KRONER & CORONA: Mundbind, kvadratmeterkrav og lukketider kan gøre livet dyrere for dig

Danskerne er klar til at bruge penge på genåbningen. Men har priserne ikke lige fået et nøk opad?

- Landet er genåbnet, men med coronarestriktioner for at holde smitten nede. Det kan også holde forretningen nede og i sidste ende få betydning for den pris, du som forbruger skal betale, skriver Casper Schrøder.

Restauranter og butikker har slået dørene op efter vinterens nedlukning, og gæster og kunder strømmer til.

Det er afgørende for landets økonomi, der har ligget underdrejet i månedsvis, når det kommer til danskernes privatforbrug som følge af et lukket land.

Jeg har skam selv været både i butikker og ude at spise på restaurant.

Og jo, på nogle punkter lignede oplevelserne sig selv, på andre punkter var det ret anderledes. Det kan få økonomisk betydning. Og var peberbøffen og pighvaren ikke også blevet noget dyrere end sidst?

To af den seneste uges vigtigste økonomiske coronanyheder var...

  • Helt friske tal for danskernes kortforbrug efter genåbningen

  • En vigtig pointe om restriktioner og priser, der gemmer sig i en ny rapport fra regeringens økonomiske ekspertgruppe.

Men hvor står dansk økonomi egentlig lige nu?

Genåbningen er ikke overraskende en tiltrængt optøende begivenhed for dansk økonomi efter en vinter i den forbrugsmæssige dybfryser.

Vi har endnu ikke tal for udviklingen i BNP i årets første kvartal, men der er ingen tvivl om, at dansk økonomi gik tilbage. Sommeren og efterårets genopretning med stigende BNP er ikke bare blevet sat på pause, den er blevet sat tilbage med faldende BNP.

Måske så slemt som med et fald på op mod fire procent hen over vinteren, hvis man spørger Nationalbankens økonomer. Det skyldes ikke mindst de lukkede butikker og restauranter, der har efterladt forbruget stivnet.

Det er mere end et rap over nallerne, det er en hammer, der rammer pegefingerens yderste led med fuld fart.

Appetit på forbrug

Men med nye tal, der kom torsdag, kan vi nu for alvor se, at genåbningen vil have en helende effekt på den samlede økonomi. Danskerne er klar til at bruge nogle af de penge, som de ikke har kunnet bruge den seneste tid.

Danske Bank overvåger løbende danskernes kortbetalinger og kan fra uge til uge aflæse kortforbruget. Torsdag kom der helt nye tal. Kortforbruget boomer endnu mere, end det gjorde ved sidste genåbning og ligger næsten 15 procent over normalniveauet i samme uge målt i 2019.

Det er en af ugens vigtigste økonomiske nyheder, fordi den bekræfter de formodninger om et kraftigt opsving i hele økonomien, som de fleste eksperter venter den kommende tid.

Men Danske Banks tal viser også, at genåbningstræerne ikke vokser ind i himlen. Kortforbruget i restauranterne er faktisk stadig 10-15 procent under normalen. Det er ikke let at komme op på normale højder, når verden stadig ikke er helt, som vi kendte den.

Priser og restriktioner kan hænge sammen

Og dermed når vi frem til den anden af ugens vigtigste økonomiske nyheder.

Landet er genåbnet, men med coronarestriktioner for at holde smitten nede. Det kan også holde forretningen nede og i sidste ende få betydning for den pris, du som forbruger skal betale.

Sådan lyder i hvert fald pointen i den rapport fra regeringens økonomiske ekspertgruppe, som blev offentliggjort tirsdag.

Jeg genkender pointen fra mine egne erfaringer med butiks- og restaurantbesøg.

At købe et par nye bukser krævede først en halv time i kø uden for butikken grundet kvadratmeterkrav, før en medarbejder ved indgangen kunne sluse mig ind. Og indenfor var der en næsten tilsvarende kø til prøverummene, hvor en forpustet medarbejder skulle rengøre båsene mellem hver kunde. Det var svært ikke at få øje på regnestykket for butiksejeren. Flere ansatte, færre kunder. Højere omkostninger, lavere salg.

På restaurant så jeg noget af det samme. Først var der en række benspænd med ny test og coronapas og mundbind og bordbestilling, som nok var til at overkomme for mig som gæst. Men for restauratøren er der flere og mere alvorlige restriktioner. Restauranten kan ikke længere fyldes med så mange gæster som før, og får nogen lyst til at bestille noget efter kl. 22, så er det ikke muligt. Der med andre ord ret kraftige begrænsninger på, hvad en restaurant kan omsætte for.

Restriktionerne er en direkte begrænsning på erhvervslivets muligheder for at drive forretning. Det rammer deres overskud, og for nogle forretninger, hvor overskuddet måske ligger i netop den dessert, kaffe eller cocktail, som kunderne bestiller efter klokken 22, måske hele deres grundlag for at drive en rentabel forretning.

Lige præcis det har den økonomiske ekspertgruppe også øje for i deres rapport. Rapportens formål var at komme med anbefalinger om udfasning af hjælpepakker. En af konklusionerne er, at restriktioner som kvadratmeterkrav nok er noget, som de erhvervsdrivende skal til at regne ind i deres budgetter. Som det hedder i den 122 sider lange rapport:

- Det er vigtigt at sondre mellem restriktioner, der direkte begrænser erhvervsaktiviteter (fx nedlukning) og mere generelle krav knyttet til afviklingen af disse aktiviteter. Førstnævnte type restriktioner er helt særlige og begrunder kompensationsordninger. Virksomheder er imidlertid altid underlagt en række krav til udførelsen af deres aktivitet som en naturlig del af at drive virksomhed.

- Sådanne krav er en del af forretningsgrundlaget, og eventuelle omkostningsforøgelser må afspejles i priserne. Det gælder for eksempel hygiejnekrav til restauranter. Restauranterne har tilpasset sig kravene, og omkostningerne afspejles i prisen på deres produkter. Dermed bidrager kunderne til at betale omkostningerne herved.

Med andre ord. Klar besked til både erhvervsdrivende og kunder. Restriktioner kan gøre det dyrere at drive forretning. Og hvis forretningen skal bestå, så er der ikke andre til at betale for det end kunderne. Det kan måske virke uretfærdigt, men der findes allerede en masse krav til erhvervsdrivende, f.eks. når det gælder fødevaresikkerhed og brandsikkerhed. Måske kan coronakrav blive en del af hverdagen i fremtiden på lige linje med dem.

Og så var der prisen på pighvaren og peberbøffen, var de ikke steget i pris? Jo, jeg har krydstjekket med et menukort fra tiden før corona – de har taget et prishop. Om det er restriktionernes skyld, skal jeg ikke kunne sige. Men virkeligheden stemmer tilsyneladende allerede overens med ekspertgruppens pointe.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk