Lej et lig: Ingen uheld pga. dårlig sikkerhed

TV2's forbrugerprogram Basta gav i sidste program biludlejningsfirmaet Lej et Lig en hård medfart. Nu tager firmaet til genmæle og siger, at bilerne er i forsvarlig stand.

Firmaet Let et lig mener, at det har fået en uretfærdig behandling i TV2's forbrugerprogram Lej et lig. (© Lej et lig)

De biler man kan leje billigt hos firmaet Lej et lig er i forsvarlig stand og ikke livsfarlige.

Det siger firmaet nu, fordi det er utilfreds med TV2 forbrugerprogram Basta, der i sidste udsendelse kom til den konklusion, at bilerne kunne være direkte farlige at køre i.

- I kølvandet på TV2 Bastas program om vores firma Lej et lig torsdag aften vil vi gerne komme med vores kommentarer. Vi mener ikke TV2 Basta giver et retvisende billede af Lej et lig, skriver firmaet i en pressemeddelelse og fortsætter:

Ingen ulykker i 13 år

- Samtidig vil vi gerne pointere at der aldrig i firmaets 13-årige historie har været uheld, sammenstød eller andre trafikale ulykker, der har noget med sikkerhedsbrister i bilerne at gøre.

I TV2's program blev 10 biler fra Lej et lig kørt til FDM's testcentre. Samtlige ti biler dumpede med et brag.

Men Lej et lig kan ikke genkende problemet og kommer med følgende punktvise argumentation i sin pressemeddelse:

Alle biler er synet til udlejning

1. Alle vores biler er synet til udlejning. Der stilles højere krav til syn af udlejningsbiler end til almindelige biler.

2. Vores biler bliver jævnlig efterset på et værksted og vi har fast 3-5 mekanikere beskæftiget afhængigt af sæsonen.

3. Vi har fået udviklet et bookingsystem med indlagte km-intervaller, der betyder at vores biler kommer til stort servicetjek for hvert 7.500 km.

Udskifter jævnligt biler

4. Vi udskifter jævnligt vores biler, for på den måde at have en kontinuerlig udskiftning af vores udlejningsbiler.

Firmaet vil dog nu tjekke sine biler en ekstra gang:

- Set i lyset af TV2's udsendelse vil vi foretage en ekstra kontrol af vores biler, står der i pressemeddelelsen.

Facebook
Twitter