Politikerne har rettet det kritiske blik mod en række udbydere af forbrugs- og kviklån.

De bliver kritiseret for at give alt for dyre lån til mennesker, som har svært ved at betale pengene tilbage.

Et truende lovindgreb mod kviklånsbranchen får nu brancheforeningen Digitale Långivere til at præsentere foreningens egne forslag til en regulering af markedet.

- Vi ved, at regeringen i sit lovkatalog har bekræftet, at man fremsætter et nyt lovforslag. Samtidig har vi fået mere data fra gældsrådgivere om, hvor forbrugernes gældsproblemer ligger, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard, der er talsmand for brancheforeningen.

Loft over omkostninger

I stedet for et loft over de såkaldte årlige omkostninger i procent, ÅOP, som blandt andet Socialdemokratiet og SF har foreslået, så ser Digitale Långivere hellere, at politikerne laver et loft over de samlede låneomkostninger.

Ifølge brancheforeningen skal loftet sikre, at omkostningerne for lån ikke bliver større end lånets størrelse. Det skal ske uafhængigt af, hvor længe lånet løber. Låner du eksempelvis 10.000 kroner, må det altså højst koste 20.000 kroner, uafhængigt af om lånet løber få måneder eller i flere år.

Men i princippet kan man vel med jeres forslag stadig låne 10.000 kroner og ende med at betale 20.000 kroner for at have lånet i en måned?

- Det kan du godt, hvis du har lyst til at tage imod det tilbud. Men dér er der i dag ret klare retningslinjer for, hvordan man skal informere kunderne om prisen. Jeg vil mene, at man som forbruger kan finde et bedre tilbud. Men kan man ikke det, ja så kan det godt lade sig gøre, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

'ÅOP er misvisende'

Den såkaldte ÅOP for kviklån har i nogle tilfælde været helt oppe på 817 procent, hvis man eksempelvis har taget lån på 5.000 kroner hos låneudbyderen Vivus over 12 måneder.

Forbrugerorganisationen Forbrugerrådet Tænk har tidligere luftet ideen om et ÅOP-loft på 20 procent.

Men det er ikke rimeligt at tage udgangspunkt i ÅOP, fordi kviklånsfirmaerne ifølge Digitale Långivere låner deres penge ud til forbrugerne i kortere perioder, mener Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

- Vi skal huske på, at ÅOP ikke betyder de årlige omkostninger i procent. Det er meget svært at forstå, når navnet er 'årlige omkostninger i procent'. Men det gør det ikke i alle tilfælde. Og det gør det for eksempel ikke for nogle af de produkter, som vores medlemmer udbyder. Derfor er ÅOP misvisende for mange af de produkter, siger han.

Reklamer er ikke med

Ud over loftet foreslår Digitale Långivere også et fælles gældsregister, og branchen vil også gerne give penge til gældsrådgivning, men kun hvis alle udbydere af lån gør det samme.

- Hvis bankernes brancheforening, Finans Danmark, og Finans og Leasing, der er brancheforening for forbrugslånsselskaber, er klar til at bidrage med den andel af misligholdt gæld, som deres medlemmer er skyld i, så vil vi gerne i dialog med dem. Men det har hidtil ikke været noget, de har været interesserede i, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Regulering af reklamer om kvik- og forbrugslån, som kører over skærmen og finder forbrugerne på sociale medier, er dog ikke en del af forslaget.

Digitale Långivere mener, at det ikke er relevant at regulere markedsføringen, fordi markedet for lånene i fremtiden vil blive mindre lukrativt, og det derfor automatisk vil give virksomhederne færre penge på budgettet til reklamer.

- Fra 1. januar skal dem, der låner penge ud i Danmark, have en forbrugslånslicens. Det betyder, at der allerede fra næste år vil komme færre lånevirksomheder. Dermed antager vi, at markedsføringspresset vil falde dér, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Regeringens lovprogram lægger blandt andet op til en ændring af loven formuleret som et decideret "opgør med kviklån". Ændringen af loven om forbrugslånsvirksomheder skal være færdigbehandlet i februar næste år, fremgår det af lovprogrammet.