Lærlinge stopper på grund af sur chef

Hver femte lærling, der enten er stoppet før tid eller overvejer at stoppe, siger, at deres chef ikke behandler dem ordentligt.

Mange lærlinge oplever, at chefen ikke behandler dem ordentligt, og det får dem til at droppe uddannelsen. (© DR)

Hver femte ung, som enten er stoppet eller overvejer at stoppe på erhvervsuddannelserne, fortæller, at chefen i læretiden ikke behandler dem ordentligt, skriver Ugebrevet A4.

Dermed er dårlige chefer ifølge de unge et næsten lige så stort problem for frafald som manglende praktikpladser. Det viser undersøgelsen »VestLiv« fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning.

- Undersøgelsen viser, at arbejdsmiljøet på praktikpladsen spiller en rolle for frafald. Mange unge bliver ikke behandlet, som de forventer, siger Claus D. Hansen, adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, som har været med til at lave undersøgelsen, der bygger på svar fra 359 unge.

Minister er fortørnet

På Christiansborg er undervisningsministeren fortørnet over, at så mange lærlinge falder fra uddannelsen, fordi de er sure på chefen.

- Frafaldet er et stort problem og bestemt noget, man skal tage alvorligt. Det er rigtigt skidt for samfundet, når en ung forlader håndværkervejen med en dårlig oplevelse. Det er synd for den unge, men også spild af tid for virksomheden, som har taget en lærling ind, siger undervisningsminister Christine Antorini.

Venstres uddannelsesordfører beklager også, at mange unge toppes med chefen og forlader uddannelsen.

Tager ikke en ny ind

- Hvis virksomheden føler, at de har smidt ressourcer i at uddanne en lærling, er det et kæmpe problem, når eleven stopper. Det er ikke sikkert, at virksomheden tager en ny ung ind, og det kan være, at vi mister praktikpladsen, siger Tina Nedergaard.

Ungdomsforsker Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning, DPU mener, at undersøgelsen får advarselslamperne til at blinke, fordi det er så svært at finde en anden læreplads, at de unge kun forlader den, hvis der virkelig er noget galt.

Anede ikke hvad jeg lavede

Casper Søe Kristensen, arbejder nu som IC4-tekniker, men som elektrikerlærling oplevede han efter et år at blive sendt alene ud for at sætte et dørtelefonanlæg op i en opgang.

- Jeg vidste slet ikke, hvordan det skulle foregå, så jeg spurgte, om vores dørtekniker kom med, men det gjorde han ikke, fordi han skulle noget andet. Jeg blev så løseligt sat ind i opgaven, men måtte ringe flere gange, fordi jeg ikke anede, hvad jeg lavede. Da jeg kom tilbage fik jeg skældud, fordi det ikke var færdigt, siger han.

Under et skoleophold fandt han en anden praktikplads, fordi han kunne se, at de nu ville blive ham, der konstant blev skældt ud.

- Man blev regnet for at være en svend, mens jeg havde forventet at få hjælp, hvis jeg ikke kunne finde ud af det. Men det var der ikke altid forståelse for, siger Casper Søe Kristensen.