KRONER & CORONA: Forestil dig et dybt hul. Det er det, som corona har gjort ved dansk økonomi

DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder giver dig fra uge til uge overblik over dansk økonomi lige nu.

Dansk økonomi er på vej op af hullet - men hvilken virkelighed venter ved overfladen, spørger DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder.

Det gik ellers derudaf i fint tempo, men så forsvandt jorden pludselig under fødderne på os, og vi forsvandt ned i et dybt hul.

Sådan ramte coronakrisen sidste år og efterlod dansk økonomi omtumlet og jordslået. Det var den dårlige nyhed.

Den gode nyhed er, at vi lige siden har været på vej op af det økonomiske hul, som vi ramlede så brat ned i.

Når man som jeg her i DR følger dansk økonomi fra uge til uge, så er det vigtigste lige nu, hvordan det egentlig går med den tur op af hullet. Hvor hurtigt går det, kommer alle med op, og hvilken verden venter oppe ved overfladen?

Og det fik vi mere at vide om i ugen, der gik, hvor de vigtigste økonomiske nyheder var

  • Dansk udenrigshandel er tilbage på niveauet fra før corona

  • Priserne begynder - så småt - at stige i Danmark og en hel del mere i USA

Udenrigshandlen op af hullet

Danmark er en lille åben økonomi, hvor vi i høj grad lever af at sælge vores varer og tjenester ud over landets grænser. Vi er en nation af globale købmænd og kræmmere i alt fra vindmøller til medicin.

Går det skidt for eksporten, rammer det os hårdt. Og eksporten blev hårdt ramt af coronaens udbrud, og endte i et samlet minus på 8 pct. i 2020. Det er ikke småpenge, vi taler om, men et fald på over 100 mia. kr.. Der var tale om det største fald siden finanskrisen, og det var med til at definere faldet i hele dansk økonomi sidste år.

Tirsdag udsendte Danmarks Statistik så nye tal for udenrigshandlen i marts, og de viste, at eksporten nu endelig titter oppe af hullet efter et forslået år. Med en stigning på 4,6 pct. hen over måneden er handlen tilbage på niveauet, fra før corona ramte.

Det er vigtige nyheder for en økonomi, hvor skønnet 800.000 arbejdspladser er knyttet til eksporten, og det bekræfter den store historie om, at dansk økonomi er stærkt på vej tilbage mod overfladen, selvom andre dele af økonomien stadig roder rundt i hullet. Så langt så godt.

Klatretur i flere tempi

Genopretningen giver ikke sig selv. Faktisk har turen op mod overfladen for dansk økonomi været sat tilbage hen over vinteren.

Efter den første nedlukning af landet begyndte det ellers med raske og selvsikre tag opad, men da anden nedlukning satte ind i januar, stod økonomien først stille, for så at mærke jorden skride under fødderne på sig. Langsomt sank den ned i hullet igen. Overordnet faldt dansk vækst i årets første kvartal efter alt at dømme.

Men en helt afgørende forskel fra første nedlukning er altså, at eksporten ikke er sendt til tælling sammen med resten af økonomien. Derfor var tallene for udenrigshandel i marts måned så vigtige – og så glædelige.

Hvad venter så ved overfladen? Kriser forandrer altid verden, så vi skal nok ikke regne med en opstigning til et uændret landskab.

Stiger priserne nu?

Intet emne er mere glohedt blandt økonomer lige nu end inflation. Altså om priserne begynder at stige, og din dagligdag i sidste ende bliver dyrere. Det gælder alt lige fra regningen fra VVS’erens besøg til indholdet i indkøbskurven i det lokale supermarked.

Mandag udsendte Danmarks Statistik tal for forbrugerprisernes udvikling i Danmark i april. De viste de højeste stigninger i fire år. Siden årets begyndelse er vi gået fra en stigning i priserne på 0,5 pct. i forhold til samme tidspunkt året før til nu 1,5 pct.

Det er stadig i historisk perspektiv lave tal – i årevis har økonomer sukket efter en inflation på cirka 2 pct. – og meget kan forklares med de pludselige chokprisfald, da corona ramte verden sidste forår og store stigninger i enkeltvaregrupper. Alligevel er der noget, der nager – for det går stærkt, og hvor ender det?

De bekymrede blikke blev ikke mindre bekymrede, da der onsdag kom tal for inflationen i USA. Priserne steg med 4 pct. målt i forhold til april året før. Det var langt mere end ventet og det højeste tal siden 1995. Noget er på færde, er konklusionen hos mange, og panderynkerne står i kø.

Prisstigningerne er en bivirkning af de store hjælpepakker verden over, vurderer mange. Når man hælder så meget benzin på det økonomiske bål, så luner det effektivt i en dybfrossen økonomi – men der er også eksplosionsfare.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk