Slidt værktøj, genbrugsmaterialer og lærere med manglende kompetencer.
Det er hverdagen for mange elever rundt omkring på landets erhvervsskoler.
Sådan lyder det i hvert fald i et opråb i Politiken i dag. Derfor er der blevet startet et lærlingeoprør.
Over 250 lærlinge og nyuddannede har skrevet under på, at de støtter oprøret, og der er samlet over 100 eksempler på, hvad eleverne ser som dårlige forhold på erhvervsskolerne.
Nogle af eksemplerne handler blandt andet om mangel på lærepladser og 40 år gamle maskiner og skruer, der blev genbrugt.
De studerende er trætte af, at deres uddannelse bliver behandlet som andenrangs, og de vil gøre op med mange års underprioritering, lyder det.
Se en af maskinerne nedenfor og hør, hvorfor de gamle maskiner er et problem.
Initiativtageren til oprøret 'Vi sikrer Danmark- hvem sikrer os?' er 23-årige Carl Emil Lind Christensen. Han er i lære som industritekniker, formand for Metal Ungdom og student fra 2018.
Han så gerne, at samfundets opfattelse af erhvervsuddannelserne ændrede sig.
- Værktøjerne er for dårlige. Der er få erhvervsskoler, der er lige så velholdte som gymnasierne. Og så er vi også bare sure på politikerne og journalisterne over, at det sjældent er dette, der rydder forsiderne, siger Carl Emil Lind Christensen og fortsætter.
- Vi har bare en frustration over, at vi bliver behandlet som en andenrangsuddannelse. Vi er dødtrætte af uddannelsessnobberi, når det er virkelig fedt at være håndværker. Resten af samfundet skal være lige så stolte af vores uddannelser, som vi selv er.
Carl Emil fortæller, at han selv bliver nødt til at medbringe sit eget værktøj, fordi det på skolerne er i for dårlig stand.
Derfor ser han også, at der skal flere penge til uddannelserne.
- Vi håber, at der kommer nogle investeringer i erhvervsuddannelserne. Vejen til flere faglærte går også henover, at der bliver investeret, at rammerne er tip-top og afspejler det, vi møder ude i erhvervslivet.
Skolerne er med oprøret
Skolerne står også på oprørets side. De så også gerne, at politikerne gav flere penge til erhvervsuddannelserne.
Det siger Ole Heinager, der er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne.
- Jeg tænker sådan set, at de har fuldstændigt ret. Og det glæder mig, at eleverne og lærlingene er begyndt at tage handsken op og fortæller politikerne, at hvis man gerne vil have alle de faglærte, de efterspørger, så bliver man nødt til at investere i vores erhvervsuddannelser, siger han.
Men hvorfor har eleverne været nødt til at lave dette opråb? Har skolen ikke et ansvar, der sørger for, at dette er i orden?
- Jo, det har vi. Og alle de skoler, jeg kender til, gør vi det bedst muligt med de resurser, vi nu har til rådighed. De rammevilkår, vi har rådet over de sidste mange år, er blevet væsentligt forværret, siger Ole Heinager.
I 2018 blev der afsat 170 millioner kroner på finansloven til at styrke erhvervsuddannelserne. Men det rækker ikke.
- Man glemmer en gang imellem, at når vi får nye midler, får vi også nye opgaver. Og så får vi måske nogle af de penge, der hører med til de opgaver, men oftest får vi bare en masse nye opgaver, uden der følger penge med, siger Ole Heinager.
Minister: 'Det er et problem'
Oprøret vækker også glæde hos undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Og forbedringerne - de skal nok komme med tiden.
- Det glæder mig, at de gør det. Vi skal ikke tage fejl af, at de sidste årtier, når der er blevet fordelt, er det gymnasierne, der stod først for. Vi har i den her regeringsperiode brugt mange penge på erhvervsskolerne.
- Men når man har haltet bagefter så længe, tager det lang tid at rette op på, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
I siger selv, at I har tilføjet penge, men det er ikke blevet bedre?
- Jo, det er det. Der er utvivlsomt et kæmpe efterslæb, men hver eneste måned slår vi rekord på, hvor mange lærepladser der bliver oprettet. Vi har sat mange penge af til nyt udstyr, men det er klart, at det ikke ændrer sig med et knipseslag over natten.
- Men det er et problem, hvor man skal blive ved med at være klar ved havelågen, for der er et stykke vej igen, siger undervisningsministeren.
Derfor oplyser ministeren også, at man fra regeringens side har prioriteret ekstrapuljer de kommende år, så uddannelserne kan få mere udstyr.
Og det håber Carl Emil Lind Christensen, der er initiativtager til oprøret og formand for Metal Ungdom, står ved magt.
- Der er virkelig ikke brug for mere snak, krumspring og hensigtserklæringer, der er brug for handling, siger Carl Emil Lind Christensen.