Lejet jord hjælper landbrug ud af krisen

36 procent af de danske marker er nu på lejekontrakt. Selvom udviklingen skubber til selvejermodellen, så kan det være en positiv tendens, mener ekspert.

Mere landbrug på forpagter-kontrakter hjælper erhvervet ud af krisen, mener Jesper Sølver Schou, der er lektor ved Institut for Ressource- og fødevareøkonomi på Københavns Universitet

Siden stavnsbundet ophævelse har selvejet, nærmest været en selvfølge i dansk landbrug. Men ovenpå finanskrisen og med en udvikling, der går mod stadig større bedrifter, så er der færre landmænd, der køber, og flere der lejer de nødvendige markarealer eller bygninger.

- Det kan være af nød, at man forpagter, fordi banken ikke vil låne en penge, eller fordi der simpelthen ikke er jord til salg, forklarer Jesper Sølver Schou, der er Lektor på Institut for fødevare- og ressourceøkonomi.

Gæld er en stopklods

Men selvom det er et nej fra banken, der får flere og flere landmænd til at leje markarealer, så kan det være en rigtig sund tendens for erhvervet.

- Landmænd bliver fri for den gæld, som har været en klods om benet for mange siden finanskrisen. Der kommer luft til i stedet at investere i de nødvendige moderniseringer, som er nødvendige for at udvikle bedriften og komme ud af krisen, siger Jesper Sølver Schou

Unge får en chance

Det er navnligt unge, der starter op som landmænd, som med lejemodeller får en mere realistisk at komme i gang, fordi de ikke behøver låne så mange penge.

I brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer er formanden Martin Merrild opmærksom på, at forskellige selskabsmodeller med forpagterkontraker på jord eller bygninger giver unge landmænd mulighed for at komme i gang. Alligevel mener han, at selvejermodellen er verdens bedste.

Jeg kender ikke nogle modeller, hvor man får mennesker til at engagere sig så meget, arbejde så hårdt og tage så stort et ansvar, som når de er selvejere. Det handler om et langt sigte, hvor målet er at aflevere gården i en bedre stand, end man overtog den, siger Martin Merrild.

Selvejet er ikke et must

Men ud fra en økonomisk betragtning, så er selvejet ikke nødvendigvis mere produktivt end i modeller med forpagtning. I Storbritannien er en meget stor del af landbruget eksempelvis drevet af landmænd, der forpagter ejendommene.

- I de lande er det ikke noget problem at drive en effektiv landbrugssektor, blot man sørger for at forpagtningskontrakterne er tilstrækkeligt lange. Selvejerproblem-stillingen handler mere om selvforståelse end økonomi, siger Jesper Sølver Schou.

Pensionister og arvinger ejer jorden

Der skal to til at underskrive en lejekontrakt. Ser man på ejerne bag boomet i de mange forpagtede hektar, så er det typisk pensionerede landmænd eller deres arvinger, der lejer ud i stedet for at sælge. De foretrækker indtægten fra en forpagtningskontrakt, frem for et salg til en relativ lav pris.

Vi ser de her jordejere, der ikke er direkte engagerede i landbruget, og der er ikke noget der tyder på, at den udvikling stopper. Hvad der kommer til at ske med arealerne på langt sigt, det er der for få erfaringerne endnu til at få et klart billede af, siger Jesper Sølver Schou.

Facebook
Twitter