Landbrug truer ikke finansiel stabilitet

Bankerne ikke truet af for store udlån til landbruget, lyder det fra Finansrådet. Med 5 procent af de samlede udlån til landbruget, kan bankerne klare flere tab på lån til landmænd.

Landbrugets gæld truer ikke bankerne. (© Colourbox.com)

Selv om landbruget står i en situation med indtjeningskrise, faldende værdi af aktivsiden og høj gældsætning er der ikke grund til at give krisestøtte til erhvervet, mener bankernes brancheorganisation Finansrådet.

- Bankernes udlån til landbrug ligger på omkring 5 procent af det samlede udlån, og selvom nogle banker er mere eksponerede mod landbruget, er vi enig i Finanstilsynets vurdering af, at bankerne har den nødvendige polstring til at kunne klare yderligere nedskrivninger på landbrug. Landbrugets nuværende økonomiske situation truer ikke den finansielle stabilitet, siger direktør i Finansrådet Jørgen A. Horwitz.

Facebook
Twitter