KRONER & CORONA: Dr. Jekyll og Mr. Hyde vurderer dansk økonomi

DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder giver dig fra uge til uge overblik over dansk økonomi lige nu.

(Foto: Morten Fogde Christensen)

Der er den pæne Dr. Jekyll. En velanset læge i 1800-tallets London, der lever et roligt og respektabelt liv og passer sine sengetider.

Og så er der den utilregnelige Mr. Hyde, der strejfer planløst rundt i byens gader om natten og begår afstumpede overfald.

De to herrer, der faktisk er én og samme person, kommer begge fra den gamle historie om – ja – Dr. Jekyll og Mr. Hyde – skrevet af Louis Stevenson.

Når man følger den økonomiske udvikling, så er det som om, at man nogle gange støder på dem, Jekyll og Hyde.

Dr. Jekyll-økonomerne er der flest af med deres rationelle prognoser, der ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Dansk økonomi er godt på vej op af hullet og ud af krisen. Sådan lyder det beroligende fra etablerede institutioner som Finansministeriet, Nationalbanken, de økonomiske vismænd.

Og så er der der outsiderne med de mere dystre stemmer, Mr. Hyde-økonomerne, der varsler om fatale faldgruber med truende krak lige om hjørnet. De er rejsende i dommedagskommentarer, slår sig løs i medierne og har som regel kun sig selv at stå til regnskab for.

Dette bliver sidste afsnit i Kroner & Corona, hvor jeg gennem de seneste måneder fra uge til uge har forsøgt at give et klart billede af den aktuelle tilstand og de mest centrale temaer i dansk økonomi.

I stedet for i dette afsluttende afsnit at udlægge teksten selv, så har jeg sat netop Dr. Jekyll & Mr. Hyde stævne for at høre deres vurderinger.

For selv om konsensus i den økonomiske verden lige nu entydigt kredser omkring Jekyllsk optimistiske forventninger, så skader det ikke at lægge ører til den mere pessimistisk anlagte Mr. Hyde.

Jeg giver ordet til de to herrer:

Dr. Jekyll:

Jeg drikker sjældent. Slet ikke hård alkohol. Det forstyrrer mine tanker. Sker det, så foretrækker jeg årgangsvine for nydelsen.

Mr. Hyde:

Der har vi noget til fælles, min gode Dr. Jekyll. Jeg drikker også kun sjældent, men når det hænder, så indtager jeg gin for dets effektivitet.

Dr. Jekyll:

Nå, Hyde, vi sidder her jo ikke for at konversere om drikkevaner, men om økonomien …

Mr. Hyde:

Økonomien, siger De. De mener resterne af den. I historiebøgerne vil kapitlerne om disse år være udstyret med forklarende fodnoter om det system, vi engang kaldte økonomi, og som siden gik til grunde.

Dr. Jekyll:

De ser for sort på det. Økonomien er det system, der løfter os ud af pandemien. Se på nøgletallene. Coronavirusset og nedlukningerne ramte hårdt i foråret 2020 og fik væksten til at falde brat, men der gik kun få måneder, før vi allerede var på vej ud af krisen med stigende vækst igen. Nu står vi et sted, hvor arbejdsløsheden er faldet, beskæftigelsen høj, indkomsterne stiger, virksomhederne efterspørger mere bemanding. Krisen er bag os. Se frem, min ven, ikke tilbage.

Mr. Hyde:

Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal begynde og slutte. Er De sikker på, at De har holdt Dem fra årgangsvinen, Doktor? Væksten stiger, alt synes godt, men det er jo netop ikke økonomiens egne kræfter, der med usynlig hånd løfter os. Vi letter med en udspilet ballon af hjælpepakker og pengeudpumpninger. Vi talte allerede på bagkanten af finanskrisen om verdenshistoriens største økonomiske eksperiment med renter holdt nær nul. Nu med pandemien har centralbankerne åbnet yderligere for sluserne gennem store støtteopkøb, og regeringer i hele verden har med deres hjælpepakker skabt et hidtil uset ekspansivt finanspolitisk chok bygget på gæld. Trækker økonomien overhovedet vejret selv, eller er det alle disse hjælpepenge, der trækker vejret for den? Vi er monetære forsøgskaniner, der sidder og plirrer med øjnene i vores små bure, mens vi venter på eksperimentets endeligt.

Dr. Jekyll:

De skal have point for Deres fantasi, Hyde, men usædvanlige situationer kræver usædvanlige svar. Gud ske tak og lov for modet til at skærme folk for de nådesløse økonomiske konsekvenser af corona. Vi har lært af vores fejl ved finanskrisen og statsgældskrisen, hvor vi brugte for få penge til at få økonomien på ret køl igen, og krisen trak ud i årevis. Nu forstår man, at der skal gribes dybt i lommerne, og at man ikke skal stoppe spredningen af penge for tidligt. Forskrækkelsen over gæld er væk, og selv i Tyskland tør man have underskud på statsbudgettet. Denne krise er porten til en ny og bedre æra.

Mr. Hyde:

De tilslutter Dem vel synspunktet, at der ingen regning er for alt dette, disse milliarder og atter milliarder, der er lånt, formoder jeg?

Dr. Jekyll:

Der er ingen regning. Se på statsgælden i Danmark. Ja, den er øget under corona, men er stadig historisk lav. Med renter på nul eller lavere endnu er det så godt som gratis at låne. Vi har ikke bare råd til at gøre det, vi har ikke råd til at lade være. Deres opskræmthed er gammeldags. Vi har historisk været bange for al den gæld, der kunne føre til ubalancer, men det er ikke det samme denne gang, fordi der er et reelt behov.

Mr. Hyde:

Det er ikke det samme denne gang? Tak doktor, den lader jeg stå for sig selv.

Dr. Jekyll:

Måske bliver vi for højtravende. Lad os komme ned på jorden til økonomiens virkelighed i folks dagligdag. Herhjemme ville hundredtusinder formentlig have mistet deres job, hvis ikke det var for lønkompensationen, der på sit højdepunkt hjalp med en kvart million danskeres løn. Nogle mistede også arbejdet, men ledigheden er faldet og ved at være tilbage, hvor den var før corona. Folk bliver fyret, men de finder også job igen. Økonomiens dynamikker virker.

Mr. Hyde:

Økonomiens dynamikker virker. Hvilken trøst det må være for de langtidsledige. Måske falder antallet af ledige, men andelen af langtidsledige er steget til det højeste i syv år. Det er en menneskelig tragedie at falde ud af arbejdsmarkedet, og omkostningerne for samfundet er store, når produktive ressourcer står ubrugte hen og tilmed skal have understøttelse af staten. Åh ja, økonomien virker – men mest for dem, der i forvejen sad godt i det i gode job. Det er dem med lavest uddannelse og de mindste indtægter, der er blevet ramt på deres levebrød. Rengøringspersonalet på hotellet uden gæster, køkkenassistenten i kantinen på den lukkede arbejdsplads. Ingen krise har ramt så skævt som denne, og det vil følge os i årene, der kommer.

Dr. Jekyll:

Regeringen er opmærksom på problemet og har iværksat en indsats for de langtidsledige.

Mr. Hyde:

Det manglede da også bare, nu hvor de har været ude af stand til at forhindre, at det skete. De har formentlig lige som jeg hørt forudsigelsen om, at efter pandemien venter en sprudlende fremgangstid, som i de brølende 1920’ere?

Dr. Jekyll:

Jeg finder historiske paralleller banale, men jeg deler grundlæggende synspunktet.

Mr. Hyde:

Det overrasker mig ingenlunde. Men tidslinjen er forkert. Vi står ikke foran de sprudlende 1920’erne, vi befinder os nærmere ved udgangen af årtiet og ganske snart bliver det 1929 med dets krak og alt, hvad der fulgte. Mærk Dem mine ord.

Dr. Jekyll:

Underholdningsværdien er stor, men sandhedsværdien er ringe i Deres fremstilling, Mr. Hyde. Se på økonomiens forbløffende tilpasningsevne. Da landet lukkede, kunne ingen bruge penge på serviceydelser – restaurantmiddage, koncertture, teaterbesøg – og i disse dele af økonomien forsvandt aktiviteten. Men snart opdagede forbrugerne, at de kunne bruge deres penge på endnu flere varer end sædvanligt, og der opstod uhørt travlhed andre steder – dagligvarebutikker, elektronikkæder, byggemarkeder. Nu hvor verden åbner, vil det finansielle vand i de forbundne kar igen finde deres rette niveau, og en del af forbruget vil flyde tilbage til servicefagene. Og se på en branche som byggeriet, der gennem hele krisen har været travl som sjældent set.

Mr. Hyde:

Åh, hvor dejligt det varmer, at huset brænder. Det har en betegnelse: Økonomisk overophedning og det ender med forbrændinger, der sætter sine spor i en livstid på de mennesker, som blev udsat for den. Atter en konsekvens af de ustyrlige pengeudpumpninger, der er som benzin på et bål, som de velbjergede danser perverst om. De har set deres formuer svulme, deres ejerboliger boble op i værdi, deres investeringer nå nye højder med de stigende finansmarkeder. Måske har hjælpepakkepengene for en tid holdt nogle i job, men langt den største del af de penge er flydt ind i dele af økonomien, hvor de har betalt for en livsstil, der ville være en dekadent romersk bedste-borger værdig.

Dr. Jekyll:

Er det vin i den karaffel?

Mr. Hyde:

Bordeaux, efter sigende en glimrende årgang, De er velkommen. For nydelsen …

Dr. Jekyll:

Tak. De har ordene i deres magt, Mr. Hyde. Analysen er skarp, men konklusionerne fejler. Eksisterer dårligdomme? Ja da. Findes faretruende momenter? Bestemt. Kan disse rædsler og krak og sammenbrud udfolde sig? Muligvis. Alt dette benægter jeg ikke. Men når man gør brættet op, så er sandsynligheden for, at det går godt dog tusindfold større, end at det går dårligt. Fortab dem ikke i, hvor truende verden kan se ud ved første øjekast, for med dette blik som hovedsyn, så ville vi aldrig magte at stå ud af sengen om morgenen. Først da ville verdensøkonomien gå i stå.

Mr. Hyde:

Tværtimod. Disse faremomenter er årsagen til at stå ud af sengen dag efter dag. De skal behandles, de skal bekæmpes.

Dr. Jekyll:

Prisværdigt, men skønne, spildte kræfter.

Mr. Hyde:

Skyklapper har aldrig klædt nogen, heller ikke dem, Dr. Jekyll. De er blind for det åbenlyse. Først så vi de finansielle prisstigninger på aktiver som aktier og boliger, der har øget uligheden alvorligt, nu kommer stigningerne i producentpriser og forbrugerpriser, der vil underminere befolkningernes økonomiske dagligdag. Det er en redelighed, at Nationalbanken har solgt seddelpressen til udlandet, der kan tidsnok blive brug for den til at sætte nye nuller på valutaen.

Dr Jekyll:

De og ligesindede har i nu et årti profeteret om destruktiv deflation, fordi prisudviklingen har været så lav, og nu da vi endelig ser en smule inflation, så er det også af det onde. Desuden må prisstigningerne betragtes som midlertidige effekter af coronakrisen. Da verden lukkede, stoppede verdens fabrikker, containerskibene kastede anker, forbruget forsvandt natten over. Da verden åbnede lige så brat, som den var lukket, så skabte det forstyrrelser i produktion og forsyninger. Der var for få varer til for mange købere, og så stiger priserne. Alt dette vil igen finde sin naturlige ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Om et par kvartaler står vi tilbage med en let forhøjet inflation, hvad alle har sukket efter i snart et årti. Krisens chok kan vise sig at have bragt verdensøkonomiens hjerteslag i orden. De må se det som en lykkelig situation. Nå, nu er vi vist blevet højtravende igen, Hyde.

Mr. Hyde:

Beklager, jeg hører blot en analyse, der er flad som et fortov. Denne krise rækker videre end sundhed og økonomi, den har iturevet det politiske verdenskort, og vi har endnu ingen anelse om, hvilket kort der nu vil tone frem. Vi har fortrængt det, men vi har udkæmpet en global vaccinekrig med mystiske forskydninger af leverancer. Det er næppe noget tilfælde at USA og Storbritannien, verdens militære stormagter, har haft tidligst adgang til flest vacciner.

Dr. Jekyll:

Interesser brydes, også blandt venner, det er kun naturligt i en tilspidset situation, hvor vi dog har haft større gavn af hinanden end det modsatte.

Mr. Hyde:

Det er modsat, Dr. Jekyll. Denne krise har affødt en global mistillid og bliver det sidste søm i ligkisten på en globalisering, som allerede var under bedemandens forberedelse til graven. Mange lande har ophævet deres hjemlige restriktioner for egne borgere, men hvornår kan vi rejse frit på tværs af kloden igen? Jeg hæfter mig også ved, at du snart mange gange har talt om pandemien som overstået. Mig bekendt har ingen organisationer bidraget med en sådan udmelding. Tværtimod viser nye mutationer og bølger sig nu at tage fat. De store finansielle huse er igen begyndt at regne på konsekvenserne af nye nedlukninger senere på året. Vil denne sygdom ride over kloden i bølger de kommende årtier, er det en ende på de kendte forsyningskæder, der har skabt det seneste århundredes velstandsløft, og produktiviteten vil falde. En æra er slut, som De selv sagde.

Dr. Jekyll:

Hmmm …

Mr. Hyde:

Må jeg byde et glas gin?

Dr. Jekyll:

Tak som byder.

Facebook
Twitter