Kvindelige chefer roser nationalbankdirektørs opråb om ligestilling: Det er nødvendigt

Skæv dynamik på arbejdsmarkedet koster på bundlinjen, lyder erkendelsen i erhvervslivet.

Nationalbankdirektør Lars Rohde mener, det går for langsomt med ligestillingen i Danmark. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I flere år troede Nationalbankens direktør, det gik godt med ligestillingen i Danmark, men nu ser Lars Rohde manglen på ligestilling som et stort samfundsmæssigt og økonomisk problem.

- Hvis vi sætter løn lig med produktivitet, så betyder manglen på ligestilling, at der er nogle, der ikke får lov til at folde deres potentiale ud. Virksomhederne, den offentlige sektor og samfundet går generelt glip af velstand, velfærd og indkomst, advarer Lars Rohde i et interview med Berlingske.

Her peger han på, at "vi bliver nødt til at få gjort noget ved den skæve kønsfordeling i virksomheders rekruttering og uligevægt i mængden af barselsorlov. Det er ifølge Lars Rohde barrierer, der sænker ligestillingen i landet.

DR Nyheder har spurgt tre danske virksomheder, hvordan de synes, det går.

BM Silo: 'Den største udfordring er hverdagen'

Dorte Zacho Martinsen mener, at familiens hverdag er et vigtigere ligestillingsemne end øremærket barsel til mænd. (Foto: Fotograf Ole Mortensen © www.olemortensen.dk)

I midtvestjyske Tvis ligger den lille produktionsvirksomhed BM Silo - en arbejdsplads med 35 ansatte, der bugner af stål, robotter og værktøj.

Her var der kun én anden kvinde ansat, da Dorte Zacho Martinsen for ti år siden overtog posten som topchef. Nu er det lige knap halvdelen af de ansatte.

Ledelsen udgøres i dag af to kvinder og tre mænd.

- Det har ændret sig til det bedre. Vi har kvinder ansat over hele linjen, fra produktion til administration, salg, teknisk design, lager, logistik, marketing og økonomi, fortæller Dorte Zacho Martinsen.

Hvad siger du til, at Nationalbankens direktør efterlyser mere ligestilling i landets virksomheder?

- Jeg er helt enig i, at der skal mere ligestilling til. Men det er ærgerligt, hvis det kommer til at handle om barsel. Så har man misforstået noget. Barsel er en begrænset periode, som man godt kan overskue som kvinde med en karriere. Men hverdagen er rigtig svær at få til at gå op, når man har børn.

Hvad har I selv gjort for at løse den udfordring?

- De sidste ti år har jeg arbejdet med, at alle kan arbejde på flextid, så længe man lægger de 37,25 eller 10 timer om ugen, man er ansat til og kan indgå i sit team. Man kan sagtens dele sin hverdag op, så man ikke skal have stress over at skulle til tandlægen med sit barn. Det synes jeg også, arbejdsmarkedets parter og politikerne burde sætte sig ned og se på.

Det kan være vanskeligt at få kvinder ind, hvor der traditionelt er mange mænd - og omvendt. Hvad skal der ske?

- Jeg kunne godt drømme om, at der var både mandlige og kvindelige ledere, der var bedre til at være mentorer for unge, der gerne vil frem og have karrierejob. Når kvinder ser andre kvinder i job, som måske er lidt utraditionelle for kvinder, bliver det lettere for dem at se sig selv samme sted. Det kan hjælpe til, at man ikke ender med at springe fra for tidligt, når det bliver svært, eller når man får barn nummer fire.

Hvordan har du det med snakken om kvindekvoter i forhold til bestyrelser?

- Der stemmer jeg for, at det skal man. Nu sidder jeg selv i nogle bestyrelser, og det er svært at få kvinder ind. Der er tit kompetencerne, der mangler, men det hænger måske også sammen med, at kvinder ofte ikke har haft mulighed for at få den karriere, de gerne vil have.

- Jeg synes, det er en nødvendighed (med kvoter, red.). Når jeg sidder i bestyrelseslokalet, bliver der tit kigget på mig for at få et andet syn på en bestemt sag, måske fordi jeg kommer fra en anden branche, men også fordi jeg har andre indsigter på nogle områder som kvinde. Det giver et løft til bestyrelseslokalet på mange måder.

TDC: 'I 2025 skal 50 procent være kvinder'

Gry Egstrup og TDC har en mission om at få en mere ligelig fordeling af kønnene i virksomheden. Ikke mindst i ledelsen, hvor der er plads til store forbedringer. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Gry Egstrup er HR-direktør i televirksomheden TDC, der har i omegnen af 7.000 medarbejdere.

Mangel på ligestilling er et stort samfundsmæssigt og økonomisk problem, mener Nationalbankens direktør, Lars Rohde. Hvad mener I?

- Det er en forretningsmæssig udfordring, men vi tror på, at mere mangfoldighed i beslutninger kan skabe bedre løsninger. Og som virksomhed er det derfor en udfordring, hvis vi kun kigger ind i halvdelen af talentmassen. Vores kunder er hele den danske befolkning. Derfor bør vores udvikling være skabt af en mangfoldig medarbejderstab.

Hvordan er fordelingen mellem kvinder og mænd på ledelsesposterne i jeres virksomhed?

- Lige nu har vi 70 procent mænd ansat og 30 procent kvinder, og det er desværre sådan, at jo længere vi kommer op i ledelseslagene, jo færre kvinder er der. Her er 22 procent kvinder. Vi har sat os et mål om, at tallet skal være 50 procent i 2025. Vi bryder os ikke om at kalde det kvoter - vi kalder det et forretningsmæssigt mål, så vi ikke ender med, at det bare bliver en hensigtserklæring.

Ser I fordele i at ansætte mænd fremfor kvinder?

- Når der er flere mænd i ledende stillinger, er det mænd, der ansætter, og der kan være en tendens til, at de ansætter folk, som ligner dem selv. Men jeg tror, det er ubevidst bias.

Hvad gør I for at få mænd til at tage mere barsel?

- I TDC har vi i over ti år haft ordningen "fars kram" for at sikre en kultur, hvor flere mænd tager deres del af barslen. Vi tilbyder nybagte fædre 14 ugers barsel med fuld løn, og 84 procent af fædrene i TDC tager orlov. I gennemsnit dog kun 8 uger.

Får Lars Rohdes udtalelser jer til at overveje, om I måske burde gøre mere?

- Det er godt, at en stærk mand som Lars Rohde deltager i debatten. Jo mere fokus, der er på at skabe balance, jo større er chancen for at forbedre ligestillingen. Vi bliver ved med at arbejde for en kultur, der tilskynder mænd at tage mere barselsorlov i forhold til det, som vi kan tilbyde, siger Gry Egstrup.

Kromann Reumert: 'Alle mænd får ti ugers orlov'

Kromann Reumert og HR-chef Birgitte Brix Bendtsen er i den situation, at der er flest kvinder på jurastudiet. Advokatfirmaet forsøger at rekruttere ligeligt af begge køn. (Foto: David Perrin © Kromann Reumert)

Birgitte Brix Bendtsen er HR-chef i advokatfirmaet Kromann Reumert, der har cirka 500 ansatte.

Hvad mener I om de problemstillinger, som Nationalbankens direktør påpeger i dag?

- Det er godt, Lars Rohde sætter fokus på det her. For det er vigtigt, at kvinder bliver bragt mere i spil karrieremæssigt, og at fædre får bedre mulighed for at gå på barsel. Der er talentmasse, der går spildt, hvis karriereambitioner standses af økonomi, siger HR-chefen.

Hvordan er fordelingen mellem kvinder og mænd på ledelsesposterne i jeres virksomhed?

- Der er en fin fordeling mellem kvinder og mænd på medarbejdersiden og blandt vores senioradvokater, men når man kigger på partner-siden, er vi der ikke endnu. Det kigger vi på, og vi har her i december - for første gang i flere år - udnævnt en kvindelig partner.

Hvad gør I for at få mænd til at tage mere barsel?

- Fordi vi tilbyder forældreorlov med løn i ti uger, tager langt de fleste ti uger plus de to uger, de har krav på, når barnet bliver født. Præcis hvor ofte, de tager mere, ved jeg ikke.

- Forældreorlov med løn ser jeg som en klar forudsætning for, at det kan lykkes. Derudover tror jeg, at erfarne rollemodeller skaber en anden kultur omkring barsel. Det gør, at yngre kollegaer kan se, at det ikke er en karrierehindring at tage en lang forældreorlov.

Får Lars Rohdes udtalelser jer til at overveje, om I måske burde gøre mere?

- Hvis ansatte gerne vil have mere orlov, er de velkomne til det, men vi har ikke planer om at indføre yderligere tilbud. Dog kunne vi godt tale med kvinder på vores arbejdsplads om, hvorfor deres mænd ikke nødvendigvis tager en lang forældreorlov. Vi har en del kvinder, der har den fulde barsel, og jeg er nysgerrig på årsagen, lyder det fra Birgitte Brix Bendtsen.

FacebookTwitter