En ny bankpakke er på vej. I samarbejde med bankernes egen organisation Finansrådet arbejder regeringen på højtryk for at lave en bankpakke 2.Men Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) siger til DR Nyheder, at bankpakken ikke skal hjælpe de økonomisk trængte banker, men i stedet redde samfundsøkonomien.- Den første bankpakke gennemførte vi, fordi bankerne ikke ville låne penge til hinanden. Nu vil bankerne ikke låne penge ud til almindelige virksomheder og borgere, og det skal en ny bankpakke gå ind og rette op på. Vi vil skyde ny kapital ind i bankerne, så der er flere penge at låne ud, men vi skal ikke fra regeringens side ind og drive bankerne, siger Lene Espersen.Hun slår fast, at situationen er meget alvorlig.- Mange sunde virksomheder og også borgere, der ellers har styr på deres økonomi har svært ved at få lån i bankerne lige nu, og det er skadeligt for samfundsøkonomien, siger Lene Espersen.
Lene E: Bankpakken skal ikke hjælpe bankerne
Regeringen arbejder på højtryk for at strikke en ny hjælpepakke sammen til bankerne. Men det er virksomheder og borgere, som pakken skal hjælpe, siger Erhvervs- og Økonomiminister Lene Espersen (K).
