Kunde i lille, vestjysk bank kobles til ukrainsk våbensmugling, hvidvask og russisk kornmilliardær

Over 700 mistænkelige millioner susede gennem en konto i Skjern Bank.

Et netværk af ukrainske og russiske våbensmuglere kan have brugt den lille, vestjyske bank Skjern Bank til hvidvask af kriminelle penge.

Sådan lyder den opsigtsvækkende advarsel fra Skjern Banks amerikanske samarbejdsbank, Bank of New York Mellon, i en fortrolig indberetningsrapport til de amerikanske finansmyndigheder.

Rapporten kommer fra en større læk af dokumenter, de såkaldte 'FinCen Files,' som er delt med det internationale journalistsamarbejde ICIJ, som DR også er en del af.

I løbet af første halvdel af 2016 blev der udvekslet omkring 720 mistænkelige millioner kroner mellem to selskaber med konti i henholdsvis Skjern Bank og den lettiske bank Regionala Investiciju Banka, som er involveret i en lang række skandaler (se blandt andet her).

På overfladen angik bankoverførslerne handel med korn i Ukraine.

Men reelt kan der være tale om kriminelle penge fra smugling af våben til krigshærgede regioner, som er blevet vasket hvide gennem den lille, vestjyske provinsbank, advarer Bank of New York Mellon den amerikanske finansmyndighed Fincen:

Per Munck, direktør i Skjern Bank, udtaler sig ikke om konkrete kundeforhold. Men han opfordrer i en mail DR til at aflevere dokumenterne til Finanstilsynet. (Foto: Jørgen Kirk © Scanpix)

- En gruppe ukrainsk-baserede enkeltpersoner og logistikvirksomheder transporterer ulovligt våben fra Rusland og Ukraine.

- Lettiske banker hvidvasker og 'renser' penge for forbrydersyndikatet og overfører dem til konti i Zurich og London, skriver Bank of New York Mellon i indberetningsrapporten, som udelukkende omhandler overførsler i første halvår 2016.

Der kan altså være tale om langt flere mistænkelige millioner, som er sendt gennem Skjern Bank.

Hongkong, Letland, Danmark - og Ukraine

Skjern Bank-kunden bag de store overførsler er det lille postkasse-selskab Agrinora K/S, der har adresse hos den danske advokat Lars Phillip Comerford i København.

Agrinora K/S er en del af en kompliceret selskabsstruktur, der strækker sig over det meste af kloden med adresser i blandt andet Storbritannien, Hongkong, Cypern, Tjekkiet og Ukraine.

- Man har taget en kunde ind, som ikke ser ud til at have nogen forretning i Danmark, og som er ejet af en lang række selskaber med adresser i mistænkelige jurisdiktioner. Derfor bør Skjern Bank også være ekstra påpasselig med sådan en kunde, siger Kalle Johannes Rose.

Han er adjunkt på CBS, ekspert i international hvidvaskbekæmpelse og har læst DR's dokumentation med det formål at undersøge, om Skjern Bank levede op til hvidvask-reglerne, da millionerne trillede gennem konti i banken.

Handelspartneren med bankkonto i Riga er det ukrainske selskab Ample Speed Limited med adresse i Hongkong.

I løbet af seks måneder overførte Agrinora cirka en halv milliard kroner til Letland. Cirka 200 millioner kroner blev sendt den modsatte vej.
I løbet af seks måneder overførte Agrinora cirka en halv milliard kroner til Letland. Cirka 200 millioner kroner blev sendt den modsatte vej.

Den samme adresse har i øvrigt én af ejerne i det danske selskab Agrinora K/S.

- Adressesammenfaldet er en af de første, store lamper, der blinker. Skjern Bank bør kende adresserne på ejerne. Og når de her store overførsler skal samme sted hen i en forventet handel med korn, betyder det jo, at pengene føres tilbage til den samme ejerstruktur, og så er der i princippet ikke sket en handel, siger Kalle Johannes Rose.

Lige som Agrinora K/S handler Ample Speed Limited på overfladen med korn fra Ukraine.

Våben til Assad

Når den syriske præsident, Bashar al-Assad, går i krig mod sin egen befolkning; når borgerkrigen igen hærger i Sydsudan; når hæren i Venezuela holder befolkningen i et jerngreb, så menes mange af våbnene at være skibet afsted fra de ukrainske havnebyer Oktyabrsk og Odessa.

Det er konklusionen i en omfattende rapport om det såkaldte Odessa-netværk, et løst syndikat af våbensmuglere, mafiagrupperinger og hvidvaskere.

En stor andel af verdens våbenproduktion foregår i Rusland og Ukraine.

Men når destinationen for de tunge våben bliver for ubelejlig for offentligheden, og når eksporten bryder med internationale sanktioner, så sættes et netværk af shippingfirmaer og banker i gang for at sikre, at våbnene når frem til køber, og pengene når frem til sælger:

- Odessa-netværket transporterer våben for milliarder af dollars til konfliktzoner og til USA's strategiske konkurrenter, og der er god grund til at tro, at de komplekse konstruktioner af selskaber handler om tilsløring, skriver de to forfattere i Odessa-rapporten, som den amerikanske non-profit analytiske tænketank, Center for Advanced Defense Studies, står bag.

Den lettiske bank

Forfatterne har gennemgået 40 våbentransporter fra Odessa-netværket til blandt andet Libyen, Congo, Venezuela og Syrien og forsøger i rapporten at optrevle personer og selskaber i netværket.

Både Rusland og Ukraine er storeksportører af korn, og derfor er det typisk fragtskibe beregnet til korn, som smugler våbnene ud af Sortehavsregionen, slår rapporten fast.

Kalle Johannes Rose: - Skjern Bank bør være ekstra påpasselig med sådan en kunde. (Foto: Peter Langkilde)

Oftest udfører skuffeselskaber, som på overfladen handler med korn, ordren, og blandt andre er den lettiske bank Regionala Investiciju Banka involveret, når formålet er at vaske penge fra våbensmugling hvide, skriver de to amerikanske forfattere.

Altså den samme lettiske bank, som det danske selskab har overført enorme millionbeløb til.

- Dokumenter indikerer, at elementer i Odessa-netværket bruger Regionala Investiciju Banka til hvidvask, skriver forfatterne.

Ud over et hovedkontor i Riga har Regionala Investiciju Banka én anden afdeling: i den ukrainske havneby Odessa.

- Måske kan vi ikke konkludere, at Skjern Bank er blevet brugt til hvidvask af penge fra våbensmugling. Men vi kan konkludere, at det her setup med skuffeselskaber, forbindelser til Odessa og overførslerne gennem den her bank passer med det, der fremlægges i rapporten, siger Kalle Johannes Rose, adjunkt på CBS.

Regionala Investiciju Banka har ikke svaret på DR's henvendelser.

Skjern Bank: Tager pligter alvorligt

Omkring 40.000 kunder har deres bankforretninger placeret på Banktorvet 3 i den vestjyske by Skjern.

I 2016 var Skjern Bank listet som den 28. største bank i Danmark.

Og det gør sagen særligt opsigtsvækkende, at der er tale om en mindre danske bank, som lader store millionbeløb strømme til en kontroversiel bank i Letland, mener Kalle Johannes Rose:

- Alene størrelserne på de her transaktioner bør i sig selv give nogle løftede øjenbryn. Man kan godt have store kontobevægelser i en bank, men så skal det kunne forklares, og det er jo tydeligt, at det her firma ikke har eller har haft aktiviteter i Danmark, siger han med henvisning til Agrinora K/S' egne regnskaber.

Skjern Bank har ikke ønsket at stille op til et interview - hverken om sagen eller bankens hvidvaskindsats.

Mellem februar og juli 2016 blev der sendt over 700 millioner kroner frem og tilbage mellem Banktorvet 3 i Skjern og Regionala Investiciju Banka i Riga, Letland.

I en mail til DR skriver banken, at den ikke må udtale sig om konkrete kundeforhold, eller hvad der eventuelt er indberettet til de danske myndigheder.

Banken tilføjer:

- En af bankens værdier er ordentlighed. Det indebærer blandt andet, at vi tager vores pligter omkring bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering meget alvorligt, det gjaldt såvel i 2016 som i dag, skriver bankdirektør Per Munck i mailen.

Tråde til russisk kornmilliardær

DR har via retsdokumenter og lækkede politirapporter fra italiensk politi kortlagt kredsen af personer bag Ample Speed limited.

Dokumenterne viser, at selskabet har været ejet af en ukrainsk embedsmand.

Samme embedsmand har været en tæt forretningspartner til den russiske milliardær Aleksej Fedoryjtjev, der gennem sit selskab, Tis, er den største operatør af korn-terminaler i Ukraine.

Hvert år skiber Tis-imperiet millioner af tons korn afsted fra sine terminaler i havnen Yuzhny, få kilometer fra Odessa.

Men politi i blandt andet Monaco og Italien mistænker Aleksej Fedoryjtjev for at være involveret i våbensmugling, og i Ukraine er han en central person i en sag om omfattende korruption.

Og ifølge politiet i Italien samarbejder Fedoryjtjev med den ukrainske våbensmugler Leonid Minin, der i den amerikanske rapport udpeges som central figur i Odessa-Netværket.

Blandt andet skal Leonid Minin have stået bag våbensmugling til borgerkrigen i Sierra Leone og til borgerkrigen i Elfenbenskysten få år senere.

- Minin er under efterforskning for at være involveret i hvidvask. Især har han været i kontakt med Fedoryjtjev, som mistænkes for at være involveret i international våbentrafik, står der i den italienske politirapport.

- Det ser selvfølgelig ikke pænt ud, hvis kunder i Skjern Bank på nogen måde kan relateres til de her personer, siger Kalle Johannes Rose.

Hverken Ample Speed eller Aleksej Fedoryjtjev har reageret på DR's henvendelser.

Ikke kun Agrinora

Det er ikke kun Agrinora K/S som nævnes i indberetningen fra Bank of New York Mellon til de amerikanske myndigheder.

Bankoverførsler, der involverer et andet dansk selskab, Graincom Shipping K/S, er også indberettet til de amerikanske myndigheder.

Graincom Shipping K/S er et søsterselskab til Agrinora K/S: Det er en del af det samme netværk af selskaber, der administeres af den danske advokat Lars Phillip Comerford, og så har det konto hos Skjern Bank.

    Gennem 'FinCEN Files'-lækagen har DR adgang til oversigter over Graincom Shippings bankoverførsler, der strækker sig fra december 2015 til maj 2017.

    Næsten alle overførsler er til lettiske banker, og flere af overførslerne er til Ample Speed.

    Dokumenterne viser, at mistænkelige pengestrømme for omkring 750 millioner kroner blev kørt gennem de to selskabers konti i Skjern Bank i den opgjorte periode.

    DR har sendt en række spørgsmål til Lars Phillip Comerford, der har stiftet hundredvis af danske selskaber, mange af dem for østeuropæiske forretningsfolk.

    Blandt andet ønsker vi hans svar på, hvad det reelle formål har været med disse selskaber, hvem selskabernes reelle ejere har været, og hvorvidt de har en forbindelse til Odessa-netværket.

    Lars Phillip Comerford har ikke svaret på spørgsmålene, men han skriver i en mail:

    - Det er altid bekymrende, når der lækkes, og særligt i dette tilfælde synes det lækkede - blandt andet i kraft af sin ufuldstændige form - at være egnet til at skabe skadelige rygter, der rammer min lovlige virksomhed.

    Han har ikke reageret på DRs opfordring om at påvise fejl i dokumenterne, og han afviser at stille op til interview.

    FacebookTwitter