KU med opråb til Søren Pind: Nobelpriser kræver bedre vilkår for vores udenlandske ansatte

Hvis ambitionerne om resultater i verdensklasse skal opnås, så kræver det bedre forhold for udlændinge.

Direktøren for Københavns Universitet, Jesper Olesen, vil gøre det lettere at hive kloge hoveder til landet. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Regeringens ambitioner om at kunne opnå nobelpriser og højne niveauet på universiteterne stemmer ikke overens med de vilkår og betingelser, som de udenlandske ansatte møder i Danmark.

For hvis ambitionerne skal indfries, så kræver det, at udenlandske ansatte skal føle sig mere velkomne i Danmark.

Det siger direktøren for Københavns Universitet, Jesper Olesen.

- Problemet er, at det overordnet set er blevet et sådan byzantinsk system. Det er simpelthen unødvendigt kompliceret at få en arbejds og opholdstilladelse. Man skal sende mange ansøgninger ind, og hvis man kommer til at lave en fejl, så skal man starte helt forfra, siger han.

Krav om dokumentation

Der er eksempler fra Københavns Universitet, hvor udenlandske ansatte har måtte vente i månedsvis på at få dansk CPR-nummer og har været fanget i, hvad de selv beskriver som et kafkask system.

Udover de økonomiske omkostninger til private sygeforsikringer, privatskoler og ekstra udgifter, så oplever selv europæiske ansatte, at der sættes bremseklodser op, som fra universitetets side opleves som urimelige.

- Når man kommer her til landet, så skal man simpelthen aflevere utrolig meget dokumentation for, at man er samlevende og at man har job. Det tager simpelthen utrolig lang tid. Sagsbehandlingstiden er omfattende, og det gør det svært, selv for højtuddannede akademikere at svare på. Og når man så oplever, at ganske få fejl gør, at man skal starte forfra, så bliver det simpelthen et stort problem, siger direktøren fra Københavns Universitet.

Store ambitioner

Udmeldingen fra Københavns Universitet kommer, efter at forskningsminister Søren Pind i sidste uge i selskab med statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde ambitioner om at Danmark igen skal kunne opnå nobelpriser.

Til Politiken sagde Søren Pind.

- Det er vigtigt at have bestræbelsen på excellence. Vi skal etablere så stærke videnskabelige miljøer, at de kan være med i konkurrencen om Nobelpriserne. Man kan aldrig udstikke en garanti, for der er virkelig, virkelig mange om buddet. Men det handler om miljøerne.

Søren Pind har ikke haft mulighed for at stille op til interview og forholde sig til bekymringerne fra Københavns Universitet. Men i en skriftlig kommentar, skriver han.

- Min klare ambition er, at Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte verdenselite, og derfor skal vi også kunne tiltrække dygtige forskere fra udlandet. Det gør vi allerede i dag, og det skal vi kunne i fremtiden. Regeringen bebudede blandt andet i forbindelse med den nye forskningsstrategi, jeg fremlagde i sidste uge, at problemerne med udenlandske forskeres bijobberi skal løses. Jeg har desuden bedt mit embedsværk om løbende at være opmærksomme på, hvad der er af barrierer for at tiltrække dygtige forskere.

En dyr affære

Men hvis det skal være realistisk, at komme i nærheden af de mål, så kræves det ifølge Københavns Universitet, at man skaber bedre vilkår for udlændingene.

- Der er forskere, der har fået bøder for at opholde oplæg for eksempelvis Folketinget og være censorer for andre universiteter. Vi har nogle, der har haft svært ved at få opholdstilladelse for deres børn, selvom børnene havde europæisk pas. Vi har eksempler på nogen, der har betalt i dyre domme, for eksempelvis sundhedsforsikringer, for børnepasning, for skolegang, fordi, at papirerne ikke har været i orden tide, siger Jesper Olesen, direktør på Københavns Universitet.

Men skal der gælde andre regler for andre udenlandske specialister, end for andre statsborgere?

- Det gør der jo faktisk allerede, vi har en forskerskatteordning, der gør, at man kan få nogle klækkelige skatterabatter, hvis man kommer til Danmark med nogle kompetencer og viden som man brug for her i landet, det kunne vi godt føre videre på det her område.

Hvor stort problem er det i forhold til at skaffe flere nobelpriser til Danmark?

- Det kan blive et relativt stort problem, fordi du ikke har det dynamiske miljø, hvis du ikke har en international arbejdsplads. Det er de unge post docs og de unge ph.d.-studerende, der kommer ind. Det er rugbrødsmotoren i forskningen, siger Jesper Olesen.

Generel hurtig behandlingstid

Direktørens løftede pegefinger kommer samtidig med at en række udenlandske ansatte er blevet politianmeldt og har fået bøder, fordi de eksempelvis har været censorer uden for deres eget universitet.

Det er blandt andet statsforvaltningen, der har til opgave at behandle sagerne for de udenlandske ansatte, når de er europæiske statsborgere eller er ægtefælle til EU-statsborgere.

Her hæfter kontorchefen i EU-kontoret i statsforvaltningen, Jakob Næsager, sig ved, at der generelt er en hurtig ansøgningsproces.

- Der er et ansøgningsskema, hvor der også ligger en vejledning over, hvordan man skal udfylde det, og hvis man udfylder det og vedhæfter de rigtige bilag, så får man typisk svar inden for 1-2 dage, siger Jakob Næsager.

Det er blandt andet et nyt it-projekt, der har været med til øge sagsbehandlingstiden i nogle sager.

IT-system giver udfordringer

Problemet er, at man som udlænding ikke har et CPR-nummer, og det betyder blandt andet, at man skal møde op personligt for at legitimere sig, når man skal sende en ansøgning, hvis man ikke er dansk statsborger.

- Vi er ved at lave et digitalt forsøg, hvor vi har inviteret et par håndfulde arbejdsgivere heriblandt uddannelsesstederne til at deltage. Hvis vi skal lave en digital kommunikation med arbejdstagerne, så er udfordringen, at de ikke har en unik og sikker digital identitet i Danmark, for Statsforvaltningen er den første myndighed, man kommer til, fortæller Jakob Næsager.

Han bekræfter, at der foregår en løbende dialog om at forbedre forholdene, og har fuld forståelse for, at Københavns Universitet gerne ser, at deres udenlandske ansatte kan komme på en såkaldt fast-track-ordning, hvor de får en nemmere sagsgang, men at det ikke er noget, alle kan tilbydes.

- Vi har jævnligt dialogmøder, blandt andet med uddannelsesstederne og andre større arbejdsgiver om, hvordan vi kan gøre det så godt og smidigt som muligt. Og der er mange der gerne vil have en fast-track-ordning. Og i det omfang vi kan gøre det, der er bare det. At hvis alle skal have fast-track, så bliver det samme tempo for alle, siger han.