Lånehajer tilbyder lån med høj rente i lukkede Facebook-grupper: 'Det endte med at blive en rigtig ubehagelig oplevelse'

Forbrugerrådet Tænk vil have indgreb mod lån i Facebook-grupper.

(ARKIVFOTO) Forbrugerrådet Tænk kræver mere regulering på lånemarkedet. (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)

Lån er rykket ud af bankerne og ind på de sociale

medier
.

I særlige grupper på Facebook låner almindelige brugere penge til og af hinanden, og det foregår ofte med skyhøje renter, der ligger langt over renten på de dyre kviklån.

"Jeg tilbyder lån i størrelsesordnen 500-3.000 kroner. Lånegebyret for førstegangslånere er 100 procent", står der i et opslag i en af grupperne, som flere har kommenteret med spørgsmål og låneforespørgsler.

Men med de dyre Facebook-lån kommer man hurtigt galt afsted.

Det kunne den journalistiske blog, Sweet Chili, dokumentere i sidste måned.

Siden da har

DR
Nyheder meldt sig ind i nogle af lånegrupperne for at finde ud af, hvem det er, der låner og udlåner penge på denne måde.

En af dem er 38-årige Christina fra Sydsjælland. Hun lånte 10.000 kroner af folk, hun ikke kendte, på Facebook.

- Jeg så ikke noget problem med det først, fordi jeg vidste, at der kom penge på et tidspunkt, og det virkede som ordnede forhold, men det endte med at blive en rigtig ubehagelig oplevelse, siger Christina, der er studerende og mor til to.

Christinas bil var gået i stykker, og da hun stod registreret i RKI, havde hun svært ved at optage lån i banker og hos registrerede låneudbydere, der skal kreditvurdere låntagere.

Det var derfor, hun tog kontakt til fire forskellige udlånere i en Facebook-gruppe.

Lån med rente på 100 procent

Christina fik hurtigt svar. De fire udlånere gav hende tilsammen lånet på 10.000 kroner med en rente på 100 procent, hvilket betød at hun måneden efter skulle betale 20.000 kroner tilbage.

Men det kunne hun ikke, når renterne kom på, fandt hun ud af.

Tre lånere var forstående, og tog imod Christinas forklaring. Den fjerde blev ubehagelig, fortæller hun:

- Han var iskold. Han var grov. Han blev ved med at ringe og true med, at han ville kontakte min familie og møde op hjemme hos mig. Han var slet ikke til at tale med. Godt nok blev han smidt ud af gruppen, men han blev ved med at kontakte mig.

Hvorfor gik du ikke til nære venner eller familie?

- Det var ikke en mulighed. Jeg ville gerne holde det økonomiske adskilt fra familie og venner, siger Christina.

Christina er godt klar over, at hun selv bragte sig i situationen, men hun føler alligevel, at folk som hende bliver udnyttet i lånegrupper på Facebook.

- Jeg synes, det er forkert, at der sidder folk, som låner penge ud til andre, der er et vanskeligt sted i livet. De ved jo godt, at det er andres nød, de tjener penge på, siger Christina.

En hjælpende hånd?

Over en periode har

DR
Nyheder undersøgt lånegrupper på Facebook, og her er det tydeligt, at det ikke er alle, der er enige med den 38-årige låner, Christina.

Flere lånere har den holdning, at det er helt i orden, at de bliver pålagt at betale en procentdel for at låne penge, fordi låneudbyderne netop redder dem på et tidspunkt, hvor de har

akut
brug for penge. I grupperne skriver nogle sågar, at de ikke ved, hvor de ville have været, hvis det ikke var for de hurtige lån.

Sidste udlægning hælder administrator i en af grupperne, Flemming Jensen, til. Han driver selv "lånevirksomhed", fordi han ved, hvordan det er "at ramme bunden uden at have et sted, man kan gå hen", og i løbet af det seneste år er det blevet til hele 60 udlån.

Hver og et ser han som en hjælpende hånd.

- Långiverne er jo folk, der har styr på deres liv, har fast arbejde og som så bare gerne vil tjene lidt penge på at hjælpe mennesker, der har

akut
brug for penge. Hvis jeg ikke låner dem penge, hvem gør så? Mange har ikke andre muligheder.

Kan du forstå, hvis der er nogen, der synes, du udnytter folk i sårbare situationer?

- Ja, det kan jeg egentlig godt, men jeg tvinger jo ikke folk til at låne penge af mig. Jeg giver dem muligheden, og hvis de ikke har tjek på, hvordan de vil afvikle det, så skal de jo bare ikke låne, siger Flemming Jensen, der ikke ønsker at fortælle, hvor meget han tjener på renter.

Sætter man ikke mennesker i en skidt situation, hvis de skal betale dobbelt så meget tilbage, som de har lånt?

- Jeg har hørt om folk, der har lånt til 200 og 300 procent i rente. Det er fuldstændig

hjernedødt
. Der kunne nok godt være
retningslinjer
for, hvad der er rimeligt.

Forbrugerråd: Det er på kant med loven

Seniorøkonom i interesseorganisationen Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun, er ikke i tvivl.

Han mener, at området skriger på regulering og hæfter sig ved, at långivningen ofte er

systematisk
.

- Vi taler ikke om vennetjenester. I grupperne foregår det som små erhvervsvirksomheder, der låner penge ud, fordi det både er

systematisk
, og fordi folk gør det for at tjene penge. Det kan man jo se med renterne, siger han og tilføjer:

- Når det foregår på den her måde, mener jeg, at der er nogle regler, der skal overholdes, som i den grad bliver overtrådt her.

Ifølge interesseorganisationen er aktiviteterne på kant med loven.

- Når man gør det på denne her måde og tager så ublu høje renter, så er der tale om udnyttelse. Den slags er ikke lovligt, lyder det fra seniorøkonom Morten Bruun.

I Facebook-grupperne ligger renten typisk mellem 50-100 procent for førstegangslånere. Når de har bevist, at de kan betale tilbage, kan renten forhandles ned.

Tanja Jørgensen, der er juraprofessor ved Aarhus Universitet, forklarer, at aktiviteterne i grupperne som udgangspunktet ikke er ulovlige, fordi lånetypen ikke er omfattet af den danske forbrugerlovgivning, når det er

forbrugere
der låner til
forbrugere
, men når långivere regelmæssige lån til andre, kan de i princippet godt være underlagt samme regler som banker.

- Hvis man agerer som en erhvervsdrivende, vil man typisk også være det, siger hun.

Ved ulovlige lån - såkaldte åger - skal man kunne bevise, at udlåneren bevidst skaffer sig urimelig fordel af et udlån.

En ond spiral

38-årige Christina fra Sydsjælland arbejder fortsat på at betale sin restgæld af til låneudbydere i Facebook-gruppen. Og hun har fået forhandlet renten ned.

- Jeg endte med at betale det dobbelte af det, jeg havde lånt, til ham, der var blevet ubehagelig. Lige der synes jeg, at det var en billig pris for at slippe af med ham. Resten af

gælden
er jeg godt på vej til at få rettet op på, og en gang i starten af det nye år burde jeg være færdig, siger hun.

Når lånet er afdraget er det slut. Forhåbentlig.

- Jeg kunne ikke finde på at låne af fremmede igen. Jeg håber i hvert fald ikke, jeg kommer derud, hvor jeg er nødt til at gøre det igen, og jeg vil råde folk til at lade være med gøre det, siger hun og tilføjer:

- Det er en ond spiral.

Forbrugerrådet Tænk vil have Finansrådet og

ombudsmanden
til at gribe ind overfor aktiviteterne, og Socialdemokraternes forbrugerordfører er gået ind i spørgsmålet om, hvorvidt grupperne skal reguleres.

Christina ønsker ikke, at hendes efternavn kommer frem. Det er redaktionen bekendt.