Kunstnerdrømme eller regneark? Det skal du læse for at få mest i lønposen

10 år efter endt uddannelse er der stor forskel på, om du har læst økonomi eller taget kandidat i kunst.

Vælger du en kandidat på kunstakademiet, skal du efter 10 år regne med langt mindre på bankkontoen, end hvis du havde læst forsikringsvidenskab, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der er stor forskel på, hvilke uddannelser der på sigt giver fleste penge mellem hænderne.

Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Vælger du eksempelvis at tage en kunstnerisk kandidatuddannelse, skal du efter 10 år regne med langt mindre på bankkontoen, end hvis du havde læst forsikringsvidenskab.

Ekspert: Lav ledighed og god løn lokker

Og der er umiddelbart en god grund til, at mange økonomiske fag og to lægefag ligger i toppen af listen, mener Bo Klindt Poulsen, der er lektor i uddannelses- og karrierevejledning ved VIA University College.

- Mange af dem er jo nogle klassikere. Det er nogle uddannelser, som over tid har ligget i top. På den ene side er det læge og tandlæge - og så er det hele økonomi- og revisionsdelen, som typisk får en høj løn i det private, siger han.

Her får du mest ind på kontoen efter 10 år

  • 71.800 kr. om måneden: Forsikringsmatematik (aktuar)

  • 66.500 kr. om måneden: Erhvervsøkonomi og matematik

  • 61.800 kr. om måneden: Medicin (læge)

  • 60.000 kr om måneden: Økonomi

  • 60.000 kr. om måneden: Revisorkandidatcand.merc. aud.

  • 57.700 kr.om måneden: Erhvervsøkonomi og it

  • 57.700 kr. om måneden: E-business

  • 54.300 kr. om måneden: Odontologi (tandlæge)

  • 53.800 kr. om måneden: Erhvervsøkonomi, cand.soc.

  • 53.700 kr. om måneden: Erhvervsøkonomi, cand.merc.Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Listens topscorer, forsikringsmatematik, skal dog også ses i lyset af, at der er tale om en væsentlig lille årgang af aktuar-uddannede, som der nu kan måles på 10 år efter endt uddannelse.

- Det er en uddannelse, hvor en meget stor aftagergruppe er forsikringsselskaber. Det handler om at beregne sikkerheder i vores forsikringer, siger Bo Klindt Poulsen.

Man skal dermed samtidig se på ledigheden blandt de 10 mest økonomisk givende uddannelser. Den er nemlig lig med nul.

- Jeg tror faktisk, det betyder mere end lønnen. De unge orienterer sig mere efter, om der er et job i den anden ende, siger han.

Flere af uddannelserne kræver et højt snit, men der er også enkelte iblandt, som er mere tilnærmelige med et mindre prangende karaktergennemsnit fra gymnasiet.

- Hvis vi kigger på erhvervsøkonomi, så kan jeg se, at alle kvalificerede ansøgere sidste år blev optaget i Herning og i Sønderborg. På økonomi blev alle optaget i Aalborg, siger han.

Kunstner og tarmrenser ligger i bund

Graden af beskæftigelse har også en indvirkning på, hvor meget de enkelte uddannelser ser ud til at give på bundlinjen.

Indkomsten for personer, som 10 år efter deres uddannelse står uden arbejde og er på overførselsindkomster, er nemlig også regnet med i Uddannelses- og Forskningsministeriets tal.

Og det spiller muligvis ind, når man ser på listen over de uddannelser, som efter 10 år giver færrest penge på lønkontoen.

Vil man eksempelvis være kunstner med kandidatgrad, vil der, 10 år efter eksamenspapiret er hus, være langt færre penge at rutte med og langt mindre jobsikkerhed.

- Går man ind i den kunstneriske verden, så gør man det sjældent med forventningen om en høj månedsløn eller fast arbejde, siger Bo Klindt Poulsen.

Her får du mindst ind på kontoen efter 10 år

  • 17.300 kr. om måneden: Billedkunst (kandidatuddannelse)

  • 18.400 kr. om måneden: Den grundlæggende maritime uddannelse

  • 19.700 kr. om måneden: Danser

  • 20.100 kr. om måneden: Fisker

  • 20.300 kr. om måneden: Beklædningshåndværker

  • 20.600 kr. om måneden: Guld- og sølvsmedeuddannelsen

  • 21.000 kr. om måneden: Psykomotorisk terapeut

  • 21.100 kr. om måneden: Tarmrenser

  • 21.500 kr. om måneden: Boligmonteringsuddannelsen

  • 21.600 kr. om måneden: ServiceassistentKilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

At Det Kongelige Danske Kunstakademis kandidatuddannelse ligger i bunden med en gennemsnitlig månedsindtægt på 17.300 kroner 10 år efter endt uddannelse kommer derfor ikke bag på forskeren.

Det gør det til gengæld, at uddannelsen som tarmrenser på landets slagterier er på listen. Her er 15 procent af de færdiguddannede ledige efter 10 år, og det kan dermed også være en del af forklaringen, mener Bo Klindt Poulsen.

- Jeg havde ikke selv gættet på tarmrenseruddannelsen, og jeg kan ikke på stående fod sige, hvad der ligger bag. Noget af det handler måske om slagterilukninger, eller det kan handle om ny teknologi, som overflødiggør faget, siger han.

Generelt set tegner der sig dog et mønster, når man ser på de uddannelser, der ligger i bunden af indkomststatistikken, mener forskeren.

- På den ene side har vi de kunstneriske uddannelser, som notorisk ikke har haft et arbejdsmarked med faste lønninger og faste job. Og på den anden side har vi nogle fysisk hårde og meget lavt betalte job, som eksempelvis serviceassistent og fisker, siger Bo Klindt Poulsen.

Handler om andet end penge

Men når studerende skal vælge uddannelse, handler det i høj grad om meget andet end personlig indkomst.

De uddannelser, hvor der efterfølgende tjenes mange penge, har også en tendens til at betyde en høj arbejdsbyrde og kan kræve langt flere overarbejdstimer.

Og det er blandt andet også noget af det, som de studerende tager med i deres overvejelser, siger Bo Klindt Poulsen.

- En helt tilbagevende overvejelse er balance mellem arbejde og privatliv. Og alle de uddannelser, vi ser i toppen, er meget groft sagt uddannelser, hvor man typisk kommer til at lægge mere end 37 timer om ugen, siger han.

Derudover er der en masse andre motiverende faktorer, der kan have betydning for, hvilken uddannelse man ender med at tage.

- Det er klart, at for nogle vil en høj løn efter uddannelse være meningsfuldt. Men for langt de fleste unge handler det dog også om mange andre ting, siger han.

På den måde kan værdier som selvindsigt og interesser overskygge den umiddelbare økonomiske gulerod ved at tage en af uddannelserne i toppen af listen, mener Bo Klindt Poulsen.

- Det handler blandt andet om indhold, hvis der er noget, man fagligt brænder for. Og det kan også handle om at gøre en forskel og gøre samfundet til et bedre sted at være, siger han.

Facebook
Twitter