KRONER & CORONA: Intet har skræmt mig så meget under corona som arbejdsløshed

DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder giver dig fra uge til uge overblik over dansk økonomi lige nu.

Corona fik ledigheden til at eksplodere, men nu er arbejdsløshedskøen svundet ind igen

Jeg har ikke været så skræmt under coronakrisen, som da jeg hørte de første tal for stigningen i arbejdsløsheden.

Kun få dage efter at jeg havde stået i TV Avisens studie og set statsministeren lukke Danmark, havde landets hoteller og restauranter fyret 15.000, og ledighedstallene for hele arbejdsmarkedet hamrede op de næste uger med flere tusind om dagen.

Jeg var også forbi Radioavisens studie og hørte mig selv sige, at selvom mange kunne komme til at miste jobbet, så skulle man altså ikke forvente massearbejdsløshed, og man kunne godt roligt pille de sort-hvide klip med 1930’ernes alenlange arbejdsløshedskøer af sin indre filmafspiller.

Men aldrig havde så mange mistet jobbet på så kort tid i Danmark, og bagefter var jeg i tvivl om mine ord var for optimistiske.

Økonomi er en abstrakt størrelse, men i en krise bliver det hele meget konkret: Har folk et job, en løn, et økonomisk grundlag for huslejen og havregrynene?

Derfor har arbejdsløsheden også været det nok vigtigste tal gennem det seneste år om den sande tilstand i dansk økonomi. Denne uge var der godt nyt på den front. Men også en vigtig påmindelse om prisen for at lukke et land i månedsvis.

Ugens vigtigste økonomiske nyheder var:

  • Dagstallet for antallet af ledige fortsætter med at falde og er nu på nede på 132.000

  • Dansk økonomi dykkede i årets første tre måneder med - 1,5 procent.

Arbejdsløshedskøen svinder ind

Lad os sige det med det samme, der er stadig er folk i Danmark, der har mistet jobbet under corona. Alt fra piloter til kokke, fra musikere til butiksansatte.

Når det gælder arbejdsløshed, så er der store forskelle på, hvor i landet, man bor, og hvilken branche, man har arbejde i.

Men. Overordnet set svinder den skræmmende arbejdsløshedskø ind til en mere normal størrelse. Følger man de daglige tal for tilmeldte ledige, som Beskæftigelsesministeriet offentliggør, ja, så er coronaledigheden ved at være væk.

Den 11. marts 2020, dagen hvor corona for alvor ramte Danmark med den første nedlukning af landet, var der tilmeldt cirka 131.500 ledige.

Da stigningen i ledigheden hen over sommeren 1. juni ramte sit højeste, var antallet af tilmeldte ledige næsten 186.000.

Men torsdag denne uge meddelte beskæftigelsesministeriet så, at dagstallet for tilmeldte ledige nu er nede på knap 132.000 personer.

Det er en god nyhed, der viser, at selvom corona har torpederet økonomien, så virker den stadig nogenlunde som den skal. Mange har mistet deres arbejde, men mange har også fundet et nyt arbejde igen.

Nu gælder det om at hjælpe dem, der er tilbage i køen på den bedste måde.

Der er brancher, hvor der stadig er problemer, og kommuner – ikke mindst omkring lufthavnene – hvor ledigheden er høj og jobcentrene fulde. Og andelen af langtidsledige stiger.

Et stk. nedlukning, så gerne - det bliver lige...

Og så skal vi også lige have nogle mere abstrakte tal. Det går fremad i dansk økonomi, som ledighedstallene også viser, men det kommer efter en hård vinter med tilbagegang.

Danmarks Statistik udsendte mandag tal for den såkaldte BNP-indikator, der beskriver den samlede udvikling i dansk økonomi. BNP faldt 1,5 procent i første kvartal, indikerer tallene.

Med det har vi fået bekræftet, at økonomien dykkede i første kvartal. Det var ventet, men først nu har vi hårde tal på det. Og vi kender nogenlunde faldets størrelse. Vi har fået et overslag på prisen for vinterens nedlukning.

Med corona i foråret 2020 faldt dansk økonomi ned i et dybt hul. Efter at have sundet sig lidt begyndte klatreturen op ad hullet. Det gik faktisk i rask tempo, men det ændrede sig.

Først fik mink-udbruddet og den regionale lukning af Nordjylland økonomien til at bremse op - og så kom vinterens store nedlukning, der altså fik dansk økonomi til at skride mod bunden af hullet igen. Det gik den forkerte vej.

Historien om vinterens nedlukning har ellers mange steder været, at den ikke ramte dansk økonomi lige så hårdt som den første coronanedlukning, der sendte væksten i andet kvartal sidste år ned med 6,7 procent. I det lys ser et fald på 1,5 procent jo helt tilforladeligt ud.

Alligevel er vækstfaldet i første kvartal en påmindelse om, hvor voldsomt dyr en nedlukning er. Prisen er høj. Økonomien var på vej mod overfladen med fuld fart – og den blev ikke bare stoppet af nedlukningen, den blev sat alvorligt tilbage.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk