Ledige lærere får nej fra fagforening: Må ikke stemme om ny arbejdstid

Stressramte Britt Rindom har mistet sin stemmeret hos lærerforening, efter hun blev fyret.

Folkeskolelæreren Britt Rindom fra Haslev på Sjælland har ikke modtaget en stemmeseddel fra sin fagforening, fordi hun er arbejdsløs. (© PRIVATFOTO)

Afstemningen er i fuld gang.

45.438 medlemmer hos Danmarks Lærerforening har netop modtaget en stemmeseddel på mail.

Efter syv års tovtrækkeri er Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) nemlig blevet enige om en aftale om lærernes arbejdstid. Og nu skal lærerne så selv stemme ja eller nej til aftalen.

Men folkeskolelæreren Britt Rindom fra Haslev på Sjælland har ikke modtaget en stemmeseddel fra sin fagforening.

Hun blev nemlig i marts fyret efter for mange sygedage med stress og fratrådte sin stilling som lærer i folkeskolen 1. juni. Det frustrerer hende, at hun som arbejdsløs lærer ikke må stemme om den nye aftale, fortæller hun.

- Jeg er 46 år gammel. Der er rigtigt længe til, at jeg kan gå på pension. Hvorfor må jeg ikke have indflydelse på, hvordan mit arbejdsliv skal være, fordi jeg på nuværende tidspunkt er sat udenfor arbejdsmarkedet.

- Os, der på nuværende tidspunkt er ledige, er vi ikke ønsket tilbage, eller hvad er det for et signal, man sender til os?, siger hun.

Fagforeningens top bestemmer

Lærernes arbejdstid har siden lockouten i 2013 været bestemt gennem den omdiskuterede lov 409. Men hvis lærerne stemmer ja, og aftalen bliver godkendt af KL’s bestyrelse, så vil den erstatte loven.

Hos Danmarks Lærerforening er det fagforeningens såkaldte hovedstyrelse, der har besluttet kun at give stemmeret til de medlemmer, der lige nu som kommunalt og regionalt ansatte arbejder under lov 409.

Det må fagforeningens top ifølge Danmarks Lærerforening godt bestemme sig for. Men beslutningen undrer alligevel Britt Rindom, der regner med at skulle tilbage til lærerjobbet, når hun igen er rask nok til at tage på arbejde, fortæller hun.

- Hvis jeg kommer tilbage om tre måneder, skal jeg så ikke have haft indflydelse på, hvilke vilkår jeg har?

Men hovedstyrelsen har faktisk magt til at beslutte det her, og de er valgt af jer som medlemmer til at varetage det her spørgsmål. Bør du så ikke acceptere, at det er deres beslutning?

- Det er klart, at når vi giver vores politikere et mandat, så må vi også sige, at vi selv har været med til at vælge det. Men jeg studser over, at man tilsidesætter en gruppe mennesker, siger Britt Rindom.

Lærerforening: 'Helt normalt'

Afstemningen om lærernes arbejdstidsaftale begyndte 25. august og kører frem til den 1. september.

Men beslutningen om ikke at give stemmeret til ledige lærere er allerede nu kommet bag på mange.

DR Nyheder har været i kontakt med flere ledige lærere, der ligesom Britt Rindom har været medlemmer hos Danmarks Lærerforening i mange år, men som pludselig er udelukket fra at stemme, fordi de er ledige.

På lærerforeningens facebookside og på debatsider hos lærernes fagblad ruller diskussionen lige nu.

Men beslutningen om kun at lade ansatte medlemmer af fagforeningen stemme er helt normal praksis, siger Thomas Andreasen, der er medlem af forretningsudvalget og hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening.

- Vi kender ikke til deres fremtidssituation. Så det gælder dem, der er her nu. Hvilket er helt normalt, at det er dem, der er omfattet af overenskomsten på afstemningstidspunktet, der kan stemme, siger han.

Tip os:

  • Er du en af de folkeskolelærere, der ikke har fået en stemmeseddel til arbejdstidsaftalen?

  • Skriv en mail til journalist Signe Iversen, hvor du forklarer mere om din situation.

Hvad med jeres afgående formand, Anders Bondo Christensen, kan han stemme om arbejdstidsaftalen?

- Ja, det kan han. Han har orlov fra sin lærerstilling. Han har et ansættelsesforhold. Det er ansættelsesforholdet, der afgør, om man kan stemme. Og så selvfølgelig medlemskabet, siger Thomas Andreasen.

Hvad tænker du om, at Britt Rindom som arbejdsløs og medlem af Danmarks Lærerforening føler sig uønsket ?

- Det er jeg selvfølgelig ked af. Jeg håber, at der er forståelse for, at dem, der kan stemme, det er dem, der er i ansættelse, siger Thomas Andreasen.

Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) blev 11. august enige om en aftale om lærernes arbejdstid. (© dr)

Håber på ændring

Oplevelsen med at blive udelukket fra afstemningen har fået Britt Rindom til at genoverveje sit medlemskab af Danmarks Lærerforening, fortæller hun.

- Fagforeninger er vores måde som arbejdere at sikre, at vi har nogle rettigheder. Hvis jeg ikke har rettighederne længere, hvorfor skal jeg så betale? Jeg synes, man skyder sig selv i foden som fagforening, siger hun.

I hendes optik er der kun én ting, som lærerforeningen kan gøre for at rette op på det billede af en udemokratisk organisation, hun ser for sig lige nu, fortæller hun.

- Jeg håber, at hovedstyrelsen siger, at det var en fejl. Det må I undskylde, og det var ikke sådan, det skulle være. Vi traf en beslutning, men vi kan godt se, at det var en dårlig beslutning, så den ændrer vi, siger Britt Rindom.

Men beslutningen er allerede truffet, lyder det fra hovedstyrelsesmedlem Thomas Andreasen.

- Det, vi overvejer, er at skrive ud til alle medlemmer og forklare, at det her ikke er en normal overenskomstforhandling. Det her er en periodeforhandling og er derfor kun en del af overenskomsten. Derfor er det de medlemmer, det omhandler, der er stemmeberettigede. For at undgå de frustrationer, der er, siger han.

Så de medlemmer, der ikke har fået en stemmeseddel, de kommer ikke til at stemme?

- Hvis de ikke er omfattet af lov 409, så skal de ikke stemme til det her valg, nej.

Frygter I, at medlemmer melder sig ud på grund af det her?

- Det håber jeg ikke. Vi har en stolt tradition for både at debattere og være uenige, også når der er afstemninger om resultater. Det, håber jeg ikke, får den konsekvens, siger Thomas Andreasen.

Aftalens vigtigste punkter

  • Aftalen kommer ikke til at ændre på de allerede indgåede lokalaftaler. "Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstidsregler, som fraviger eller supplerer denne aftale", står der i aftalen.

  • Arbejdstiden opgøres fortsat en gang årligt, hvilket mange lærere ellers protesterede imod ved overenskomstforhandlingerne i 2018.

  • Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer, inkl. ferie og helligdage, som falder på mandag til fredag. Arbejdstiden opgøres en gang årligt.

  • Aftalen lægger op til, at det er op til de enkelte kommuner at fastlægge lærernes arbejdstid i samarbejde med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. I aftalen står der: "Med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det samlede skolevæsen udarbejder kommunen en skriftlig redegørelse til kredsen.

  • Lærerne skal have indsigt i, hvordan den enkelte skoleledelse prioriterer lærernes arbejdstid. Ledelsen skal udlevere en begrundelse for deres prioriteringer af lærernes tid til den lokale tillidsrepræsentant.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk