Lærere oprørte over udelukkelse af ledige kollegaer: 'Man må tage det sure med det søde'

Forskere uenige om almindeligheden i at udelukke ledige fra at stemme om arbejdstidsaftale.

Det er udsigten til, at ledige lærere ikke kan stemme om en ny aftale om arbejdstid, der har fået flere medlemmer i lærerforeningen til at råbe op. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)

- Håber, I sidder med røde kinder og skammer jer.

Sådan lyder et af budskaberne til toppen i Danmarks Lærerforening fra en utilfreds bruger på lærernes fagblad.

Det har mødt stor modstand fra dele af lærerforeningens medlemmer, at fagforeningen har udelukket ledige fra at stemme om en ny arbejdstidsaftale.

På Danmarks Lærerforenings facebookside ruller diskussionen lige nu. DR Nyheder har også i det seneste døgn været i kontakt med flere af de medlemmer, der er udelukket fra at stemme. De er alle stærkt utilfredse med beslutningen.

Udelukkelsen af medlemmer til afstemninger er noget, som fagforeningens top, den såkaldte hovedstyrelse, ifølge Danmarks Lærerforening godt må beslutte sig for, fordi det er indskrevet i vedtægterne.

Og når det står i fagforeningens øverste regelsæt, så er der ikke så meget, de utilfredse menige medlemmer kan gøre lige nu og her, siger Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.

- Hvis man gerne vil have ændret det, så har medlemmerne i de fleste vedtægter mulighed for at komme med forslag på generalforsamlingen om at lave vedtægterne om, hvis der er flertal for det, siger hun.

'Må tage det sure med det søde'

Ifølge juralektoren er det heller ikke usædvanligt, at en fagforening vælger, at nogle af medlemmerne ikke skal kunne stemme ved en bestemt afstemning.

- Der er forskel på, hvordan de forskellige fagforeninger gør det. Man ser forskellige modeller for, hvordan man kan gøre sin stemme gældende. Det er ikke usædvanligt, at det er dem, som er i arbejde, der stemmer.

Ifølge hende er det vigtigt, at medlemmerne forholder sig til, hvad der står med småt i foreningens regler.

- Du melder dig ind i en forening under de vilkår, som gælder på det givne tidspunkt. Så må man også tage det sure med det søde, siger hun.

'Det er usædvanligt'

Spørger man i stedet professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, så er svaret helt anderledes.

- Det er usædvanligt. Fordi normal kutyme er, at alle medlemmer, der kan blive omfattet af en aftale eller overenskomst, får retten til at stemme.

- Det gælder sådan set både dem, der aktuelt er ansatte, men også dem, der kan blive omfattet af en aftale - uanset om de for tiden er ledige eller i beskæftigelse. Derfor er det usædvanligt, at man har lavet den her sondring, siger Bent Greve.

Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) blev 11. august enige om en aftale om lærernes arbejdstid. Se, hvad Michael Ziegler (K), der er formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, sagde om aftalen:

'Fremtidige ansatte mister indflydelse'

Lærernes arbejdstid har siden lockouten i 2013 været bestemt gennem den omdiskuterede lov 409.

Efter syv års tovtrækkeri er Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) for kort tid siden blevet enige om en aftale om lærernes arbejdstid.

Nu skal lærerne så selv stemme ja eller nej til aftalen. Og det er altså her, at konflikten om stemmeret er opstået.

Professor Bent Greve mener dog, at det havde været bedre, hvis lærerforeningen også havde sendt stemmesedler til de folkeskolelærere, der står uden job, siger han.

- Ellers risikerer man, at de, der aktuelt har et job, siger ja til nogle betingelser og bestemmelser, som dem, der for tiden er arbejdsløse, ikke synes er en god idé. Og det er det, fordi at alle potentielt set på sigt kan blive omfattet af den pågældende overenskomst, siger han.

Men er der noget at komme efter juridisk, hvis medlemmer er utilfredse med, at nogle udelukkes fra at stemme?

- Nej, der er ikke noget at komme efter i den forstand, for der står i Danmarks Lærerforenings regelsæt, at de kan godt beslutte, hvem det er, der skal have mulighed for at stemme, siger Bent Greve.

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet siger, at det ofte er helt op til den enkelte faglige organisation, hvordan man tilrettelægger en afstemning.

- Nogle har kompetente forsamlinger - typisk hovedbestyrelser - som træffer en afgørelse. Det er dog mest normalt at sende resultatet til urafstemning blandt de medlemmer, der arbejder på det gældende område, siger han.

Afstemningen om lærernes arbejdstidsaftale begyndte 25. august og kører frem til den 1. september.

Lærernes arbejdstid

  • Se her, hvad konflikten om arbejdstidsaftalen handler om:

  • For langt de fleste lønmodtagere på arbejdsmarkedet i Danmark reguleres arbejdstid gennem overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

  • En af de afgørende forskelle mellem situationen før og efter lovindgrebet er, at der ikke længere skelnes mellem typer af arbejdstid – for eksempel forskellige typer af opgaver som undervisning og forberedelse.

  • Noget af det, lærerne har været utilfredse med, er, at de har fået mindre tid til forberedelse, men til gengæld flere undervisningstimer.

  • Det er i højere grad op til skolelederen at tilrettelægge lærerens arbejdstid, hvor lærerne tidligere selv har haft større indflydelse.

  • Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage - mandag til fredag - i dagtimerne. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

  • Men hvor lærerne tidligere selv kunne råde over deres arbejdstid og forberede sig derhjemme, er der i lovindgrebet krav om tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden.

  • Med loven blev hviletidsreglerne for lærerne ændret. Med indgrebet fik skoleledere ret til at fravige den såkaldte 11-timers-regel en gang om ugen, hvor det før kun kunne ske 12 gange på et år.

  • Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale. Og altså heller ikke i foråret 2018.

  • I stedet blev der nedsat en kommission, der skulle se nærmere på lærernes vilkår frem mod de næste overenskomstforhandlinger i 2021.

  • I praksis er der rundt om i kommunerne indgået mange lokale aftaler om arbejdstid for lærerne, hvis arbejdstid derfor ikke er reguleret af loven. I 15 ud af landets 98 kommuner er der ikke en lokalaftale.

  • Kilder: Lov 409, Danmarks Lærerforening, Lærerkommissionen samt notat om lærernes arbejdstid fra Københavns Universitet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk