KRONER & CORONA: Ja, boligpriserne rager dig - også selvom du ikke er boligejer

DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder giver dig fra uge til uge overblik over dansk økonomi lige nu.

Det oprørte bolighav, hvor murstensmilliarderne bølger frem og tilbage og op og ned, har afgørende betydning for hele samfundsøkonomien. (Illustration: Sofie Jackson Bangsgaard) (© DR Nyheder)

De danske mursten kender ikke til tyngdekraften. Eller også ignorerer de den bare.

De skulle være faldet tungt til jorden med en dump lyd, men i stedet er de svævet ubesværet til vejrs, mens eksperterne har set måbende til.

Få ting har overrasket så meget under corona som boligpriserne. De fleste sagde, at de ville dykke kraftigt, men i stedet er de steget markant gennem det seneste år.

Prisstigningerne har fået opmærksomhed i en grad, så det kunne ligne en hypnotisk besættelse af de økonomiske murstensmilliarders levitation. Og så tænker du måske, hvad rager de boligpriser egentlig mig – især hvis du ikke er boligejer? Svaret er: De rager dig en hel del.

Murstenenes magiske momentum er og bliver – hvad end man kan lide det eller ej – en afgørende del af dansk økonomi og derfor vigtige, ikke bare for boligejernes privatøkonomi men for hele samfundsøkonomien.

Af samme grund har jeg også givet dem en solo-plads i denne uges overblik over dansk økonomi i Kroner & Corona.

En af ugens vigtigste økonomiske nyhed var:

  • Finansministeriet venter nu en samlet stigning i huspriserne på 11,2 pct. i år

Coronaboligboom

Boligpriserne er steget kraftigt under corona.

Der findes mange forskellige måder til at få et billede af udviklingen. En af dem er prisudviklingen for enfamiliehuse måned for måned fra Danmarks Statistik. Du bestemmer selv, om du ser et parcelhus fra 1970’erne, en murermestervilla eller et nybygget typehus for dit indre blik her.

De seneste tal viser, at de danske huspriser lå hele 11,8 pct. højere i februar i år end året før. Der kan være store forskelle landet over, men det her er det samlede billede.

Tallene er lavet siden 2006 og viser altså også, hvad der skete i den sidste hæsblæsende tid op til finanskrisen, der er blevet den endegyldige optur-nedtur-reference i moderne tid. Ikke engang dengang nåede huspriserne en så stor stigning måned for måned.

Går man tættere på tallene, og ser på priserne de seneste år, bliver det også tydeligt, at boligmarkedet er gået fra fin medvind til frembærende rygvind i stormstyrke gennem det seneste år.

Priserne har i flere år været let stigende for landet som et hele, men efter et mindre dyk, da corona ramte i foråret sidste år, er stigningerne taget til.

Det hører dog med til vurderingen af boligpriserne frem over, at mange mener, at de store stigninger faktisk har toppet – og at boligmarkedet fra nu af vil udvikle sig mere stille og roligt. Vi får se.

Tåget finansielt kaffegrums

Finansielt kaffegrums er ikke, hvad det har været. Eller måske har økonomernes evne til at spå om fremtiden bare altid været en anelse tåget. Det siges, at de økonomiske prognoser kun blev opfundet, for at meteorologerne ikke skulle være alene om at skyde forkert.

Kun få havde da også set boligprisernes stigning for sig i krystalkuglen. Hvor overraskende prisstigningernes størrelse har været bliver tydeligt, når man ser på Finansministeriets skiftende prognoser for boligpriserne i 2021 gennem det seneste år.

Fra et spinkelt håb om en beskeden prisvækst på 0,5 pct. i 2021 i regnefolkets prognoser tilbage fra maj 2020, er man nu i den seneste prognose, som blev offentliggjort med ministeriets Økonomisk Redegørelse tirsdag, nået op på et skøn for udviklingen i priserne for enfamiliehuse i år på 11,2 pct.

Det er endda kun en måned siden, at ministeriet i det årlige Danmarks Konvergensprogram satte samme tal til 10,4 pct. Når det går hurtigt på boligmarkedet, så går det også hurtigt i prognoserne.

Forklaringsmæssig mangfoldighed

Mens det var svært for eksperterne at forudsige boligprisernes stigning, før de indtraf, så har de bagefter udvist en imponerende forklaringsmæssig mangfoldighed.

Forklaringer i den bløde ende om et mere fokus på hjemmet og boligen under corona har fyldt meget, endda i Nationalbankens analyser, men det er nok vigtigere at se på de mere hårde grunde som for eksempel den såkaldte boligbyrde.

Boligbyrden beskriver helt kort, hvor dyrt livet som boligejer er.

Hvad det koster at eje et hus, når man regner lån, renter, gebyrer og skat med og ser det i forhold til folks indkomst. Og tallene viser, at boligbyrden ligger lavt.

Det er historisk billigt at være boligejer, og det får priserne til at stige.

Selvom renterne er steget en smule, er de stadig lave. Et ufærdigt vurderingssystem holder skatterne på bolig nede endnu. Og danskernes indkomster er generelt steget, efter at store hjælpepakker har holdt arbejdsløsheden nede og udbetalingen af milliarder af kroner i indefrosne feriepenge har givet et ekstra skub til privatøkonomien.

Blandt de hårde forklaringer er også, at der har været ret få huse til salg. Ejendomsmæglerne har ganske enkelt ikke haft så mange varer på hylderne – og det har skubbet prisen på varerne op, fordi efterspørgslen er steget, mens udbuddet er faldet.

Ja, det rager også dig

Kun halvdelen af landets befolkning er boligejere. Millioner bor til leje, og ejer ikke et nanokorn af de mursten, som udgør deres hjems vægge. Men som sagt er al den snak om boligpriserne ikke kun til ære for ejerne.

Store summer er bundet i de svævende mursten, så store summer at det har betydning for hele samfundsøkonomien.

Stigende boligpriser udløser typisk hektisk aktivitet i byggeriet, fordi højere priser gør det til en bedre forretning at bygge nyt. Det skaber arbejde til håndværkere i alle fag og de mange underleverandører. Måske nogle af dem selv bor til leje, men alligevel er deres økonomi afhængig af boligmarkedet.

Den øgede aktivitet hos håndværkeren giver så råd til større forbrug i den lille familie, og på den måde har boligpriserne pludselig også betydning for den lokale slagter og blomsterhandler og alle de andre muligheder, der er for at bruge penge. Travlheden i butikken gør så, at også blomsterhandleren får brug for flere hænder og så videre og så videre.

Boligejernes privatøkonomi er selvfølgelig også vigtig.

Man kan ikke spise mursten, uanset hvor meget de er værd, lyder det en gang imellem skeptisk, og det er rigtigt. Men grundlæggende har stigende priser på boliger alligevel en tendens til at øge boligejernes forbrug – enten gennem lån i friværdien eller ved at den større murstensformue får de økonomiske skuldre til at falde afslappet ned.

Måske kan man ikke spise mursten, men de kan øge appetitten på at bruge penge alligevel.

Om det er sundt for økonomien, at en del af dens fundament udgøres af svingende boligpriser, er en helt anden diskussion, som ligger uden for denne uges Kroner & Corona at kaste sig ud i.

Problemerne med et boligboom

Ligesom stigende boligpriser kan gavne økonomien, så kan faldende priser udøve skade. Ret alvorlig skade endda viste finanskrisen.

For selvfølgelig gør de modsatte effekter sig også gældende.

Faldende boligpriser får den økonomiske aktivitet til at falde. Og endnu værre bliver det, hvis boligejerne pludselig står med mere gæld end deres bolig er værd, fordi huset har tabt 10, 20, 30 pct. i værdi på kort tid.

Det stavnsbinder de ramte boligejere, og det kan udløse tab i landets banker. Tabene i bankerne kan sætte sine spor i hele det finansielle system, og gøre bankerne mindre villige til at give nye lån, hvad der så også rammer aktiviteten.

Problemerne ved et stigende boligmarked handler dog ikke kun om en højt at flyve, dybt at falde-logik.

Stigningerne i sig selv betyder også, at grupper af befolkningen bliver økonomisk efterladt på perronen, mens boligtoget suser derudaf i det åbne land under blå friværdihimmel med TGV-fart. Uligheden øges, det bliver sværere for førstegangskøbere at få råd til et hus og særlige steder med ekstra store stigninger – som for eksempel store byer - kan ende langt uden for almindelige indkomsters rækkevidde.

Derfor er den helt store boligøkonomiske debat også lige nu, hvordan man tøjler boligmarkedet med mulige indgreb. En debat, som kun vil komme til at fylde mere over de kommende måneder.

En debat, som rager boligejerne - og alle andre.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk