisk baseret stikprøvekontrol, hvor for eksempel alle udbetalinger over 10 millioner bliver undersøgt, siger han og fortsætter:

- Når der har været så mange ansøgninger, der er fejlbehæftede, kan man undre sig over, at man ikke har fanget bare nogen af dem, for det ser jo unægteligt ud som om, der er nogen, der har fundet et rigtig godt sugerør ind i statskassen, siger han.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) mener, at det er for tidligt at pege fingre ad Skat. Han har i stedet igangsat en intern undersøgelse, som skal afsløre, hvordan Skat kunne blive franarret så mange millarder.

Skat oplyser, at der endnu hverken er sigtede eller anholdte i, hvad der betegnes som den potentielt største svindelsag i Skats historie.

Facebook
Twitter