Landmand glæder sig over jordudspil: Milepæl hvis landbrug og naturforening kan arbejde sammen

Ribe-landmand Niels Peder Mogensen vil meget gerne ombytte jord i marskområde.

Niels Peder Mogensen fra Ribe er meget positiv over for forslag om at ombytte 100.000 hektar landbrugsjord.

Typisk indtager de hver deres ringhjørne, når debatten om landbruget raser: Danmarks Naturfredningsforening varetager vand, luft, jord, dyr og planters interesser, og Landbrug og Fødevarer varetager landmændenes.

Men i dag er de to organisationer gået sammen om et udspil, der skal gavne alle: Landbruget, naturen, klimaet og miljøet.

- Jeg tror faktisk, at det her forslag kun kan give vindere og ingen tabere, hvis vi forstår den her proces rigtigt, og der også kommer nogle midler til den her jordfordeling, siger landmand Niels Peder Mogensen i sit traktorhus, hvor han har besøg af DR Nyheder.

Her er han på vej ud til sine marker i et vådområde i nærheden af Ribe, som han håber, kan blive ombyttet til bedre jord, hvis udspillet bundfælder sig på Christiansborg.

- I dag skal vi producere fødevarer til verdensmarkedspriser, og det kan vi altså kun, hvis vi kan producere til de priser, vi skal sælge til, og det er svært med en mark, der ikke er produktiv.

Mange kort på bordet

Forslaget fra Danmark Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer går ud på, at omkring 100.000 hektar landbrugsjord skal omlægges til natur eller græsning.

Dermed slipper landbruget af med noget uproduktiv landbrugsjord, klimaet slipper for klimagasser, og miljøet skånes for kvælstof.

- Der er mange kort på bordet lige nu, så det er svært at udtale sig skråsikkert. Men jeg møder det med et positivt sind. Der er mange gode argumenter, som taler for det her, og det ville jo være en milepæl, hvis Danmarks Naturfredningsforening og landbruget kan arbejde sammen i stedet for at modarbejde hinanden, siger Niels Peder Mogensen.

Skal planen om jordombytning lykkes, kræver de to interesseorganisationer dog et milliardbeløb i startkapital.

Omlægningen til natur skal ske mod kompensation og samtidig give landmændene mulighed for at bytte sig til bedre og mere sammenhængende jordlodder.

I første omgang har præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, foreslået, at der afsættes "en grøn milliard" det første år.

Socialdemokratiet har taget positivt imod forslaget fra de to interesseorganisationer.

Svært at finde noget at bytte med

Planens udfordring bliver dog i første omgang at finde jord, som landmændene er interesseret i at bytte deres våde jorde til.

Ifølge forslaget skal landbruget have "bedre mulighed for at udnytte det eksisterende landbrugsareal ved at få flere sammenhængende landbrugsarealer og ved at afhænde dårlig landbrugsjord mod kompensation."

- Hvis jeg bytter en klump jord væk, er det ikke sikkert, det kan lade sig gøre at finde noget at bytte med. Men alternativt kan vi måske få samlet jorden i bedre lodder, hvor det er mere rationelt. Og så er jeg måske ikke værst stillet, siger Niels Peder Mogensen.

Niels Peder Mogensen har landbrugsjord i marsken på billedet. Det ville være en fordel for naturen og for Niels Peder Mogensen, hvis han kunne bytte det jordlod væk, da det er meget lidt produktivt.

Her er udspillet

  • Her er hovedpunkterne i Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings klima- og naturudspil " FÆLLES LØSNINGER - FOR NATUR OG LANDBRUG":

  • En storstilet prioritering af multifunktionel jordfordeling kan sikre udtagning eller ekstensivering af landbrugsdriften på op imod 100.000 hektar landbrugsjord. Det svarer til et areal to gange Falsters størrelse.

  • Modernisering af ammoniakindsatsen i husdyrproduktionen, så den tilrettelægges i bedre samspil mellem natur og produktionshensyn og styrker incitamentet for etablering af mere natur.

  • Sænke landbrugssektorens klimabelastning med omkring 10 procent.

  • Skabe mere og rigere natur og flere rekreative områder, et bedre vandmiljø og øget drikkevandsbeskyttelse.

  • Give landbruget bedre mulighed for at udnytte det eksisterende landbrugsareal ved at få mere sammenhængende landbrugsarealer og afhænde dårlig landbrugsjord mod kompensation.

  • En central forudsætning for indsatsen er et milliardbeløb i statsligt indskud til en jordfond, som sikrer grundkapitalen og muliggør yderligere investeringer fra private og lokale aktører som kommuner, forsyningsselskaber og private fonde.

  • Kilde: Udspillet.