Stephanie Madsen føler sig snydt. Hun har opdaget, at hun betaler godt 3.000 kroner mere i husleje om måneden end hendes overbo, der endda bor i en større lejlighed.

­- Hvorfor skal jeg betale 3.000 kroner mere? Det kan jeg ikke forstå, forklarer Stephanie Madsen.

Derfor klagede hun til huslejenævnet på Frederiksberg over huslejen, som er på 8.400 kroner om måneden inklusiv forbrug for 56 m2. Huslejenævnet afviste at sætte huslejen ned og gav udlejeren, Keystone Management, medhold.

Og Stephanie Madsen er langt fra den eneste lejer, der har tabt en sag i huslejenævnet på Frederiksberg. For på Frederiksberg og i de andre kommuner, hvor borgmesteren er konservativ, får udlejerne oftere ret i huslejenævnets afgørelser, end i resten af landet. Det viser tal, som DR Nyheder har fået aktindsigt i hos Boligstyrelsen.

I konservative kommune giver huslejenævnet i gennemsnit udlejeren ret i mere end fire ud af ti klagesager. Mens lejerne får ret i tre ud af ti tilfælde. Og resten er delt eller afvises.

Mens det er omvendt i de socialdemokratiske kommuner. Her får udlejerne i snit ret i tre ud af ti sager, mens lejerne får medhold i fem ud af ti tilfælde.

Alt i alt får lejerne 50 procent så ofte medhold i socialdemokratiske kommuner, som i konservative.

- Det overrasker mig, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem det politiske flertal i kommunen og spørgsmålet om, hvorvidt lejerne eller udlejerne får mest medhold. Umiddelbart burde det ikke være sådan, siger Jakob Juul-Sandberg, der er professor mso (med særlig opgaver) ved Syddansk Universitet og selv sidder i et huslejenævn.

"Sværere at få ret som lejer"

Det er flertallet i byrådet, der udpeger formanden for huslejenævnet. Formanden har ofte den afgørende stemme i nævnet, da de øvrige medlemmer i nævnet er en fra hver side: en repræsentant for udlejerne og en for lejerne.

Men politiske holdninger må på ingen måde påvirke deres afgørelser, påpeger Jakob Juul-Sandberg.

- Huslejenævnet behandler tvister mellem private, og der er ikke et rum til at tage politiske hensyn.

Det bør ikke være sådan, at der er en forskel, som i et eller andet omfang kan henføres til, hvilket politisk flertal der er i den givne kommune, siger professoren.

De nye tal kommer ikke bag på Lejernes Landsorganisation, der oplever, at der er stor forskel på lejernes chance for at få medhold i huslejenævnene.

- I nogle kommuner er det meget svært at få ret som lejer. Så der betaler man mere i husleje, og man betaler mere, når man skal flytte, forklarer Claus Højte, direktør i Lejernes Landsorganisation i København.

- Det er især de konservative kommuner, hvor der er et problem. Men det er den samme lovgivning der findes, og det er da et demokratisk problem, mener Claus Højte.

Formand: Ingen politisk indblanding

På Frederiksberg ved huslejenævnets formand Jørgen Gawinetski ikke, hvad der er årsagen til, at deres nævn oftere giver udlejerne medhold. Men formanden afviser, at det skyldes det politiske flertal i byrådet.

- Nu har jeg været formand i 32 år, og er den juridiske garant for, at loven bliver overholdt. Og jeg har aldrig oplevet nogen indblanding fra nogen lokalpolitiker, siger Jørgen Gawinetski.

- Vi tager det sag for sag, tager loven frem, ser på parternes indlæg, og tager stilling og stemmer. Og nogle gange går det den ene vej, og andre gange går det den anden, forklarer han.

Boligminister Ole Birk Olesen har ikke ønsket at medvirke i et interview. Men ministeriet oplyser, at de nu vil iværksætte en undersøgelse for at finde ud af, om der er forskellig praksis i landets huslejenævn.

"Vi skal til bunds i det her"

De Konservatives boligordfører Anders Johansson vil afvente undersøgelsen fra boligministeriet, før han kan svare på, hvorfor udlejere i konservative kommuner oftere får medhold.

- Derfor skal vi nu have undersøgt det her til bunds. For vi kan ikke have en situation, hvor man ikke får ens afgørelser, og hvor det afhænger af det politiske styre, siger Anders Johansson.

I Socialdemokratiet er deres boligordfører Kaare Dybvad enig i, at der ikke må være forskellig praksis i landets huslejenævn.

- Det er problematisk, hvis man som lejer har forskellige vilkår, alt efter hvilken kommune man bor i, siger Kaare Dybvad.

Men han erkender samtidig, at politiske holdninger påvirker afgørelserne i landets huslejenævn.

- Det er meget naturligt, at socialdemokrater tit vægter lejernes interesser højere, hvor borgerlige kommuner vægter udlejernes kommuner interesser lidt højere. Der kan være en del sager, hvor det ligger på vippen, og der betyder det noget, hvem man har udpeget til huslejenævnene, mener Kaare Dybvad.

Men er det okay, at socialdemokrater i huslejenævn hælder mere til lejerne?

- Nej, ikke hvis det er meget store udsving. Men som jeg ser det, er det jo heller ikke meget store forskelle. Men det kan være, der i socialdemokratiske kommuner er stærkere lejerforeninger, og på den måde har bedre muligheder for at vinde sagerne, siger Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet.

Keystone Management, som driver den lejlighed, Stephanie Madsen bor til leje i, har ikke ønsket at kommentere hendes kritik af huslejen. Men Stephanie Madsen har nu anket sin sag til boligretten.