Lav ledighed truer velfærd

Den rekord lave ledighed har en kedelig sideeffekt. Det går nemlig ud over vores velfærd. Nye tal viser det største månedlige fald i ledigheden i 11 år.

Det største ledighedsfald i syv et halvt år overraskereksperterne. (Foto: DR © DR)

Regeringen spiller hazard med vores velfærdssamfund, sådan har kritikken lydt fra flere økonomer, siden regeringen leverede sin plan om at bruge milliarder på velfærd.

QuickVote: velfærd

Lave ledighedstal øger kritik

Og kritikken bliver ikke mindre af, at der igår blev offentliggjort rekordlave ledighedstal fra Danmarks Statistik. Ledigheden har taget det største fald i 11 år.

Når der er mangel på arbejdskraft er det dumt at sætte flere velfærdsprojekter i gang, for det kan i værste fald føre til lønstigninger og inflation på det danske arbejdsmarked, siger Steen Bocian fra Danske Bank.

- En økonomisk politik bør sigte efter at bringe økonomien sikkert i land. Den nuværende økonomiske politik kan desværre ikke siges at bidrage til dette formål, siger han og han bliver bakket om af flere økonomer, heriblandt de økonomiske vismænd.

Regeringen er ikke nervøs

Regeringen ryster derimod ikke på hånden, fortæller beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

- Min højeste prioritet er at få så mange danskere som muligt ud af ledighedskøen. Og den bekymring, jeg hører fra økonomerne om, at det er farligt, at ledigheden bliver for lav, den deler jeg ikke. Hvis jeg skulle lytte til økonomerne, skulle jeg stoppe da ledigheden var 140.00. Nu er den på 90.000, og vi har stadig en bomstærk økonomi, siger han.

Facebook
Twitter