Offentlig overenskomst

Lærere frygter gentagelse af 2013: Giv os nu bare den arbejdstidsaftale

For lærerne er der ekstra meget på spil i de tilspidsede overenskomstforhandlinger.

Søren Larsen og lærerkollegerne fra Åløkkeskolen i Kolding følger nervøst med i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område.

I landets lærerværelser bides der negle over forhandlingerne om overenskomsterne.

Faggruppen har været i fokus under forhandlingerne om de offentlige overenskomster, fordi lærerne i 2013 efter en fem uger lang lockout fik reguleret arbejdstiden ved lov.

Sådan har det været siden. Men det skal laves om på, mener fagbevægelsen, som har lavet en såkaldt solidaritetspagt, der kræver en aftale om lærernes arbejdstid, inden resten af faggrupperne nikker ja til en aftale.

Frygter ny konflikt

21 timers forhandlinger på det kommunale område sluttede mandag morgen uden resultat.

Og da knasten om lærernes arbejdstid ligger på det kommunale bord, er mange lærere bekymrede for en gentagelse af 2013:

- Det er hårdt, fordi man mentalt prøver at indstille sig på, at nu finder de måske ikke en aftale. Vi som lærere har rigtigt dårlige minder fra 2013, siger Søren Larsen, der er lærer på Aalykkeskolen i Kolding.

Lærerlockouten fra 2013 er et traume for mange lærere.

Efter kun to ugers forhandlinger i Forligsinstitutionen, blev lærerne lockoutet, og fem uger senere lavede regeringen et lovindgreb, der siden har reguleret lærernes arbejdstid.

- Det er ganske forfærdeligt, for det tager noget tid at opbygge tilliden igen. Vi kan mærke, at når der er al den snak om lockout og konflikt, så kommer alle de følelser om lockout op til overfladen igen, og det er ikke særligt rart at gå og forberede sig på, siger Jan Andersen, der er lærer på Rosengårdskolen i Odense.

En arbejdstid reguleret i en overenskomstaftale er ekstremt vigtig for lærerne, siger Søren Larsen:

- Hele overenskomstgrundlaget bygger på, at man laver nogle aftaler mellem arbejdsgivere arbejdstagere. Så det her er enormt vigtigt for os.

År og kvartaler

Enslydende er meldingen fra Anders Bondo Christensen, der formand for Danmarks Lærerforening:

- Når der er noget, der hedder arbejdstidsregler på det danske arbejdsmarked, så hænger det uløseligt sammen med, at vi grundlæggende har respekteret, at lederen leder og fordeler arbejdet, og vi så har nogle arbejdstidsregler, som skaber en vis beskyttelse omkring medarbejderne, siger han.

- Det er det, der er 'dealen' på det danske arbejdsmarked, og det helt afgørende for os er, at vi denne gang får nogle regler, som svarer til det, alle andre har i kommunerne.

Under nattens forhandlinger var der konkrete forslag på bordet om lærernes arbejdstid. Det drejede sig blandt andet om, hvor ofte lærernes arbejdstid skal opgøres.

KL har spillet ud med en årsnorm, mens lærernes kræver, at arbejdstiden opgøres kvartalsvist.

- Hvis man får lavet en norm på tre måneder, så vil det betyde, at man er sikret, at ens arbejdstid er jævnt fordelt hen over et år. Det vil også betyde, at der er nemmere udsigt over, hvor mange timer, man reelt har brugt, siger Søren Larsen fra Aalykkeskolen.

En kvartalsnorm vil også være med til at bygge en tillid op igen, siger Jan Andersen fra Rosengårdskolen:

- Det betyder rigtigt meget, at vi kan få opgjort vores arbejdstid, så der er tillid til, og vi kan stole på, at overtiden ikke bare forsvinder ud i den blå luft.

Musketered under pres

Knasten om lærernes arbejdstid kan være med til at skubbe landet ud i en konflikt.

Men både formand for FOA Dennis Kristensen og Socialpædagogernes formand, Benny Christensen, har antydet, at det kan ende i et forlig, der ikke omfatter kommunerne.

De udmeldinger har skabt tvivl om, hvorvidt musketereden i fagbevægelsen holder. Det mener Anders Bondo Christensen nu nok, den gør:

- Jeg tror ikke, der er mange faggrupper, som ville acceptere det, som vi har måttet acceptere. Og så er det lige så vigtigt, at vi ikke underminerer det for hinanden, hvis det regelsæt gælder, er det jo helt urimeligt. Så vi skal prøve at sikre nogle fornuftige regler for alle, siger Anders Bondo Christensen.

De kommunale forhandlere er indkaldt til en ny runde i Forligsinstitutionen i morgen.

Deadline for at lave en aftale er tirsdag. Forligsmand Mette Christensen har dog mulighed for at udskyde en konflikt med 14 dage.

Bryder konflikten ud i kommunerne, vil omkring en en kvart million offentligt ansatte blive sendt hjem fra arbejde.

Facebook
Twitter