Landbruget frygter økonomisk lussing når vandet skal være renere

Miljø- og fødevareministeren ser dog ingen grund til at frygte fremtiden.

Landmand i Løgstrup Kjeld Sørensen er en af dem, der frygter nye miljøkrav.

Det kan godt være, at der fra politisk side er et ønske om renere vand ved de danske kyster og i vores fjorde.

Men danske landmænd efterlyser nu afklaring om, hvad der konkret skal ske, når nye vandområdeplaner skal træde i kraft fra 2021.

Erhvervsorganisationen for landmændene, Landbrug og Fødevarer, frygter nemlig, at nogle landmænd må braklægge store arealer for at leve op til miljøkravene efter 2021, og det kan få store konsekvenser for landmændenes økonomi.

- Det er vigtigt, at man først og fremmest får givet landmænd en tryghed for, at der bliver lavet en rimelig kompensation for de tab, de måske bliver ramt af, lyder det fra Martin Merrild, der er formand for Landbrug og Fødevarer.

Han foreslår også, at den enkelte landmand skal have mulighed for at sælge arealerne til staten, hvis han ønsker det.

Landmænd tages som gidsler

Hvis ikke der snart kommer afklaring på situationen efter 2021, risikerer nogle landmænd at blive taget som gidsler i spillet om den nye miljøregulering, mener Landbrug og Fødevarer.

Allerede nu kan nogle landmænd med stor gæld blive ramt på pengepungen, for udsigten til nye miljøkrav kan gøre det svært at låne penge i banken.

- De tab, der kan blive tale om, er ikke bare et tab, der kommer i fremtiden. Det ville i mange tilfælde være et tab, der opstår nu og her, fordi der er risiko for, at deres jordværdier falder. Det kan fastlåse dem i de løbende investeringer, de har behov for at lave, lyder det fra formanden for Landbrug og Fødevarer.

Landbrug og Fødevarer skønner for eksempel, at 800 landbrug i området omkring Hjarbæk Fjord ved Viborg vil miste værdier for 6,5 millioner kroner i gennemsnit per næse, hvis de skal efterleve de krav om mindre udvaskning af kvælstof fra deres gødning, som vandmiljøplanerne har fastsat for at få god vandkvalitet i fjorden.

Målet for, hvor lidt kvælstof der må ende i Hjarbæk Fjord via områdets åer, er allerede fastsat i de vandområdeplaner, som gælder i dag.

Men hvilken midler og krav, der konkret skal til for at mindske landbrugets udledning af kvælstof fra 2021 og frem, er ikke vedtaget.

Her frygter Landbrug og Fødevarer, at. 36.000 hektar marker ud af 74.400 hektar i området skal braklægges for at mindske kvælstofudledningen tilstrækkeligt.

Desuden peger organisationen på, at områdets landmænd også må skære ned på antallet af dyr i staldene, fordi de ikke kan sprede gyllen fra dyrene på samme markarealer som før.

Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Minister: Se trygt frem mod 2021

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) afviser, at landmændene bør frygte for fremtiden.

- Jeg kan meget tydeligt sige, at vi ikke med den ene hånd har givet landbruget en landbrugspakke for at forbedre deres indtjening for med den anden hånd at rulle alt det tilbage. Landmændene kan se trygt frem mod den fremtid, der kommer efter 2021, siger miljøministeren.

Det bliver dog først i 2020, at landmændene kan få vished om, hvad indholdet af vandmiljøplanerne bliver, fortæller Esben Lunde Larsen.

Ministeren understreger, at landmændene ikke vil blive mødt af krav om braklægning, når de nye vandmiljøplaner bliver lavet. Det er ellers noget af det, som Landbrug og Fødevarer frygter.

- Udgangspunktet er, at der skal være et bredt udvalg af metoder, som den enkelte landmand kan bruge for at imødekomme miljøkrav, siger ministeren.

Samtidig slår Esben Lunde Larsen fast, at han støtter økonomisk kompensation til landmænd, hvis deres landbrugsjord mister værdi som følge af nye regler, der skal forbedre miljøet.

- Jeg har den holdning, at det er rimeligt, at landmænd bliver kompenseret, når de bliver mødt af miljøkrav, siger Esben Lunde Larsen.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Lektor: Landbruget overdriver i regnestykke

Lektor emeritus Alex Dubgaard fra Københavns Universitet har set nærmere på udregningerne fra Landbrug og Fødevarer om de økonomiske konsekvenser for de 800 landmænd ved Hjarbæk Fjord.

Han vurderer, at erhvervsorganisationen overdriver landbrugets omkostninger i udregningerne, fordi Landbrug og Fødevarer går ud fra, at landmændenes produktion af husdyr skal sænkes markant, hvis deres marker skal braklægges.

- Der er tale om betydelige omkostninger for landbruget, hvis man skal leve op til de meget vidtgående krav, der er til nedsættelse af kvælstofudledningen, men jeg mener på den anden side også, at landbrugets regnestykke overdriver de faktiske omkostninger, siger han.

- Det er ikke fuldstændig logisk, at husdyrproduktionen vil falde i samme omfang som det dyrkede areal. Det skyldes, at man også kan komme af med husdyrgødningen til arealer uden for de områder, hvor der skal braklægges landbrugsjord.

Lektoren påpeger, at gyllen kan køres væk til områder, hvor den gerne må spredes.

Hvis ikke landmændene, der måske har udsigt til økonomiske problemer, kan få fuld kompensation for et eventuelt indtægtstab, kan andre løsninger overvejes.

- Enten skal der kompenseres fuldt ud for det, eller også skal der findes løsninger, hvor man kommer ind med nogle andre afgrøder, som ikke har særligt stor kvælstofudvaskning, men som alligevel kan give et afkast, siger Alex Dubgaard.

Det kan for eksempel være produktion af pileflis, intensiv dyrkning af græs, som sendes til bioraffinaderier, der udvinder protein til foder eller skovrejsning.

Facebook
Twitter