Man kan vist roligt sige, at det seneste år har været turbulent for aktieinvestorer.

Og for folk, der har investeret i kryptovalutaer, har det måske været endnu mere turbulent.

Bitcoin, der er den største internetbaserede valuta, er for eksempel faldet med næsten 70 procent. Og det er samme situation, når man ser på en anden stor kryptovaluta, ethereum. Her er værdien også faldet med cirka 70 procent det seneste år.

Selvom der har været voldsomme fald, skal man dog også være opmærksom på, at faldene kommer fra et meget højt niveau. Hvis du investerede i bitcoin for flere år tilbage, har du fået dine penge mange gange igen.

Et år efter, at den kom på markedet, kostede bitcoinen under 0,01 dollars - altså cirka seks øre. I skrivende stund er den næsten 120.000 kroner værd, men har altså været over 400.000 kroner værd for bare et år siden.

Derfor vækker de nylige store fald opsigt for folk udenfor kryptoverden, siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

- Når noget falder 70 procent, så er det jo meget voldsomt. Man kan sige at kryptomønterne er jo ikke helt uvant med at bevæge sig rigtig meget.

For investorer inde i den - for mange - forvirrende verden tager den med ro.

- Dem, som beskæftiger sig med det her, er egentlig meget rolige. Og det er jo den diametrale modsætning til det, som vi normalt oplever inden for traditionelle investeringer, siger Per Hansen og fortsætter:

- Det er name of the game. Det er måske også derfor, hvor mærkeligt det end lyder, noget af årsagen til, at et fald på 70 procent trods alt ikke sender meget dramatiske rystelser igennem hele kryptoverden.

Finanstilsynet advarer

I modsætning til andre valutaer er kryptovalutaer decentraliseret. Det vil sige, at investorer eller brugere kan handle med hinanden uden mellemled som pengeinstitutter eller centralbanker.

Derfor advarer Finanstilsynet og mener, at der mere er tale om en lottokupon end en aktie eller obligation, siger vicekontorchef i Finanstilsynets afdeling for fintech Jon Hasling Kyed.

- For det første kan kryptoaktiver som bitcoins stige og falde i værdi en masse, og man risikerer at tabe mange penge på det. Den anden årsag er, at det er et ureguleret marked. Der er ingen krav til menneskerne bag det. Der er ingen krav til, hvordan de driver deres virksomhed, og der er ikke noget tilsyn med det, siger han og fortsætter:

- Det betyder, at der er risiko for at blive svindlet, og hvis man bliver det, er det meget svært at få hjælp. Derfor advarer vi.

Tidligere i år blev EU enige om en regulering af kryptoaktiver. Det er forventningen, at de regler vil træde i kraft i 2024.

Finanstilsynet ser derfor frem til, at der kommer noget mere regulering på markedet.

- Vi skal kontrollere menneskerne bag dem. Der kommer nogle krav til, hvordan de indretter sig, hvor de passer på dine penge, og hvilke for nogle oplysninger de skal give dig. Og så kommer det til at stille dig som forbruger meget bedre, hvis du skulle blive svindlet, sig Jon Hasling Kyed.

Et stort børskollaps

Én af flere faktorer, der gør, at kryptomarkedet lige nu er i nedgang, er, at verdens næststørste kryptobørs, FTX, gik i betalingsstandsning starten af november.

Kryptobørsen er blevet anvendt til at købe og sælge kryptovalutaer, og efter stiftelsen i 2019 strøg børsen hurtigt til tops i kryptoverden. I januar blev FTX vurderet til at være 32 milliarder dollars - godt 228 milliarder kroner - værd.

- FTX var den platform, der havde den perfekte kombination af på den ene side at være brugervenlig, og folk kunne handle meget let, og på den anden side tilbød den kunder at lave meget avancerede handler på platformen, siger Payam Samarghandi, der rådgiver danske og internationale klienter om juridiske forhold relateret til kryptovaluta.

Sidenhen er det dog gået hurtigt ned ad bakke for kryptobørsen. Brugere begyndte nemlig at sælge ud af FTX's egen mønt, FTT, efter at Changpeng Zhao, der købte en femtedel af FTX i 2019, tweetede, at han og hans virksomhed ville afvikle alle aktiver i mønten.

Han begrundede, at det skete på baggrund af 'de seneste afsløringer'.

Herefter gik det stærkt, og kunderne begyndte at hive milliarder af penge ud af platformen.

Det viste sig, at FTX ikke havde nok penge til at dække kundernes indskud. Ifølge Reuters har stifteren af børsen, den 30-årige amerikaner Sam Bankman-Fried, overført mindst fire milliarder dollars fra FTX til hans anden virksomhed Alameda.

Midler, som ifølge Reuters var indskud fra kunder hos FTX.

'Bliver et af verdens største konkursboer i historien'

Alt dette - og meget andet - har efterladt FTX med likviditetsproblemer og er sidenhen kollapset. Sam Bankman-Fried har trukket sig som direktør.

Og det er ikke småpenge, folk risikerer at vinke farvel til.

- Der er cirka 10 milliarder dollars i passiver, og det er kundemidler. Simpelthen midler, man skylder kunderne. Det ser ud til, at det bliver et af verdens største konkursboer i historien, siger Payam Samarghandi.

Efter kunderne begyndte at rykke på sig styrtdykkede FTX's egen mønt, FTT, og det satte skvulp i gang, der påvirkede andre kryptovalutaers værdi.

- Rigtig, rigtig mange kryptovalutaer er faldet dramatisk i værdi, men det har jo ikke sådan for alvor sat gang i den her dominoeffekt, der gør, at der er vild panik hos kryptoverden.

- Men når jeg kigger på, hvor meget de her mønter er faldet, så har folk enten ikke set endnu, hvor meget de er faldet, eller også ignorerer de det her fald, siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.

Svært at få sine penge igen

Hos en normal børs er man dækket af det, der hedder en indskydergaranti. Men hos FTX står de mange kunder ikke til at få deres penge tilbage efter kollapset.

Advokaten Payam Samarghandi rådgiver kunder om juridiske forhold, og han har flere klienter, der har penge i klemme hos FTX.

- Der er en lang række danske personer og virksomheder, der har handlet hos FTX. De er i juridisk vildrede og ved ikke, hvordan de skal forholde sig. Der er masser af penge hos dem, der ser ud til at forsvinde forevigt.

Og der er tale om mange penge, der kan gå tabt for Payam Samarghandis kunder.

- De henvendelser, vi får, drejer sig typisk om flere millioner kroner, siger han.

Det bliver en lang og bøvlet proces, vurderer han.

- Vi ser frem til et konkursbo, der i hvert fald kommer til at tage 10 år at behandle, vurderer jeg. Og det er først der, man finder ud af, om man får penge igen. Og det ser ikke for godt ud, og man skal regne med, at man ikke får de penge igen.